Nyt familienetværk åbner snart i Skjern
10.8.2022 07:00:00 CEST | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse

Familier og enlige bliver mødt med åbne arme og masser af nærvær i et fællesskab med andre mennesker, der også kender til en hverdag med forskellige udfordringer som fx ensomhed, skilsmisse, presset økonomi eller sygdom og som samtidig har et ønske om at blive en del af godt fællesskab.
Det er tanken bag Familienetværket Skjern, som starter op torsdag den 1. september. Familienetværket er et gratis tilbud til familier og enlige og drives i partnerskab mellem Skjern Bykirke og Blå Kors Danmark.
Anne Mette Randeris Bjerg, der er projektleder for det nye familienetværk, håber, at netværket bliver taget godt imod i Skjern og omegn.
"Vi vil gerne skabe et fællesskab for mennesker, der har brug for at mødes med andre, og som samtidig kan få et gratis måltid mad. Vi vil gerne skabe et rum, hvor man kan møde hinanden, som ikke lige er en fodboldklub eller en anden forening, og hvor der bare er tid til at være. Vi håber, at vi med Familienetværket kan skabe et godt fællesskab for både børn og voksne,” siger Anne Mette Randeris Bjerg.
Fællesskab og hygge for børn og voksne
Familienetværket mødes torsdag i ulige uger kl. 16.30-19.00 i Skjern Bykirkes lokaler på Nygade 52.
Til hver samling vil der være plads til sjov og hygge og også kreative aktiviteter for både børn og voksne. En gang imellem vil der også være fokus på særlige temaer som hverdags- og familieliv, børnenes skolegang, økonomi, velvære og sundhed.
”Vores ønske er, at Familienetværket skal være en åben dagligstue, en hverdagsdagligstue, hvor man kan komme forbi til en kop kaffe, lidt snak og hygge. Det er ikke noget fint og fornemt, men et helt nede på jorden dagligdagsmøde. Vi er så heldige, at vi har nogle fysiske rammer, der minder lidt om en dagligstue, hvor man kan slappe af, hygge sig og være sammen med andre,” siger Anne Mette Randeris Bjerg.
På den første familienetværksaften den 1. september vil der være hoppeborg, trylleri og god grillmad på programmet.
Familienetværk i flere byer
Familienetværket i Skjern er partnerskab nr. 30 i rækken mellem Blå Kors og en lokal kirke. Det første partnerskab blev etableret i 2017.
"Vi har rigtig gode erfaringer med, at den her særlige konstellation med vores familienetværk kan række ud til mange udsatte mennesker i nærområdet og tilbyde et godt netværk og ofte også konkret hjælp til udfordringer i hverdagen, derfor er vi meget glade for det nye partnerskab med Skjern Bykirke, som giver os mulighed for at hjælpe sårbare familier og enlige i Skjern og omegn," siger generalsekretær i Blå Kors Danmark Christian Bjerre.
Alle aktiviteter og tilbud i Familienetværket er gratis.
Kontakter
Anne Mette Randeris Bjerg, leder Familienetværket Skjern, 20 48 26 43
Simon Thidemann, kommunikationsmedarbejder Blå Kors Danmark, 61 69 27 79
Billeder

Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
74-årige Conny kommer hver dag: ”Uden værestedet ville jeg ikke komme ud ad døren”14.9.2026 08:39:32 CEST | Pressemeddelelse
Den Blå Sociale Café har i mere end 30 år været et fast holdepunkt for mennesker i udsatte livssituationer i Hjørring. En af dem er 74-årige Conny, der har været med siden begyndelsen. Nu er værestedet i fare for at miste sin kommunale støtte og dermed lukningstruet.
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum