DI - Dansk Industri

DI: Mange uddannelser med ledige studiepladser og gode jobmuligheder

Del
Der er stadig ledige pladser på 461 uddannelser, og samtidig er der sket et markant fald i antallet af uddannelser med høje karakterkrav siden 2019, viser beregninger fra DI.
Underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mikkel Haarder. Foto: Sif Meincke.
Underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mikkel Haarder. Foto: Sif Meincke.

Den triste besked om afslag på drømmestudiet landede i e-boksen hos 7500 unge i går. Men der er stadig masser af muligheder for at komme ind på en uddannelse med gode jobmuligheder bagefter, lyder det nu fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.

- Denne store gruppe ansøgere står nu i den situation, at de skal finde ud af, hvad de så skal. For dem er der gode nyheder. Der er nemlig 461 uddannelsesudbud med ledige pladser blandt andet indenfor nogle af de uddannelser, som er allermest efterspurgt af erhvervslivet. Det er f.eks. på nogle af de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Så hvis man fik afslag, er der altså stadig gode muligheder, siger underdirektør for kompetencer og viden, Mikkel Haarder, DI.

I går fik 60.034 ansøgere besked om at de er optaget på en videregående uddannelse. Men der var knap 80.000 ansøgere - så 7.507 kvalificerede ansøgere fik afvist deres ansøgning, og 8.509 ansøgere levede ikke op til adgangskravene på de uddannelser, de havde søgt.

- Jeg synes, det er vigtigt at komme ud med det positive budskab, at der er mange ledige pladser på alle typer af uddannelser. Jeg håber, at de ansøgere, som fik en trist besked i deres e-boks, vil overveje at søge en af de ledige pladser, for vi har brug for alle hænder.

- Der er f.eks ledige pladser over hele landet på uddannelser inden for det tekniske område, det økonomiske felt, handel og på naturvidenskab.

Virksomhederne har brug for at vi klæder de unge på med kompetencer, der kan bidrage til den grønne omstilling og den digitale udvikling. Virksomhederne står klar med åbne arme, siger Mikkel Haarder.

Samtidig peger DI på, at det i år kun er omkring en tredjedel af uddannelserne, der har karakterkrav. Sidste år var det ca. halvdelen af uddannelserne, der havde karakterkrav. Udviklingen skyldes den faldende søgning.

- Vi har talt meget om de stigende karakterkrav i det sidste års tid, så jeg synes det er værd at bemærke, at det kun er 6 procent af uddannelsesudbuddene, der har et karakterkrav over 9. I 2019 var det 9 procent af uddannelserne.

- Så budskabet til de unge er, at hvis du har 9 i snit, så kunne du i år komme ind på 94% af uddannelserne. Hvis du har over 6 i snit, kan du komme ind på de fleste uddannelser. Og rigtig mange uddannelser har slet ikke karakterkrav. Jeg håber det budskab kan tage toppen af det karakterpres, som vi hører meget om, når vi når frem til ansøgningsrunden næste år, siger Mikkel Haarder.

Følg os på:

    

Kontakter

Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk

Billeder

Underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mikkel Haarder. Foto: Sif Meincke.
Underdirektør for kompetencer og viden i DI, Mikkel Haarder. Foto: Sif Meincke.
Download
Download

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Brug forsvarsmilliarder klogt – i samarbejde med erhvervslivet25.6.2025 14:15:13 CEST | Pressemeddelelse

NATO-landene er i dag blevet enige om en ny, historisk målsætning om forsvarsinvesteringer: Fremover skal medlemslandene bruge fem procent af deres BNP på et stærkere forsvar, sikkerhed og beredskab. Med målsætningen følger markante øgede krav fra NATO til nationerne i form af nye styrkemål. Dansk Industri (DI) bakker fuldt op om behovet for at løfte både Danmarks og Europas forsvar i en tid med øget usikkerhed, krig i Europa og hybride trusler – men opfordrer samtidig regeringen til at bruge de mange ekstra forsvarsmilliarder klogt og i tæt samarbejde med det danske erhvervsliv.

DI: Regeringen har sat den rigtige kurs. Nu skal vi gøre EU-formandskabet til et vendepunkt for Europa19.6.2025 13:02:43 CEST | Pressemeddelelse

Europæerne og de europæiske samfund står i en tid, hvor vi ikke længere kan tage vores sikkerhed for givet, hvor vi har høje energipriser og en grøn omstilling, der ikke går hurtigt nok. Europas svækkede konkurrenceevne skaber usikkerhed om vores jobs og vores velstand. Det danske formandskab er en unik chance for at sætte dagsordenen og en ny kurs for Europa. Den chance lægger regeringen op til at gribe i prioriteterne for formandskabet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye