Testkapacitet over sommeren

Testaktiviteten er lav, og myndighederne nedjusterer nu kapaciteten for PCR-test til 10.000 daglige test. Det sker i forlængelse af regeringens nye covid-19 teststrategi for 2022 og 1. kvartal 2023.
Teststederne vil fortsat være åbne hen over sommeren, så man kan blive testet, hvis man er omfattet af Sundhedsstyrelsens testanbefalinger eller skal bruge en PCR-test i forbindelse med udlandsrejser. Myndighederne kan med kort varsel opskalere PCR-kapaciteten med yderligere test, såfremt testaktiviteten stiger.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Lisbet Zilmer-Johns, siger:
”Vi skruer ned til et lavt blus, hvor der stadig er åbne teststeder. Samtidig har vi et beredskab, som gør, at vi er forberedte og kan skrue op for testkapaciteten igen, hvis epidemien udvikler sig, og der er behov for det.”
Teststrategien er en del af den samlede strategi for håndtering af covid-19 i 2022 og 1. kvartal 2023 og tager udgangspunkt i en række anbefalinger fra eksperter og sundhedsmyndigheder samt en forventning om, at den epidemiologiske situation ændrer sig over tid.
Formålet med teststrategien er at sikre et testberedskab, der er tilstrækkeligt robust og omkostningseffektivt, og som vil kunne tilpasses forskellige scenarier med den nødvendige hastighed.
Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 6.800 PCR-test om dagen i samfundssporet.
Læs regeringens Covid-19 teststrategi for 2022 og 1. kvartal 2023
Læs Strategi for håndtering af Covid-19 frem til foråret 2023
Fakta
- Det vil fortsat være muligt at få en PCR-test på et af landets testcentre hen over sommeren. Derudover findes også private testtilbud, og selvtest kan købes i detailhandlen.
- Den daglige testkapacitet nedjusteres fra 20.000 til 10.000 daglige PCR-test i forlængelse af regeringens nye covid-19 teststrategi.
- Såfremt testaktiviteten i tre dage på en uge hen over sommeren overstiger 7.500 daglige PCR-test i samfundssporet, opskaleres testkapaciteten til 20.000 daglige test. Dette vil ske hurtigst muligt, men være fuldt indfaset senest 14 dage efter opskaleringen har fundet sted.
- PCR-kapaciteten i sundhedssporet vil forblive uændret.
- Der vil kunne opleves kortere åbningstid på landets testcentre, og antallet af teststeder kan blive tilpasset i takt med, at nedskaleringen finder sted. Adresser og åbningstider for testcentrene opdateres løbende på coronasmitte.dk.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Jarlbæk HomannKommunikationskonsulent
Tlf:3046 3287cho@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Regeringen lancerer ny strategi for forsyningssikkerhed11.9.2023 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Store globale kriser som covid-19 og krigen i Ukraine har vist, at varer og ressourcer kan være svære at få til Danmark under kriser. I den globale handel er vi på nogle områder blevet for afhængige af enkelte lande. Det gør os sårbare. Derfor skal alle de statslige myndigheder med ansvar for landets vigtigste funktioner fremover have mere fokus på, hvor der kan opstå problemer med forsyningen. Det skal være med til at sikre, at vores samfund også kan fungere under fremtidige kriser.
Fælles aftale om værnemidler sikrer frontpersonale i fremtidige sundhedskriser31.3.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem staten og Danske Regioner sikrer, at Danmark har mundbind, handsker og andre nødvendige værnemidler på lager til at beskytte personalet i sundhedssektoren og i ældreplejen i tilfælde af en ny sundhedskrise. Aftalen er baseret på erfaringerne fra covid-19.
Testkapaciteten tilpasses12.8.2022 10:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Kapaciteten for PCR-test i samfundssporet nedskaleres til 10.000 daglige test.
Danmark sender over 25 lastbiler med værnemidler til Ukraine11.8.2022 09:28:59 CEST | Pressemeddelelse
Danmark donerer ca. 3,1 mio. mundbind, 0,6 mio. kitler, 7,2 mio. handsker, 10.000 liter håndsprit og 40.000 visirer til Ukraine. Der er tale om den hidtil største donationsmængde af værnemidler fra Danmark.
Styrelsen for Forsyningssikkerhed sender nødhjælp til Ukraine fra EU’s nødlager23.6.2022 13:11:07 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Forsyningssikkerhed har afsendt 1,7 millioner mundbind fra EU’s nødlager med værnemidler i Danmark, efter Ukraine har anmodet om bistand gennem EU-Kommissionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum