Ny teknologi kan fordoble levetiden på jernbaneskinner
7.7.2022 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Sund & Bælt implementerer en ny vedligeholdsstrategi baseret på et avanceret inspektionssystem til analyse og vedligehold af koncernens jernbaneskinner. Det vil betyde markante gevinster for både økonomi og klima.
Vedligehold af jernbanenettet er en særdeles ressourcetung opgave. Derfor har Sund & Bælt i samarbejde med COWI arbejdet på at finde mere effektive metoder til analyse og udbedring af skinnenettet.
Resultatet er et datadrevet vedligehold, der reelt kan fordoble levetiden på skinnerne, og dermed årligt vil reducere omkostningerne til vedligehold med flere millioner og sænke klimaaftrykket markant.
Forudsigelig vedligehold i stedet for udskiftning
Inspektionssystemet IRISSYS udnytter analysedata til at få et mere præcist indblik i jernbaneskinnernes tilstand. Dermed bliver det muligt at forebygge skader og undgå omkostningstunge reinvesteringer i skinnerne.
– Med et detaljeret indblik i skinnernes tilstand kan vi tidligere og mere præcist udpege og udbedre mindre skader, inden det kræver en decideret udskiftning af skinner, siger Bjarne Jørgensen, Direktør for Teknisk Drift & Vedligehold.
Konkret betyder implementeringen af den nye teknologi, at skinnernes levetid kan forlænges helt op til det dobbelte. Afhængigt af ydre betingelser som fx trafikbelastning kan der således være tale om en levetid på op til 60 år.
Levetidsforlængelse som del af klimastrategi
Implementeringen af en datadrevet strategi til vedligehold af jernbanen flugter med Sund & Bælts samlede bæredygtighedsstrategi og særligt de levetidsforlængende tiltag på Storebæltsbroen.
– Vi har de seneste år arbejdet målrettet på at gøre vores drift databaseret, bl.a. ved hjælp af sensorer, droner og cloudbaseret kunstig intelligens til inspektion af broens betonelementer. Sammen med systematisk vedligehold betyder det, at Storebæltsbroen nu forventes at kunne stå dobbelt så længe som oprindeligt beregnet – med markante besparelser på forbindelsens samlede klimaaftryk som gevinst, slutter Bjarne Jørgensen.
Den nye datadrevne vedligeholdsstrategi skal i første omgang implementeres på Storebælts jernbanedel og på Øresundsbanen over Amager ud til Øresundsbron. Den vil forventeligt også blive implementeret på Sund & Bælts jernbanestrækninger i korridoren fra Kastrup til Rødby før åbningen af den kommende Femern-forbindelsen.
FAKTA:
Eksempel: Levetidsforlængelse ved datadrevet vedligehold af 2 x 7 km jernbanespor på Storebæltsforbindelsens vestbro:
- På hver kilometer jernbanespor ligger ca. 120 tons skinner
- Besparelse ved en forebyggende vedligeholdsstrategi: 16-17 mio. kr. inden for 5-10 år
- Reduceret CO2 udledning: ca. 1900 tons
Nøgleord
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Sommerferietrafikken slog rekord på Storebælt13.8.2026 12:35:39 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig før har så mange køretøjer krydset Storebælt i juli. I alt kørte 1.457.297 køretøjer over broen i juli 2026, hvor ekstra mandskab og Storebæltsbilletten bidrog til en smidig trafikafvikling.
Entreprenør nedsænker tredje element til Femern Bælt-tunnelen2.8.2026 10:34:46 CEST | Pressemeddelelse
Tredje tunnelelement til Femern Bælt-forbindelsen er nu installeret i tunnelrenden ud for Lollands kyst.
Femern Bælt-projektet er med på Nordens største spejderlejr15.7.2026 10:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Spejdere fra Lolland-Falster opfører deres egen model af udsigtspunktet Pilen ved byggeriet af Femern Bælt-tunnelen, når Spejdernes Lejr samler over 33.000 deltagere fra hele Norden i Hedeland fra 18. til 26. juli.
Natarbejde spærrer kortvarigt Øresundsmotorvejen13.7.2026 13:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt nedtager skilteportaler på Øresundsmotorvejen i syv nætter i uge 29 og 30. Arbejdet foregår om natten for at begrænse generne, men trafikanter skal forvente kortvarige spærringer og risiko for kø, mens skiltene tages ned.
The Weeknd satte ekstra fart på weekend-trafikken10.7.2026 12:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Trafikken over Storebælt var samlet set stabil i andet kvartal af 2026. Men en travl weekend i juni skilte sig ud, da både The Weeknd i Parken og Heartland Festival på Fyn sendte flere biler over broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




