Truet kirkeugle slår vild rekord: Det giver håb for Danmarks mindste ugle
En kirkeugle fra Himmerland med stor rejselyst har spiret et nyt håb for fremtiden for den truede ugleart i Danmark.
En kirkeugle fik i juni 2019 sat en GPS-logger med en radiosender på ryggen, der skulle vise sig at give værdifuld viden om Danmarks mindste ugle.
I foråret 2022 lykkedes det at fange selvsamme kirkeugle i landsbyen Føvling nordøst for Ribe, hvor den havde fundet en mage.
På det tidspunkt havde den GPS-mærkede kirkeugle i ugleflugtslinje tilbagelagt 169 kilometer fra sin fædrene himmerlandske gård til sit nye sønderjyske yngleområde.
Rejserekord giver nyt håb
Det er mere end dobbelt så langt som den kirkeugle, der havde den hidtidige danske rekord i disciplinen spredning for kirkeugler.
- Det var meget overraskende for os alle, at kirkeuglen var i stand til at siksakke gennem Jylland for til sidst at finde en mage. Her gik vi og troede, at kirkeuglen var en, undskyld udtrykket, dum og doven lille ugle, der kun bevæger sig få kilometer fra det sted, hvor den er klækket, og så finder vi ud af, at den kan flyve over store afstande på udkig efter artsfæller. Det er godt nyt for bevaringsarbejdet for kirkeugler i Danmark, siger landmand Henrik Bertelsen, der er formand for Familielandbruget Sydvest og formand for Vildtforvaltningsrådets kirkeuglegruppe.
Den generelle opfattelse har indtil nu været, at kirkeuglens øjensynlige uvilje mod at bevæge sig over store afstande er en af udfordringerne i forhold til at øge den udrydningstruede danske bestand. Men den lille ugles rejse fra Himmerland til Føvling giver et håb om, at netop den udfordring ikke er så alvorlig endda.
Den helt store udfordring for kirkeuglerne er imidlertid stadig manglen på føde i det dyrkede land. Især i yngletiden, hvor fødemængden er afgørende for, hvor mange unger, de få kirkeuglepar får på vingerne.
Variation i uglens nærmiljø
Kirkeuglen lever af smådyr. Ud fra en energimæssig betragtning kan det ikke betale sig at flyve langt for at hente bittesmå fødeemner til ungerne. Derfor er der brug for arealer med en variation af smådyr helt tæt på gårdene, hvor uglerne yngler.
- Vi ved, at kirkeugler kræver en mosaik af forskellig vegetation i deres nærmiljø for at trives, men de kan nøjes med et areal på størrelse med en fodboldbane. Her skal der til gengæld være en variation med afgræssede områder og kort vegetation, som veksler med højere græs. Husdyrhold i det fri med hestepærer og kokasser fyldt med insekter er til gavn for kirkeuglen. Den enkelte landmand kan i det små gøre meget for uglen, siger Henrik Bertelsen.
(Læs hele historien af Jan Skriver i Fugle & Natur #3, 2022 - Vedhæftet)
Fakta om kirkeuglesamarbejdet:
Der er i dag 10-13 kendte ynglepar af kirkeugle, der befinder sig på lokaliteter syd for Aalborg og enkelte i det øvrige Jylland, inklusiv parret i nærheden af Føvling i Sønderjylland. Så sent som i 1960’erne var kirkeuglen Jyllands og Fyns mest udbredte ugle med formentlig langt over 1.000 ynglepar.
Vildtforvaltningsrådet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal være med til at bane vejen for bedre levevilkår for kirkeuglen.
Gruppen består af repræsentanter for Landbrug & Fødevarer, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse.
Sammen med en lang række frivillige og i samarbejde med Aalborg Zoo, Aarhus Universitet og Statens Naturhistoriske Museum på Københavns Universitet arbejder gruppen systematisk på at redde kirkeuglen som ynglefugl i Danmark.
Arbejdet er finansieret med penge fra Miljøministeriet, Danmarks Naturfredningsforening, Aalborg Zoo og Jægernes Naturfond suppleret med frivillige bidrag.
