Stor åbningsweekend: Nu slår svensk byggegigant dørene op til første danske butik i Vejle
Fredag d. 29. juli kl. 10 åbner Nordens største byggemarkedskæde Byggmax den første butik i Danmark. Afdelingschef Mathias Mayn byder velkommen i det nye byggemarked på Stiftsvej i Vejle Nord med stor åbningsweekend.
Åbningen skydes i gang med 20 procent rabat på alle varer fredag og lørdag. Hylderne er fyldt godt op med byggematerialer og gør-det-selv-produkter af høj kvalitet. Kommer man hjem med for mange indkøb, tilbyder Byggmax såkaldte åbne køb på 1 år, så man fx kan returnere det tømmer, som alligevel ikke blev brugt i byggeprojektet.
Byggmax byder på kaffe og grillpølser foran butikken fredag og lørdag, og fredag fra kl. 10 til kl. 14 er hele familien inviteret til at være med, når FDF bygger insekthoteller, der er en gevinst for biodiversiteten i haven. Det foregår ved indgangen til butikken, der har facade ud mod Horsensvej.
”Jeg glæder mig utroligt meget til at invitere hele Vejle og omegn med til åbningen af den første danske Byggmax. Vi har arbejdet hårdt for at gøre butikken klar, så vi kan give gæsterne den bedste byggemarkedsoplevelse,” siger Mathias Mayn.
Afdelingschef Mathias Mayn har en fortid som butikschef i et andet stort byggemarked. Han vil sammen med det første danske Byggmax-team hjælpe de gæster, der besøger butikken – fysisk eller online med dertilhørende click-and-collect og drive-in.
Byggmax-butikken i Vejle er 10.000 kvadratmeter stor, og den rummelige og bilvenlige drive-in gør indkøbet af tunge byggematerialer effektivt og let for gør-det-selv-folket. Butikken vil have åbent alle ugens syv dage – 8-19 på hverdage, 9-16 om lørdagen og 9-16 på søndage.
Den svenske byggegigant ser potentiale iat åbne omkring 25 butikker i Danmark i løbet af de næste fem år. Butikken i Vejle er den første i den ambition.
Nøgleord
Kontakter
For mere information kontakt:
Christian Harpøth
Mindshare/Hill+Knowlton Danmark
christian.harpoeth@mindshareworld.com
+45 41 56 82 50
Mikael Bengtsson
Dansk landechef hos Byggmax
mikael.bengtsson@byggmax.se
+46761191417
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Byggmax
Byggmax tilbyder byggematerialer og gør-det-selv-produkter af høj kvalitet til den bedste pris. Byggmax giver kunderne viden og selvtillid til at forfølge deres byggedrømme – uanset budget eller erfaring. For alle har ret til et fantastisk hjem! Med over 190 butikker i Sverige, Norge og Finland og en populær e-handel er Byggmax en af Nordens førende detailkæder inden for byggeri og gør-det-selv-produkter. Koncernen havde en omsætning på 7,6 milliarder svenske kroner i 2021 og har været noteret på Nasdaq siden 2010.
Følg pressemeddelelser fra Byggmax
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Byggmax
Mathias Mayn er ny afdelingschef for Byggmax i Vejle: Jeg vil sætte standarden for danske byggemarkeder13.7.2022 09:20:49 CEST | Pressemeddelelse
Byggmax, Nordens største byggemarkedskæde, slår i Vejle dørene op for den første danske butik. Mathias Mayn, der er ny afdelingschef, vil sikre, at butikken i Vejle bliver et nationalt pejlemærke for branchen.
Sveriges største byggemarked indtager Danmark4.4.2022 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggmax, Sveriges største byggemarkedskæde, er klar til at indtage Danmark. Med en række nye butiksåbninger, en stærk online-tilstedeværelse og konkurrencedygtige priser øger Byggmax konkurrencen yderlige.