Hver anden er i tvivl: Hvordan er min udlejningsbil forsikret?

En rejse til sydens sol, og en bil til at sikre maksimal fleksibilitet på ferien. Sådan ser planen ud for mange danskere denne sommer. Dog gælder det desværre også, at rigtig mange af dem, der benytter sig af biludlejning på sommerferien, er i tvivl om, hvordan de egentlig er forsikret, når de kører rundt i en lejebil.
I en ny undersøgelse svarer hver anden af dem, der har lejet bil inden for de seneste fem år, eller planlægger at gøre det denne sommer, at de ikke ved, hvordan deres forsikring dækker, når de lejer en bil i udlandet. Og det kan nemt resultere i, at man betaler i dyre domme for forsikringer, man slet ikke behøver, forklarer chef for forretningsudvikling i Gouda Rejseforsikring, Louise Hertzum Andersen.
“Uanset om man har årsrejseforsikring eller har købt forsikring til den specifikke rejse, så er det en rigtig god ide at sætte sig ind i betingelserne, så man har helt styr på, hvordan man er dækket, hvis man skal leje bil. Det kan nemlig være kompliceret, hvis man skal hente bilen på destinationen og samtidig skal finde ud af, om man allerede har nogle dækninger med hjemmefra,” siger Louise Hertzum Andersen.
Pas på dobbeltdækninger
Har man stået i udlejningsskranken er der også ganske stor chance for, at man har oplevet at blive tilbudt ekstra forsikringsprodukter, der eksempelvis sænker ens selvrisiko, hvis der skulle ske noget med lejebilen. Netop dette har mere end hver anden billejer inden for de seneste fem år oplevet.
“Mange udlejningsselskaber er ivrige efter at sælge ekstraydelser til biludlejning, og det er selvfølgelig helt fint. Der er dog ingen grund til at være dobbeltforsikret, så der er masser af penge at spare, hvis man har styr på, hvordan man er dækket af ens egen rejseforsikring,” siger Louise Hertzum Andersen.
Er man i tvivl om, hvordan man er dækket når man lejer bil i udlandet, kan man altid henvende sig til sit forsikringsselskab for råd og vejledning, og dermed potentielt også spare en del kroner på rejsebudgettet.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 3.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 30 mia. NOK i 2021, mens forvaltningskapitalen udgjorde 130 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
På ferie med sygdom: Det skal man være opmærksom på1.7.2025 07:31:00 CEST | Pressemeddelelse
Sol, varme og saltvand kan lyde tillokkende i sygdomstider. Danskere med kendt sygdom bør dog gøre sig overvejelser inden turen går sydpå på ferie, og især være opmærksomme på deres rejseforsikring, lyder opfordringen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum