Stor interesse for klimapartnerskaber blandt Furesøs virksomheder
5.7.2022 12:51:48 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Interessen for at tage ansvar og bidrage til den grønne omstilling er stor hos virksomhederne i Furesø, der nu søger sammen i etablerede klimapartnerskaber. Konceptet blev lanceret af Furesø INDUSTRI og Furesø Erhvervsforening på erhvervstræffet i maj med støtte fra Furesø Kommune.
"Det fine ved Klimapartner-konceptet er, at du som virksomhed selv afgør, hvor du vil fokusere din indsats for at skabe en grønnere bundlinje. Herfra kan du så enten trække på andre lokale virksomheders erfaringer eller få adgang til professionel rådgivning om, hvordan du tager nye og måske større skridt i omstillingen," fortæller Berit K. Leth fra KolleKolle om konceptet, der er blevet til i en arbejdsgruppe sammen med virksomhederne Rokkedyssegaard og Expoviva samt byrådsmedlem Tine Hessner (B).
Af de omkring 40 virksomheder, der har tilmeldt sig, er 14 blevet knyttet sammen med professionelle klimarådgivere fra konsulentvirksomheden Viegaand Maagøe. Konsulenterne hjælper virksomhederne med fondsansøgninger og tilskudsmuligheder til den grønne omstilling.
"Vi er nok rigtig mange virksomheder, der har været i gang længe. Men nu gør vi det lettere at dele de små succeser og tiltag, samtidig med at den enkelte virksomhed kan få den professionelle hjælp til at vurdere, hvilke investeringer og prioriteringer der gør den største forskel for både den grønne bundlinje og klimaet. Jeg er virkelig glad for, at så mange virksomheder har taget tilbuddet til sig, fortæller Mogens Brusgaard, formand for Furesø INDUSTRI.
På det seneste møde i Furesø Kommunes erhvervskontaktudvalg, hvor en række virksomheder og erhvervsforeningerne mødes med politikere og forvaltning, fik virksomhederne en status, der viser, at rigtig mange klimapartnere har sat affald og genanvendelse som et område, de gerne vil fokusere på. Men indsatsen kan også handle om grøn mobilitet, grøn varme og energiforsyning, klimavenlige indkøb eller virksomhedens egen idé.
"Erhvervslivet er en kæmpe drivkraft for vores omstilling. Vi har allerede knap 40 virksomheder, der alle vil gøre en indsats for at gøre deres bundlinje mere grøn, sætte klimamål og offentliggøre dem. Et initiativ udviklet af driftige erhvervsfolk fra vores lokale virksomheder, og som vi som kommune bakker op om og understøtter erhvervslivet i. Det er et imponerende skub til kommunens samlede indsats, og derfor indgår klimapartner-indsatsen også i vores samlede Klimaplan, som byrådet netop har vedtaget," siger Ole Bondo Christensen (A), Furesøs borgmester og formand for erhvervskontaktudvalget.
Han tilføjer, at erhvervslivets medvirken er helt afgørende, hvis vi skal nå i mål med det ambitiøse mål, byrådet har sat om CO2-neutralitet i 2030.
Der er tidligere afholdt et virtuelt møde og et fysisk informationsmøde hvor kommunens medarbejdere på affaldsområdet fortalte om Erhvervsaffald. Berit K. Leth fra KolleKolle introducerede klimapartner-konceptet, hvorefter Viegand Maagøe introducerede virksomhederne til de mange forskellige programmer og tilskudsmuligheder, der findes, og som er målrettet virksomheders grønne omstilling. Den 25. august kan virksomheder igen deltage i virtuelle møder, enten morgen eller eftermiddag.
Fakta:
Sådan kommer I i gang
Deltag i næste virtuelt møde d. 25. august kl. 8.00-9.00 og kl 15.30-16.30 hvor Viegand Maagøe foreslår konkrete muligheder for at søge finansiering, rådgivning og hjælp til at gennemføre virksomhedens ambitioner om grøn omstilling gennem forskellige projekter. Projekterne kan dække blandt andet energibesparende tiltag i jeres faciliteter, for eksempel udfasning af naturgas, udarbejdelse af klimaregnskab (Scope 1, 2 og 3) samt certificering i miljømærker og ledelsesstandarder. Derudover kan der søges hjælp til udvikling af strategier og bæredygtighedsrapportering (CSR/ESG), udarbejdelse af livscyklusanalyser af produkter/services (LCA), samt miljøvaredeklarationer (EPD’er) for byggevarer.
Interesserede virksomheder har mulighed for at få sparring i udarbejdelsen af ansøgninger til tilskudsmidler og støtteprogrammer, eller få hjælp til udfærdigelse af ansøgningen ved fremtidigt samarbejde.
Læs mere om Klimapartner på furesoe.dk/klimapartner
Nøgleord
Kontakter
Mogens Brusgaardnæstformand, Furesø ErhvervskontaktudvalgWexøe
Tlf:4070 1444mbr@wexoe.dkBerit K. LethDirektør, KolleKolle, medlem af Erhvervskontaktudvalget
Tlf:4436 6431berit@kollekolle.dkOle Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skoler og dagtilbud er vilde med kulturpakkerne fra Furesø Kulturskole11.9.2026 12:57:12 CEST | Pressemeddelelse
Børn og unge i skoler og dagtilbud kan nu for andet år deltage i kreative workshops med professionelle kunstnere. Furesø Kulturskole står bag de populære Kulturpakker, der er booket 156 gange i 2026.
Politikere skal beslutte, om Hillerødmotorvejen skal overdækkes nu2.9.2026 17:04:45 CEST | Pressemeddelelse
Det vil koste op imod 1 mia. kr. af overdække 450 meter af Hillerødmotorvejen, og det dæmper ikke trafikstøjen mærkbart i forhold til at Vejdirektoratets højere støjskærme, viser omfattende analyse. Nu skal politikerne beslutte de næste skridt.
Furesø fortsat mest erhvervsvenlige kommune i Nordsjælland2.9.2026 16:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Lokale virksomheder er tilfredse med den veluddannede arbejdskraft, og kommunen er god til at tiltrække den, men at beskæftigelsesindsatsen stadig kan forbedres, fremgår det af DI’s årlige erhvervsundersøgelse.
Vær med til at vise vej til fællesskaber i Furesø2.9.2026 10:53:39 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan være med til at styrke lokale fællesskaber. Fælleskabsby Furesø inviterer til inspirationsaften i Farum om hvordan.
Kom til borgermøde om Furesøs økonomi de kommende år31.8.2026 12:20:53 CEST | Pressemeddelelse
Går man op i, hvordan Furesø Kommune skal prioritere sine penge, har man en gylden mulighed for indflydelse. Politikerne forhandler nemlig lige nu om, hvordan pengene skal fordeles og inviterer borgere til borgermøde den 9. september. Høringen fortsætter til den 15. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

