For tidligt fødte børns liv bliver truet af sukkerholdig ernæring

9 måneder. Så længe skal små nye liv optimalt ligge i deres mødres maver, før de er klar til at se verden. Så er deres kroppe, maver og organer nemlig helt udviklede og kan bedre stå imod infektioner.
Men hvert år bliver der på verdensplan født omkring 15 millioner børn for tidligt. Mange af dem begynder livet med at få modermælkserstatning og det, man kalder parenteral ernæring, fordi de har brug for meget energi for at udvikle sig. Men det høje sukkerindhold i den parenterale ernæring kan faktisk koste liv blandt de for tidligt fødte, der samtidig har en infektion, viser ny forskning fra Københavns Universitet.
|
Hvad er parenteral ernæring? Parental ernæring er ernæring, der bliver givet direkte i blodet gennem et drop.De for tidligt fødte får det ofte, fordi der ofte kan gå lidt tid, før morens mælk er klar, og fordi de har brug for en meget høj energiforsyning. Det er heller ikke altid, at deres tarmsystem er udviklet nok til at fordøje modermælken, og derfor bliver ernæringen givet direkte i blodet og giver barnet de nødvendige næringsstoffer.Kilde: Sundhed.dk |
”Lægerne tror ofte, at når præmature spædbørn har brug for ernæring direkte i blodet, så skal de have meget glukose, som også er et af de vigtigste næringsstoffer, når kroppen skal have energi. Men det høje niveau af parenteral glukose i blodet kan føre til ukontrollabel inflammation, når spædbarnet i forvejen har en infektion,” forklarer lektor Duc Ninh Nguyen, der er en af forskerne bag studiet fra Institut for Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.
Studiet er foretaget på grise. Men ifølge Duc Ninh Nguyen er der stor sandsynlighed for, at man vil se det samme hos mennesker.
”Størrelsen på præmature grise minder sammenlignet med for eksempel mus mere om størrelsen på for tidligt fødte mennesker. Grisene har også mere sammenlignelig mave-tarm-kanal og underudviklet immunsystem, hvis de er født for tidligt,” siger Duc Ninh Nguyen.
En ændring på sygehusene
Mellem 20 og 40 procent af de for tidligt fødte børn får en infektion i løbet den første måned af deres liv. Det gør de, fordi deres immunsystem og kroppe ikke er klar til at modstå infektioner på samme måde som børn, der bliver født til termin. Det kan være infektioner som lungebetændelse, hjernehindebetændelse eller blodforgiftning.
”Med vores studie viser vi, at andre former for ernæring kan forhindre for tidligt fødte, der har en infektion, i at udvikle sepsis, der er en livstruende tilstand, hvor organerne begynder at fejle” siger Duc Ninh Nguyen.
Hvis lægerne har en mistanke om en infektion hos de for tidligt fødte, så bør de ifølge Duc Ninh Nguyen i stedet få en særlig type ernæring med mindre parenteral sukker for at mindske risikoen for sepsis.
”Infektioner hos præmature nyfødte kan behandles med bredspektret antibiotika, og børnene kan komme sig. Men hvis de stadig får overflødig parenteral glukose, kan det føre til endnu mere livstruende tilstande. Vi håber derfor, at vi med studiet kan forebygge, at infektioner udvikler sig til sepsis,” siger Duc Ninh Nguyen.
|
Hvad er sepsis? Sepsis blev også tidligere kaldt blodforgiftning, og er en livstruende tilstand, som kan sprede sig til mange af kroppens organer. Sepsis skyldes ofte, at en infektion, der skyldes bakterier, er kommet over i blodet. Sepsis kan blive behandlet med antibiotika, men de fleste med sepsis er så syge, at de har behov for yderligere behandling.Alle, også raske mennesker, kan udvikle sepsis. Dog er de fleste ofte allerede indlagt på et hospital, fordi sepsis som regel opstår i forbindelse med en operation eller en infektion.Kilde: Sundhed.dk |
Ikke langt fra forskning til hospitalsstue
I dag er der ikke specifikke retningslinjer for den parenterale ernæring, man giver til for tidligt fødte, hvor der er mistanke om en infektion, men det skal der måske laves om på.
”Vi har et godt samarbejde med Rigshospitalets neonatalafdeling. De mener også, at den nuværende praksis kan forbedres. På baggrund af studiet har vi planer om at starte et sikkerhedsstudie på Rigshospitalet. Det kan gøre os klogere på, om vi kan fortsætte med de lavere niveauer af parenteral glukose, uden der kommer uønskede virkninger,” siger Duc Ninh Nguyen.
Det betyder også, at der ikke går lang tid, før de nye resultater kan lande hos landets afdelinger for de for tidligt fødte.
”Studiet har klinisk relevans, og det kan føre til en øjeblikkelig ændring i praksis. Som med alle andre dyreforsøg, skal det testes i mennesker, før vi virkelig ved, om det hjælper patienter, og det kan godt tage nogle år,” siger Duc Ninh Nguyen.
Studiet er publiceret i JCI Insight, og det fulde studie kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Sascha Kael RasmussenPressemedarbejder
Tlf:93565168sascha.kael.rasmussen@sund.ku.dkBilleder

Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Your Christmas decorations may be hiding a tiny bit of badger and toad16.12.2025 09:27:05 CET | Press release
Researchers at the University of Copenhagen have discovered that moss acts as a natural trap for environmental DNA. This discovery opens the door to using moss as a simple, gentle and inexpensive method of monitoring biodiversity – from birds and mammals to fungi, insects and microbes.
Din juledekoration gemmer måske på en lillebitte smule grævling og skrubtudse16.12.2025 09:17:58 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har opdaget, at mos fungerer som en DNA-fælde i naturen. Og den opdagelse åbner for mos som en enkel, billig og skånsom metode til at holde øje med biodiversiteten – fra fugle og pattedyr til svampe, insekter og mikrober.
Forskere genopliver gamle ærtesorter i enorm frøsamling: ”Et uudnyttet guldkammer til fremtiden”15.12.2025 10:29:09 CET | Pressemeddelelse
Med en ny AI-metode har forskere fra Københavns Universitet genopdaget 51 gamle ærtesorter, som ikke længere bruges i landbruget, men som kan vise sig lovende til produktion af plantebaserede fødevarer. Metoden er en genvej til at finde nye ressourcer i de grønne skatkamre, som genbankers enorme frøsamlinger udgør.
Fermentering gør havets grøntsager mere spiselige5.12.2025 06:18:59 CET | Pressemeddelelse
Tang har længe været hyldet som en bæredygtig superingrediens – men dens “fiskede” smag er en barriere for mange vestlige forbrugere. Nu viser et nyt studie fra Københavns Universitet, at fermentering med mælkesyrebakterier kan være nøglen til at få tangen til at glide ned.
P-piller kan forringe kvinders mentale trivsel2.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Adgang til p-piller i ungdomsårene er forbundet med øget risiko for depression senere i livet. Især kan kvinder, der er genetisk disponeret for psykisk sygdom, risikere at blive ramt af bivirkningen. Det viser et nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