Kontakter
Egon ØstergaardFormand, Dansk Ornitologisk Forening (DOF) / BirdLife Danmark
Tlf:31 16 20 30egon.ostergaard@dof.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om DOF BirdLife
Dansk Ornitologisk Forening (DOF)/BirdLife Danmark er en forening for fugleinteresserede og fuglebeskyttelse. DOF BirdLife arbejder for at fremme kendskabet og interessen for vilde fugle og naturbeskyttelse. Med hjælp fra mere end 2000 ornitologer overvåger DOF sjældne og truede fugle i Danmark og det danske fugleliv generelt. Foreningen har omkring 18.000 medlemmer, fordelt på 13 lokalafdelinger over hele Danmark. DOF er dansk partner i BirdLife International, et globalt netværk af fugle- og naturbeskyttelsesorganisationer. DOF arbejder internationalt med at redde fuglearter, bevare og beskytte levesteder og skabe gode levevilkår for mennesker.
Følg pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DOF BirdLife
Ingen giftdræbte rovfugle i 202417.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ornitologer og jægere har dannet fælles front mod faunakriminalitet for at forebygge giftdræbte og nedskudte rovfugle. Indsatsen har tilsyneladende haft sin virkning, for i 2024 er der ikke fundet døde rovfugle med gifte i kroppen efter en årrække med årlige tilfælde. Nu opfordres miljøminister Magnus Heuniche til at fremskynde det udsatte lovforslag, der skal skærpe straffen for faunakriminalitet.
Danske haveejere rapporterer om færre småfugle6.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
DOF BirdLife har de seneste måneder fået op imod 30 daglige henvendelser fra haveejere og fugleinteresserede, der fortæller om nedgang i antallet af fuglearter på foderbræt og i haver. DOF BirdLifes såkaldte spontantællinger af de almindelige danske fugle bekræfter en nedadgående tendens. Det er ganske vist, at der er færre skovspurve, blåmejser og bogfinker i Danmark i 2024 sammenlignet med sidste år.
EU vil bane vejen for industrifiskeri efter tobis til skade for truede havfugle2.12.2024 13:52:35 CET | Pressemeddelelse
Rider, lunder, lomvier og alke i fuglekolonier omkring Nordsøen har de senere år været i dramatisk tilbagegang, fordi de mangler føde i skikkelse af stimefisken tobis. Nu vil Europa-Kommissionen forsøge at tvinge Storbritannien til at genindføre det industrifiskeri efter tobis, som har medvirket til ødelæggelse af Nordsøens økosystem og sendt havfugle på katastrofekurs
Endnu et skridt på den knoldede vej til et grønnere Danmark18.11.2024 16:06:25 CET | Pressemeddelelse
Vi er midt i et jordskred i retning af en rigere natur. EU og det øvrige internationale samfund har vedtaget den ene store forbedring efter den anden med målsætninger om fredning af 30 procent af alt land- og havareal, naturgenopretning og biodiversitetsbeskyttelse, men det hele hænger på implementering i de enkelte lande. Og her har Danmark ændret kurs fra at være i front i de sidste årtier i 1900-tallet til nu at være fodslæbende. Derfor er det særlig glædeligt, at det takket være flere oppositionspartier er lykkedes at få en lovende aftale i hus om et grønnere Danmark. Vi skal have meget mere skov og sammenlagt 21 naturnationalparker, der skal vådlægges kulstofholdige lavbundsjorde, tabet af næringsstoffer til vandmiljøet skal reduceres i overensstemmelse med det mest ambitiøse scenarie, landbruget bliver som det første land i verden pålagt en CO2 afgift, og der skal naturgenoprettes heder, enge, ådale og moser. Formålet er at forbedre vandmiljøet i landets fjorde og kystvande, sænk
Jagt fra motorbåd truer fuglene på havet15.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Som det eneste land i EU tillader Danmark jagt på dykænder og andre fugle fra motorbåd langs vores kyster. I nogle af vores internationalt vigtigste fugleområder og i Natura 2000-områder tillader dansk lovgivning, at titusinder af dykænder skræmmes og bortjages af motorbådsjægere. DOF BirdLife opfordrer havets minister, Magnus Heuniche, til at forbyde jagt fra motorbåd i alle Natura 2000-områder, naturnationalparker på havet og havområder med strengt beskyttet natur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum