
Invitation: Danmark får nu sin egen Haydn-festival

Han havde Mozart som elev, og opdagede Beethoven. Han komponerede mere end 100 symfonier og er kendt som strygekvartettens fader. Nu giver vi Joseph Haydn den opmærksomhed han fortjener.
Ved åbningskoncerten fredag d. 2. september byder Mathias Hammer velkommen, og guider publikum ind i Haydns spændende og underfundige symfoniske univers. Stjerne-trompetisten Håkan Hardenberger er solist i Haydns ikoniske trompetkoncert.
Joseph Haydn var i sin levetid en af de allerstørste skikkelser på den europæiske musikscene. Historien har siden hen – noget ufortjent – placeret hans værker i skyggen af Mozart og Beethoven. Det vil Danmarks Underholdningsorkester nu at lave om på. Haydn Festival bliver en årligt tilbagevendende begivenhed frem til 2025. Hvert år indspiller vi seks symfonier og inviterer til en festival, hvor Haydns musik får den høje grad af opmærksomhed, som den fortjener.
Haydn skal indspilles på ny
Danmarks Underholdningsorkester er af Naxos International blevet bedt om at indspille de seneste 24 Haydn-symfonier og af denne grund kommer Haydn Festival til at danne ramme for indspilningerne. Dertil er der næppe nogen anden dirigent i verden, der har et skarpere og mere personligt blik for Joseph Haydens musikalske vid, end Danmarks Underholdningsorkesters chefdirigent Adam Fischer.
”I 80’erne foretog jeg en samlet indspilning med alle de 104 symfonier, som Haydn nåede at komponere i sit flittige skaberliv. Meget er sket siden da, og mit mål er at vise forskellen mellem Mozart og Haydn. De er både meget sammenlignende og meget forskellige – Haydn er mere jordnær og ’rustik’. Jeg ser frem til at give folk et nyt perspektiv på Haydn, og måske endda give dem en øjenåbner” fortæller chefdirigent Adam Fischer.
Festivalens tema for 2022
Haydns sidste 24 symfonier repræsenterer et afgørende brud i komponistens livsbane. Indtil da havde Haydn haft fast stilling ved fyrst Esterhazys slot i Eisenstadt. Her havde han etableret et af datidens bedste orkestre, og han havde overtalt fyrsten til også at investere i faciliteter til store operaproduktioner. Men med den gamle fyrstes død blegnede interessen og opbakningen omkring Haydns musikalske projekter, og Haydn lod sig friste af sin gode ven, impressarioen Johann Salomon, til at rejse til London.
Ved koncerterne i september kan publikum høre de første seks af symfonierne, der blev til i Haydn’s London-periode. I disse seks symfonier udfoldede Haydn sig som ’fri’ komponist. Musikken tjente ikke længere et repræsentativt formål, som det havde gjort på Esterhazy-slottet, men var skrevet direkte til det kræsne London-publikum.
Haydn Festival 2022 foregår i Konservatoriets Koncertsal i København den 2.-4. september.
Danmarks Underholdningsorkester
Chefdirigent: Adam Fischer
Solister: Håkan Hardenberger (trompet), Jonas Frølund (klarinet) og Emöke Baráth (sopran).
Værter: Mathias Hammer og Ane Cortzen.
Festivalen byder også på musikalske overraskelser som NOVO Quartet.
Se hele programmet på www.haydnfestival.dk
”Jeg er enorm stolt over, at Danmarks Underholdningsorkester er blevet spurgt og tiltænkt denne opgave af Naxos International. Jeg glæder mig samtidig meget til, at Adam Fischer og orkesteret skal indspille symfonierne i live-selskab med gæsterne af Haydn Festival de næste fire år. Og hvis der er nogen, som kan gøre en - for nogle - knap så sexet kunstner som Haydn interessant, så er det Danmarks Underholdningsorkester” siger Andreas Vetö, direktør for Danmarks Underholdningsorkester.
For presseaftaler, interviews og anmelderbilletter, kontakt venligst: Simon Fernando, T: 31587723, sf@underholdningsorkester.dk
Partoutbillet: Vi har gjort det enkelt at købe en partoutbillet, der giver adgang til hele festivalen. For kun 720 kr. får man adgang til alle koncerterne under festivalen. Partoutbilletter kan købes hér (sælges kun i et begrænset antal).
Festivalen er støttet af Augustinus Fonden, Knud Højgaards Fond samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Videokanal
Nøgleord
Kontakter
Simon FernandoKommunikationsansvarligDanmarks Underholdningsorkester
Tlf:31587723sf@underholdningsorkester.dkunderholdningsorkester.dkBilleder







Links
Information om Danmarks Underholdningsorkester

Gammel Kongevej 11, 4.
1610 København V
https://underholdningsorkester.dk/
Danmarks Underholdningsorkester
- er ejet af musikerne
- præsenterer koncerter i hele landet på tværs af genrer
- har et stærkt samarbejde med erhvervslivet og kommuner i hele Danmark
- har høstet international anerkendelse og vundet flere priser
- prioriterer formidling til børn og unge højt, og tilbyder gratis undervisningsmaterialer
- er på udkig efter nye spændende partnerskaber
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester præsenterer dansk førsteopførelse af ‘nyt’ Mozart-værk Tivoli9.3.2023 09:28:26 CET | Pressemeddelelse
Nyhed: Sommerkoncert i Tivoli med Beethoven, Mozart & Mahler
Invitation til ur-premiere på ’Græsset er Grønnere’7.2.2023 15:06:06 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til ur-premiere på den helt nye opera ’Græsset er Grønnere’ komponeret af Oh Land og Adi Zukanovic.
En af verdens mest karismatiske violinister Gidon Kremer gæster København4.2.2023 14:13:11 CET | Nyhed
Ved Haydn Festival 2023 er det lykkedes at få den lettiske violinvirtuos Gidon Kremer til København med en opførelse af en sjældent spillet dobbeltkoncert for violin og klaver.
TV-2 og Danmarks Underholdningsorkester - Ekstrakoncert26.1.2023 18:50:50 CET | Pressemeddelelse
Billetterne til den stort anlagte danmarksturné med TV-2 'Danmarks lykkeligste band' og Danmarks Underholdningsorkester er blevet revet væk. Nu er det lykkedes at præsentere en ekstrakoncert i DR Koncerthuset.
Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester vender tilbage29.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev hits som ’Tinka', 'Jeg i live' og 'Kalder mig hjem'.