Immunforsvaret kan afsløre, om du har kræft
26.7.2022 10:59:13 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
En af de mest dødelige former for kræft er galdevejskræft. Kun en tredjedel af patienter, der får diagnosen kan opereres. Resten kan kun tilbydes medicin, der forlænger deres liv.
Det skyldes, at den form for kræft er svær at opdage. De fleste patienter bliver derfor diagnosticeret sent, hvor kræften har haft tid til at udviklet sig.
Men ny forskning fra Københavns Universitet kan bane vejen for tidligt at opspore galdevejskræft og andre meget alvorlige former for kræft.
"Ændringerne kan vi bruge til at diagnosticere patienter med galdevejskræft tidligere end ved brug af nuværende test"
- Lektor Jesper Bøje Andersen
”Vi viser med dette studie, at galdevejskræft ændrer immuncellernes opførsel, hvilket resulterer i et unikt udtryk af mikro-RNA-molekyler i patienternes blod. Ændringerne kan vi bruge til at diagnosticere patienter med galdevejskræft tidligere end ved brug af nuværende test,” siger lektor Jesper Bøje Andersen, der er leder af den gruppe forskere, som står bag studiet.
”Tumorer i for eksempel galdevejene, kan være forskellige, og det kan derfor være svært at finde et sammenfattende mål for dem. Men alle kræftformer har det til fælles, at de påvirker immunsystemet,” siger ph.d. Dan Høgdall, der er førsteforfatter på studiet og forsker fra Biotech Research & Innovation Centre på Københavns Universitet og Kræftafdelingen på Herlev og Gentofte Hospital.
Han mener, at vi skal tænke mere på, hvordan kræft påvirker kroppen som en helhed.
”En bredere tankegang har for eksempel åbnet helt nye behandlingsmuligheder med immunterapi, hvor vi egentligt retter behandlingen mod immunceller i stedet for klassisk at rette behandling mod kræftcellerne. Denne bredere tilgang kan også give os vigtig viden i forhold til tidlig diagnostik,” siger Dan Høgdall.
I stedet for at lede efter nålen, kigger efter små ændringer i høstakken
Forskerne har undersøgt over 200 blodprøver fra patienter med og uden galdevejskræft. Her har de lavet en analyse af blodets celler, hvoraf en stor del af dem er immunceller. Helt konkret har de lavet en mikro-RNA-analyse. Mikro-RNA er en type af gener og en vigtig brik i den komplekse udvikling af det menneskelige genom.
”Ved at sammenligne niveauerne af mikro-RNA'er i blodet identificerede vi fire mikro-RNA'er, der kunne identificere patienter med galdevejskræft fra raske deltagere. Det kunne andre analyser af blodet ikke fange. Alt i alt indikerer disse data, at mikro-RNA'er er stabilt ændret hos patienter med galdevejskræft,” siger Jesper Bøje Andersen.
Der findes allerede forskning i kræft og immunsystemet. Men det er første gang, forskere har undersøgt det i forhold til galdevejskræft.
”Måden vi undersøger det på er også ny. Vi ser på blodet som helhed og ser dermed på alle cellerne, som i høj grad består af immunceller. Der forskes meget i metoder til at finde kræft tidligt. Men det er som at finde en nål i en høstak, da vi gerne vil finde det mens tumoren er lille. Tanken med denne tilgang er, at vi i stedet for at lede efter nålen, kigger efter små ændringer i høstakken,” siger Dan Høgdall.
Selvom forskerne nu er klar med et nyt studie, så går der et stykke tid før den nye metode faktisk kan bruges til at diagnosticere patienter.
”Det er grundforskning, så der går altså noget tid. Men det peger i retning af, det kan give mening at se på den systemiske påvirkning af kræft. Men det er noget, vi skal undersøge meget nærmere,” siger han.
Her kan du kan læse hele studiet: Whole blood microRNAs capture systemic reprogramming and have diagnostic potential in patients with biliary tract cancer
Galdevejskræft
|
Kontakt
Lektor Jesper
jesper.andersen@bric.ku.dk
00 45 35 32 58 34
Læge og Ph.d. Dan Høgdall
Danhog01@regionh.dk
Presse og kommunikationskonsulent Liva Polack
liva.polack@sund.ku.dk
00 45 23 68 03 89
Nøgleord
Kontakter
Liva PolackPressemedarbejder
Tlf:35 32 54 64Tlf:23 68 03 89liva.polack@sund.ku.dkBilleder
Links
Information om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Algoritmer afslører nye sider af det moderne gennembruds litteratur3.2.2026 13:16:47 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har digitaliseret 850 romaner fra det moderne gennembrud (1870-1900) og analyseret dem ved hjælp af algoritmer og AI. De kan nu vise, at perioden gemmer på en række oversete værker, der behandler temaer som køn og religion på overraskende måder.
Ny forskning: Styrket tidlig indsats giver markant færre ordblinde elever2.2.2026 09:50:41 CET | Pressemeddelelse
Et nyt undervisningsprogram målrettet elever i 1. klasse med øget risiko for ordblindhed har stor positiv effekt, viser en ny undersøgelse ved Center for Læseforskning på Københavns Universitet. I 3. klasse var andelen af ordblinde betragteligt lavere blandt de elever, der havde deltaget i det nye undervisningsprogram sammenlignet med eleverne i kontrolgruppen.
Vores tvivl på egne valg skyldes forskellige mekanismer30.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vi mennesker kan tvivle på os selv – også når vi præsterer bedre eller lige så godt som andre. Ny forskning viser, at tvivlen opstår på forskellig vis, blandt andet afhængigt af, om man er kvinde eller mand, og om man har tilbøjelighed til angst eller ej.
Lavsbundsjorde skal ikke stå under vand for at give størst klimagevinst29.1.2026 08:51:59 CET | Pressemeddelelse
Stik imod forventningen skal lavbundsjorde ikke oversvømmes helt for at give den største klimagevinst. Vandspejlet skal derimod være under jordoverfladen og ligge stabilt, viser et nyt studie fra Københavns Universitet. Drivhusgassen metan og mikroorganismer i jorden er en game changer.
Frygt for karrieren driver – og vælter – brutale regimer20.1.2026 20:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning viser, at ambitioner og angst kan forvandle ’almindelige mænd’ til et regimes hensynsløse håndlangere – eller dets omvæltere. Det er nemlig karrierepres – ikke ideologi – der får militærofficerer til at beskytte eller vælte diktatorer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum