Markant færre pædagogstuderende kræver politisk handling nu
4.155 nyudklækkede pædagogstuderende kan se frem til studiestart om en måned.
Desværre er det langt fra nok til at dæmme op for den akutte pædagogmangel, som allerede presser kvaliteten i daginstitutionerne, og som de kommende år forventes at blive endnu værre.
Igen i år er antallet af ny studerende, som har valgt pædagoguddannelsen, nemlig rekordlavt. Der er i år 626 færre nye studerende, end der var sidste år, hvilket svarer til et dyk på 13 procent.
”Hver femte pædagogstuderende er forsvundet siden 2016. Det er en tikkende bombe under kvaliteten i daginstitutionerne, at antallet af pædagogstuderende bliver ved med at falde, mens vi de næste ti år bliver 55.000 flere børn under seks år”, siger formand for BUPL Elisa Rimpler.
Der er brug for 14.000 flere pædagoger frem mod 2030 for at følge med udviklingen i børnetallet og leve op til minimumsnormeringerne. Og derfor er der ifølge BUPL både behov for et opgør med pædagogers historiske lønefterslæb og en national rekrutteringsstrategi, hvis vi skal sikre pædagoger nok og rette op på den vigende pædagogandel, som mange steder er nede på 50 procent.
”Det har fatale konsekvenser for kvaliteten i daginstitutioner og fritidsinstitutioner, hvis pædagogandelen fortsætter med at falde. Der er brug for hurtig handling fra politisk side,” siger Elisa Rimpler og fortsætter:
”Pædagoger tjener over et liv omkring 3 millioner kroner mindre end andre faggrupper med samme uddannelsesniveau. Det tager de unge selvfølgelig bestik af, når de søger ind på en uddannelse. Vil vi have pædagoger nok til vores børn i fremtiden, kommer vi ikke uden om et opgør med pædagogernes historiske lønefterslæb”, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
En national rekrutteringsstrategi bør i følge BUPL-formanden desuden anvise flere løsninger på, hvordan vi fastholder de nuværende pædagoger og rekrutterer nye til professionen.
”Der er brug for at skrue på alle knapper. Det er hævet over enhver tvivl, at vi har brug for en styrket pædagoguddannelse, som er attraktiv for flere. Men der er også brug for at flere erfarne medhjælpere og pædagogiske assistenter får en merituddannelse til pædagog og for at forbedre arbejdsvilkårene, så flere får lyst til at blive i faget og gå op i tid”, siger Elisa Rimpler.
Nøgleord
Kontakter
BUPL Pressetelefon
Tlf:22 77 40 90Information om BUPL

Sundkrogskaj 20
2100 København Ø
Hovednummer: 3546 5000 / Pressetelefon: 2277 4090http://www.bupl.dk/
BUPL er Danmarks største fagforening for pædagoger og har over 65.000 medlemmer. BUPL arbejder for at fremme de bedst mulige betingelser for pædagogerne og udøvelsen af pædagogprofessionen. Fagforeningen varetager vores medlemmernes interesser over for lovgiver, arbejdsgiver og andre.
Følg pressemeddelelser fra BUPL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra BUPL
BUPL: Kvalitetsundersøgelse kalder på flere pædagoger23.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere faglighed og flere pædagoger er svaret på den manglende kvalitet i børnehaverne, som en ny landsdækkende kvalitetsundersøgelse blotlægger, siger BUPL-formand.
Længe ventet reform er et markant løft af pædagoguddannelsen26.3.2025 12:36:55 CET | Pressemeddelelse
Der er gode udsigter til, at en ny pædagoguddannelse både kan give flere unge lyst til at blive pædagog og klæde de studerende bedre på til den virkelighed, de kommer ud til. Sådan lyder det fra BUPL-formand Elisa Rimpler, efter at en politisk aftale om en professionsuddannelsesreform er faldet på plads.
BUPL: Kvote 2-tal kan være et vendepunkt for pædagoguddannelsen15.3.2025 15:37:01 CET | Pressemeddelelse
Endelig er der fremgang i ansøgertallet til pædagoguddannelsen efter mange års tilbagegang. Nu skal momentum fastholdes, siger BUPL-formand Elisa Rimpler.
Mistrivsel løses ikke alene med forældrekritik og mobilforbud25.2.2025 09:46:35 CET | Pressemeddelelse
BUPL tager godt imod Trivselskommissionens anbefaling om at styrke rammerne for det pædagogiske arbejde. Pædagogers faglighed og arbejde er nemlig helt centralt for et godt børne og ungeliv. Men debatten risikerer at drukne i forældrekritik og mobilforbud, frygter Elisa Rimpler, formand for BUPL.
BUPL: Ungdomsuddannelsesreform stiller store krav til en ny pædagoguddannelse18.2.2025 22:31:13 CET | Pressemeddelelse
Det møder ros fra BUPL-formand Elisa Rimpler, at en 3-årig EPX fremover bliver hovedvejen til pædagoguddannelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum