Restauranter får fjerde stjerne for ordnede arbejdsforhold
Danske restauranter og dansk madkultur er berømt over det meste af verden. Men den gastronomiske succes har endnu ikke smittet af på arbejdsforholdene for de kokke og tjenere, der leverer oplevelsen for restaurantgæsterne.
Alt for mange steder i Danmark arbejder restaurant-personale uden ordnede forhold og overenskomst. Det gælder også på de mange verdenskendte Michelin-restauranter, der i mandags fik tildelt stjerner af den franske Michelin-guide. Det vil fagforbundet 3F have lavet om på. Derfor uddeler 3F nu den fjerde stjerne til de Michelin-restauranter, der udover god mad og service også har ordnede forhold og overenskomst for de ansatte.
”Jeg tror, at mange restaurant-gæster værdsætter, at personalet i restauranten arbejder på ordentlige vilkår og overenskomst og får en løn, de kan leve af. Vi giver nu kunderne mulighed for at vælge de restauranter, hvor de ansattes arbejdsvilkår har lige så meget topklasse som maden, vinen og servicen. Velordnede arbejdsforhold for de ansatte bliver et salgsparameter for restauranterne, og vi håber, at mange restauranter derfor vil vælge at få skabt ordnede vilkår,” siger John Frederiksen, der er formand for 3F’s gruppe for Privat Service, Hotel og Restauration, PSHR.
I mandags fik de danske gourmet-restauranter tildelt stjerner af den franske Michelin-guide. I de kommende dage får de restauranter, der også har overenskomst og ordnede forhold for de ansatte, tildelt den fjerde stjerne af 3F. Det sker ved et fysisk diplom, som kan bruges på hjemmesiden og i den generelle markedsføring.
”Vi håber, at de danske Michelin-restauranter vil være frontløbere i bestræbelserne på at skabe ordnede arbejdsforhold i branchen. Mange restauranter og barer tilbyder i dag alt for dårlige løn- og arbejdsfold til de unge og de udlændinge, der leverer kerneydelsen i et restaurantbesøg. Det skal vi have gjort op med, og her må restauranternes superliga gå forrest,” siger John Frederiksen fra 3F.
Disse restauranter har både Michelin stjerne og overenskomst:
EN STJERNE:
Syttende, Alsik Hotel, Sønderborg
Formel B, København
Kokkeriet, København
Marchal, Hotel d’Angleterre, København
Søllerød Kro, Holte
Dragsholm Slot Gourmet, Hørve
Ti Trin Ned, Fredericia
TO STJERNER:
Kong Hans Kælder, København
AOC, København
Henne Kirkeby Kro, Henne
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Skuffende reform9.4.2025 13:19:45 CEST | Pressemeddelelse
Uforståeligt, at a-kassernes rolle ikke styrkes og offentlige millionbesparelser dermed sløjfes
3F anbefaler et klart ja til OK2525.3.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Afstemningen om OK25-aftalerne sættes i gang i dag
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop (rettet i underrubrik)25.3.2025 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtige retning, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
3F foreslår et bedre og mere effektivt entreprenørstop25.3.2025 13:12:26 CET | Pressemeddelelse
Det er et godt skridt i den rigtigt, men der brug for endnu skrappere regler mod social dumping og arbejdskriminalitet, siger 3F’s forbundssekretærer Lene Krabbe Dahl og Søren Heisel.
Ny overenskomst skal få flere unge ind i hotel- og restaurationsbranchen7.3.2025 10:04:44 CET | Pressemeddelelse
3F Privat Service, Hotel og Restauration har aftalt ny overenskomst med Dansk Erhverv og HORESTA for hotel- og restaurationsbranchen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum