Brintbranchen

IPCEI-godkendelse vigtigt skridt for europæiske brintøkonomi og energiuafhængighed

Del
EU-Kommissionen har i dag godkendt, at 41 brintprojekter kan modtage statsstøtte via IPCEI-programmet. Blandt projekterne er Green Fuels for Denmark fra Ørsted og en række partnere samt et projekt med deltagelse af Aalborgbaserede Advent. De 41 projekter er første bølge af den store fælleseuropæiske satsning på brint, IPCEI, og har til formål at styrke den europæiske brintværdikæde.

Selvom vi er midt i juli, og mange efterhånden er gået på ferie, er vi ikke færdige med store brintnyheder for denne sæson. EU-Kommissionen har netop offentliggjort, at 41 europæiske brintprojekter er godkendt til støtte som Important Projects of Common European Interest, som skal være med til at kickstarte brintindustrien i EU og styrke hele værdikæden i branchen.

”Det er en milepæl i etableringen af den europæiske brintøkonomi, at EU-Kommissionen i dag annoncerer, at 41 brintprojekter på tværs af EU kan få tildelt støtte efter IPCEI-reglerne - og der er grund til endnu engang at rose de danske politikere for, at Danmark deltager i brint-IPCEI'en,” udtaler Brintbranchens direktør, Tejs Laustsen Jensen, og uddyber:

”Støtten kommer til at betyde, at de 41 europæiske projekter nu, til fordel for hele den europæiske union, kan gennemføre deres projekter i storskala, og at både producent- og aftagersiden vil vokse markant i takt med, at projekterne udføres. Vi kommer effektivt til at bryde hønen- og ægget-problematikken med denne fælleseuropæiske satsning, der er afgørende for både Europas konkurrencekraft globalt og i forhold til klima- såvel som energikrisen. Det er derfor på sin plads med en kæmpestor lykønskning til alle udvalgte projekter – og naturligvis særligt de danske virksomheder, med Ørsted og Advent i spidsen, der er med i de udvalgte projekter.”

EU-virksomheder løfter branchen i fællesskab

Ørsted og en række partnere står til at modtage støtte fra den danske regering til produktion og distribution af brint samt slutbrugerteknologi, mens Advent Technologies, som producerer brændselsceller, er godkendt til at modtage støtte fra den græske IPCEI-pulje.

”At vi har danske virksomheder med i forskellige brintprojekter på tværs af EU, viser på bedste vis, hvordan IPCEI forbinder de leddene i værdikæden til gavn af EU som elhed”, siger Tejs Laustsen Jensen.

Det forventes desuden, at EU-kommissionen til september vil behandle anden halvdel af de indkomne IPCEI-projekter – herunder det andet dansk indstillede projekt, HySynergy 2.0, under ledelse af Everfuel.

Anden runde IPCEI er nødvendigt

Selvom vi nu har taget et definitivt skridt i etableringen af fundamentet af den europæiske brintøkonomi, er der meget arbejde at udrette endnu, understreger Tejs Laustsen Jensen, og afslutter:

”Det kan ikke undervurderes, hvor vigtigt det er, at vi kontinuerligt understøtter den industrielle opbygning af brintøkonomien – herunder ikke mindst muligheden for at producere teknologi i Danmark. Det er derfor ikke nok med en enkel IPCEI-runde. Den globale konkurrence er enorm, og vi skal sikre os, at vi, både som land og kontinent, er med i fronten af udviklingerne. Derfor kommer der herfra en kraftig opfordring til den danske regering om at tage førertrøjen på i forhold til en ny runde IPCEI, så vi sikrer os, at vi understøtter den industrielle udvikling, indtil markedet kan stå på egne ben.”

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Information om Brintbranchen

Brintbranchen
Brintbranchen
Vesterbrogade 1C, 2. sal
1620 København

+4539202003https://brintbranchen.dk/

Brintbranchen er hovedorganisationen for brint og PtX i Danmark, og varetager interesserne af over 30 medlemmer, som alle arbejder med brint, Power-to-X, brændselsceller, metanol, elektrolyse, electrofuels og andre brintløsninger.

Brintbranchen ser brint som nøglen til at gøre Danmark og verden uafhængig af fossilt brændstof. Vi er aktive i alle led af værdikæden – fra forskning og udvikling til industriprojekter i storskala.

Brintbranchen skaber de bedst mulige rammer for forskning, udvikling, produktion og eksport af branchens teknologier og produkter, og arbejder for, at Danmark udmønter sit potentiale til at blive et forgængerland på brint og Power-to-X-teknologi til gavn for klima, beskæftigelse og eksport.

Følg pressemeddelelser fra Brintbranchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Brintbranchen

Resultatet af den europæiske brintbank punkterer myten om, at grøn brint er for dyrt30.4.2024 14:16:37 CEST | Pressemeddelelse

Brintbranchen finder resultaterne af den første auktionsrunde i den europæiske brintbank opløftende, da de beviser, at europæiske brintprojekter er tættere på kommerciel modenhed end tidligere antaget. Nu handler det om at holde momentum, og Brintbranchen opfordrer derfor Danmark til at afsætte nationale midler til de kommende auktionsrunder i den europæiske brintbank.

Nytårsudtalelse fra Brintbranchen: Sådan gør vi 2024 til et godt brintår1.1.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Efter et undervejs udfordrende 2023 sluttede året stærkt på brintområdet. 2024 kan og bør blive brintens år, og for alvor sætte gang i næste fase af den grønne omstilling. Men det kræver en ambitiøs og visionær politisk aftale om finansieringen af brintinfrastruktur, aktivt dansk samspil med EU’s brintbank, og en ambitiøs industripolitisk opfølgning på decembers aftale om grøn statsstøtte, siger Brintbranchen i anledning af årsskiftet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye