Toftlund går i gang med stor kunst
Det er Spar Nord Fonden, der har vist mod og turde være first mover på projektet. Det er Toftlund Udviklingsråd meget taknemmelig for.
Direktør for Spar Nord Fonden, Bo Uggerhøj, begrunder fondens støtte:
”I Spar Nord Fonden støtter vi lokale fællesskaber og initiativer, som samler folk og projekter som ideudvikles, gennemføres og opleves i fællesskab. Derfor har vi valgt at give en donation til opførelsen af gavlmalerier i Toftlund, så byen kan bruges som et åbent bygalleri og flere mennesker har mulighed for at møde nutidskunsten – helt gratis og dermed tilgængelig for alle. Vi tror på, at kunsten kan være et samlingspunkt i lokalsamfundet – og dermed bidrage til at skabe et fællesskab, der mærkes”.
Tønders kommunalbestyrelse har herefter også frigivet midler fra Toftlund Udviklingsplan til endnu et kunstværk, som bliver udført i august.
At Spar Nord og kommunalbestyrelsen har vist tillid til projektet, gør det lettere at få andre fonde til også at tro på projektet. Så Toftlund Udviklingsråd tror på, at man nok skal komme i mål med otte værker over de næste år.
For at alle kunstnerne skulle have et fælles udgangspunkt har en gruppe borgere sammen med kunstbureaet arbejdet med at skabe et symbol på Toftlund, og den lyder:
”Toftlund som by blev skabt af tyskerne efter den nationale katastrofe i 1864. Derfor er meget af byens kulturhistorie tysk, og nok ikke noget byen har været så stolt af. Tyskerne valgte Toftlund som administrations-by over deres nye område på grund af den geografiske placering lige i hjertet af Sydjylland. Så byens beliggenhed er oprindelsen til manglende lokale stolthed, men det er også udgangspunktet for fremtiden.
I grænselandet kan man vælge at lukke sit hjerte mod andre, for at passe på sig selv. Men det gør vi ikke. Vi åbner vores hjerter for at passe på os selv. Her er alle velkomne! Symbolet for Toftlund, der bliver givet til samtlige kunstnere er således: Et all-inclusive hjerte i grænseland.
Dette tema er desværre blevet aktuelt igen på sørgeligste vis, når man vender blikket mod Ukraine. En situation, som fylder meget i Toftlund, der har taget imod mange kvinder og børn fra det ulykkelige land.”
De syv udenlandske kunstnere er:
Karoline Hinz: Tyskland
Matth Velvet: Frankrig
Peeta:Italien
Janis Deman: Holland
Cinta Vidal: Spanien
Bordalo II: Portugal
Vesod: Italien
Men det er altså danske Andreas Welin, som åbner kunstballet 6. juni. Han arbejder på sit enorme kunstværk cirka 12 dage frem. Alt efter hvad vejret tillader.
Er du i det sønderjyske sommerland, så kom forbi Toftlund mellem 6. -17. juni og se et kæmpeværk blive til!
Faktaboks:
Det er en frivillig arbejdsgruppe under udviklingsrådet, der arbejder med realiseringen af gavlmalerierne. Gruppen består af medlemmer af udviklingsrådet og repræsentanter fra erhvervslivet i Toftlund:
Slagter Popp, Sandbjerg Reklame og Toftlund apotek
Fra udviklingsrådet er det: Betina Becker Madsen, Tom Blancarte og Thomas Schmidt –sidder ikke længere i udviklingsrådet, men brænder for projektet og har bedt om, at måtte fortsætte i arbejdsgruppen.
Kontakter
Liselotte KrodalUdviklingskoordinatorSundhed, Kultur & Udvikling
Tlf:21 35 84 95liskro@toender.dkVedhæftede filer
Information om Tønder Kommune
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Indvielse af nye lokaler24.4.2025 11:07:42 CEST | Presseinvitation
Invitation til indvielse af Selvhjælp Sydvest, FrivilligSammen samt Kultur & Frivilligheds nye lokaler hos DGI Sønderjylland i Brundtlandparken
Tønder Kommune styrker det lokale samarbejde om den grønne trepart16.4.2025 14:44:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny lokal trepartsgruppe i Tønder Kommune skal sikre bredt samarbejde om natur, klima og arealomlægning i forlængelse af den nationale grønne trepartsaftale.
Nu skal kæmpebjørnekloen bekæmpes15.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Foråret er over os, og det betyder, at det igen er tid til at tage kampen op mod kæmpebjørnekloen – inden den når at blomstre og smide frø i løbet af sommeren.
Tønder står sammen om midtbyen – og du er inviteret med14.4.2025 16:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I Tønder spirer idéerne til en ny fremtid for midtbyen. I fællesskab arbejder foreninger, kulturaktører, skoler, erhvervsliv og kommune på en ny helhedsplan for Tønder Midtby. Og du kan være med.
Første spadestik i Toftlund: En ny ramme for fællesskab og bevægelse er godt på vej11.4.2025 18:45:54 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 11. april blev første spadestik taget til det kommende sport- og fritidscenter i Toftlund. Dagen blev markeret med taler fra borgmester Jørgen Popp Petersen og formand for Toftlund Sport & Fritidscenter Jan Fogh.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum