
Ny udgivelse: Brahms' samlede symfonier

Efter den succesfulde boksudgivelse med alle Beethovens symfonier fortsætter Naxos og Danmarks Underholdningsorkester nu samarbejdet med endnu en fantastisk boks-samling – denne gang med Johannes Brahms’ fire symfonier. Udgivelsen markerer samtidig 25-året for chefdirigent Adam Fischers samarbejde med Danmarks Underholdningsorkester.
Brahms i en ny fortolkning
26. august udkommer Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkesters nye indspilning af Johannes Brahms’ fire symfonier. Vi fejrer udgivelsen ved Brahms Marathon lørdag d. 12. november i Konservatoriets Koncertsal på Frederiksberg.
Brahms kæmpede i mange år med sin første symfoni, og han var mere end 40 år gammel, da han omsider var parat til at lade den uropføre. Han beskrev selv sine betænkeligheder ved at skrive i forlængelse af Beethoven; ”I skulle bare vide, hvordan det er at høre kæmpens skridt lige bag sig!”. Brahms var hele sit liv uhyre selvkritisk, og utallige af hans værker endte i papirkurven eller kaminen.
Der findes et astronomisk antal forskelligartede indspilninger af Brahms’ symfonier. Vi har i denne nye version valgt at fokusere på komponistens kærlighed til traditionen fra Haydn og Beethoven – og på musikkens åbenlyse kammermusikalske kvaliteter. Dette er sider af symfonierne, der ofte drukner i de fløjlsbløde fortolkninger, som efterhånden er blevet det gængse klangideal hos Brahms-lytterne. Så glæd dig til at ny-opleve de fire symfonier.
25 års samarbejde med chefdirigent Adam Fischer
I år markerer vi 25 års tæt og banebrydende samarbejde mellem Adam Fischer og Danmarks Underholdningsorkester. Samarbejdet har resulteret i flere udgivelser og høstet internationale udmærkelser.
Vores samlede indspilning af Beethovens symfonier, dirigeret af Adam Fischer vandt den prestigefyldte International Classical Music Award i kategorierne Symphonic Music og Recording of the Year, og har modtaget en Opus Klassik i kategorien Symphonic Recording.
»Der er ting i musikken, du kun kan gøre, hvis du som orkester og dirigent har arbejdet sammen i en lang periode, og er blevet dybt fortrolige med hinanden” Adam Fischer
Adam Fischer kan opleves ved en helt ny klassisk festival i september
Før Brahms Marathonet vil Naxos og Danmarks Underholdningsorkester klinge glas i dagene den 2.-4. september under Haydn Festivalen i Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums Koncertsal på Frederiksberg. Her fejres fortsættelsen af vores samarbejde. Under festivalen begynder nemlig de første indspilninger af Haydns sidste 24 symfonier på Naxos. Haydn Festivalen byder på 3 dage med 6 symfonier - og en live indspilning.
Vi glæder os til et begivenhedsrigt efterår med NAXOS og Adam Fischer.
For presseforespørgsler eller interviews: Simon Fernando, telefon: 31587723 sf@underholdningsorkester.dk
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Brahms Complete Symphonies - udgivelsesdato 26. august 2022Videokanal
Nøgleord
Kontakter
Simon FernandoKommunikationsansvarligDanmarks Underholdningsorkester
Tlf:31587723sf@underholdningsorkester.dkunderholdningsorkester.dkBilleder
Links
Information om Danmarks Underholdningsorkester

Gammel Kongevej 11, 4.
1610 København V
https://underholdningsorkester.dk/
Om chefdirigent Adam Fischer
Ungarskfødte Adam Fischer (f. 1949) er uddannet på konservatoriet i Budapest med videre studier i Wien. Han er en særdeles efterspurgt dirigent inden for såvel opera som koncertrepertoire og har samarbejdet med en lang række førende internationale koncert- og operahuse; herunder Wiener Staatsoper, La Scala, Metropolitan Opera samt orkestre som Wiener Philharmonikerne, London Philharmonic Orchestra og Berliner Philharmonikerne.
I 2019 modtog han den internationale Wolf-pris, blev udnævnt som Conductor of the Year af britiske Presto Classical og modtog en Orchestral Award af BBC Music Magazine for indspilningen af Mahlers 1. symfoni med Düsselforf Symfonikerne. I 2022 modtog han den prestigefyldte pris Lifetime Achievement Award ved International Classical Music Awards (ICMA).
I efteråret 2022 dirigerer han Danmarks Underholdningsorkester ved Haydn Festivalen, Brahms Marathon og på den helt nye udgivelse af Brahms symfonier. Se mere på www.underholdningsorkester.dk
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Underholdningsorkester
Danmarks Underholdningsorkester præsenterer dansk førsteopførelse af ‘nyt’ Mozart-værk Tivoli9.3.2023 09:28:26 CET | Pressemeddelelse
Nyhed: Sommerkoncert i Tivoli med Beethoven, Mozart & Mahler
Invitation til ur-premiere på ’Græsset er Grønnere’7.2.2023 15:06:06 CET | Presseinvitation
Pressen inviteres hermed til ur-premiere på den helt nye opera ’Græsset er Grønnere’ komponeret af Oh Land og Adi Zukanovic.
En af verdens mest karismatiske violinister Gidon Kremer gæster København4.2.2023 14:13:11 CET | Nyhed
Ved Haydn Festival 2023 er det lykkedes at få den lettiske violinvirtuos Gidon Kremer til København med en opførelse af en sjældent spillet dobbeltkoncert for violin og klaver.
TV-2 og Danmarks Underholdningsorkester - Ekstrakoncert26.1.2023 18:50:50 CET | Pressemeddelelse
Billetterne til den stort anlagte danmarksturné med TV-2 'Danmarks lykkeligste band' og Danmarks Underholdningsorkester er blevet revet væk. Nu er det lykkedes at præsentere en ekstrakoncert i DR Koncerthuset.
Juleshowet med Burhan G og Danmarks Underholdningsorkester vender tilbage29.11.2022 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oplev hits som ’Tinka', 'Jeg i live' og 'Kalder mig hjem'.