Nepal har mere end fordoblet antallet af vilde tigre

I dag har Nepal offentliggjort helt nye tal for bestanden af vilde tigre i landet, og det er godt nyt. Nepal har nemlig mere end fordoblet antallet af vilde tigre, så der nu er 355 tigre i landet. Det er en stigning på mere end 190 procent siden 2009, hvor antallet af tigre i Nepal var 121.
Den historiske stigning i tigerbestanden i Nepal er helt afgørende for tigerens overlevelse, idet tigerne flere steder i Asien kan være uddød om fem til ti år, hvis ikke udviklingen vendes meget snart. De største trusler mod tigeren er primitive fælder, krybskytteri og ødelæggelse af regnskoven, hvor tigeren lever.
Fremgangen i Nepal er da også netop et resultat af, at man er lykkedes med at beskytte vigtige levesteder for tigrene, har indgået gode partnerskaber med de lokalsamfund, hvor tigeren lever, og har formået at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr. WWF Verdensnaturfonden har støttet arbejdet med at bevare vilde tigre i Nepal, og generalsekretær, Bo Øksnebjerg, har da også svært ved at få armene ned.
”Det er helt fantastisk, at Nepal har formået at fordoble bestanden af vilde tigre. Det er resultatet af en ekstraordinær indsats og et kæmpe skridt i kampen for at redde verdens truede tigere fra udryddelse. Samtidig er det også en fremgang, som danskerne har en stor andel i. Danske virksomheder og privatpersoner har nemlig støttet arbejdet for at bevare tigerne i Nepal. Donationerne fra Danmark har bl.a. bidraget til, at antallet af tigre i Bardia Nationalpark er vokset fra omkring 20 til mere end 90. Det kan vi godt være stolte af her i landet,” siger Bo Øksnebjerg og fortsætter:
”Der er helt klart meget at lære af det arbejde, som Nepal har gennemført de seneste 12 år. Hvis vi skal se en tilsvarende stigning på globalt plan, er det dog helt afgørende, at vi – som det er lykkedes i Nepal – får stoppet det fortsatte tab af levesteder, sikrer en effektiv forvaltning af de eksisterende levesteder og standser ulovlig jagt og handel med tigre.”
Tigerens år skal stoppe grotesk tilbagegang
Den opløftende nyhed fra Nepal finder– meget symbolsk - sted i Tigerens År, der kulminerer med et globalt tiger-topmøde i september. Her vil de 13 lande, hvor tigeren havde sin oprindelige udbredelse, mødes og diskutere tiltag, der skal få antallet af tigere i verden til at stige.
Seneste tigertopmøde fandt sted i 2010, hvor den globale population af tigere befandt sig på et historisk lavpunkt. Dengang var der kun omkring 3.200 vilde tigere tilbage i naturen mod mere end 100.000 for blot hundrede år siden. Derfor satte man i 2010 et mål om at fordoble tigerpopulationen inden 2022. Selvom Nepal har formået at fordoble antallet af tigere, står det allerede nu klart, at en række af de andre lande, der er hjemsted for den vilde tiger, ikke når målet.
”Selvom vi ikke har formået at fordoble antallet af tigere i alle lande, er antallet af vilde tigre helt sikkert steget flot siden topmødet i 2010, og vi er glade for, at tilbagegangen af tigere er vendt. Selvom det er lykkedes at vende udviklingen i Nepal, og vi også ser positive takter i Indien, så er der stadig lande, hvor det går alt for langsomt. Tre af verdens ni arter af tigere er allerede uddøde, og særligt Sumatratigeren og den malaysiske tiger er i store problemer. Derfor skal vi gøre en særlig indsats nu, hvis det ikke skal gå helt galt. På tigertopmødet senere i år får vi forhåbentlig skabt yderligere momentum i arbejdet med at redde tigerne fra at uddø. De flotte resultater fra Nepal har lært os, hvad der skal til,” siger Bo Øksnebjerg.
WWF har i årtier arbejdet hårdt for at styrke bevarelsen af tigeren i dens hjemlande. Globalt har organisationen brugt mere end 200 millioner dollars på tigerbevarelse og arbejder fortsat for at sikre et mål om en fordobling af antallet tigere ved topmødet i september.
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of Press & MediaWWF Verdensnaturfonden
Tlf:+45 28 93 63 28mai-britt.noe@wwf.dkBilleder
Information om WWF Verdensnaturfonden
Følg pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra WWF Verdensnaturfonden
WWF og ARKEN står bag ny udstilling om Kenyas stærke kvinder17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række af Kenyas kvinder, der kæmper for natur og ligestilling, er portrætteret af fotograf Petra Kleis i en ny (POP-UP)-udstilling af WWF x ARKEN. Udstillingen åbner 19. juni og er blevet til med støtte fra Danida. Værkerne udbydes efterfølgende på auktion hos Bruun Rasmussen.
Havets topmøde kan blive en gamechanger for havnaturen10.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
På FN’s havtopmøde 9.-13. juni kan det for første gang lykkes at lande en aftale for beskyttelse af havnaturen i de internationale farvande og bringe verden tættere på målet om at beskytte 30 pct. af havet inden 2030. Selvom Danmark på papiret er i mål med beskyttede områder, halter kvaliteten betydeligt, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden, der er til stede ved topmødet.
Se billederne: H.M. Dronningen besøgte unikt naturområde med sjældne biller og sommerfugle på Sydsjælland28.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 27. maj besøgte H.M. Dronningen WWF Verdensnaturfondens naturprojekt i Knudsskov på Knudshoved Odde. Her oplevede Hendes Majestæt bl.a. sommerfuglen okkergul pletvinge, som i dag er næsten forsvundet fra Sjælland.
Savannens konge er truet: Løven er uddød i 26 lande27.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Løverne har mistet hele 90 procent af deres levesteder og er gået tilbage med 90 procent siden 1950’erne. Inden 2050 bør løvebestanden være fordoblet, lyder det fra WWF Verdensnaturfonden.
Fra 4.000 til 50.000: Redningsaktion for truet fisk slår vild rekord21.5.2025 10:46:10 CEST | Pressemeddelelse
Der er håb for kritisk truede brakvandsgedder i de sydsjællandske brakvandsområder, hvor det i år er lykkedes WWF og Vordingborg Kommune at sætte titusindvis af geddeyngel ud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum