GF Forsikring lander kommerciel direktør
4.7.2022 13:00:00 CEST | GF Forsikring | Pressemeddelelse

- Vi har oplevet meget stor interesse for stillingen, og jeg er glad for, at vi nu har landet den profil, som vi mener er den rigtige til - sammen med mig - at fortsætte den vækstrejse, vi er på i GF.
Det siger adm. direktør Mark Palmberg, der siden sin tiltræden i maj i tæt samarbejde med bestyrelsesformanden har arbejdet på at finde sin kommende makker i direktionen. Og med Martin Høj får GF Forsikring en erfaren herre på posten som kommerciel direktør.
49-årige Martin Høj har mere end tyve års erfaring fra forsikringsbranchen. De seneste fem år har han været kommerciel direktør i det forbrugerejede Aros Forsikring. Derudover har han ti års erfaring inden for arbejdet med erhvervs- og partnerkunder hos Tryg, hvor han blandt andet har været en del af koncernens danske erhvervsledelse.
Forbruger- og forretningsfokus
- Martin har den helt rigtige profil for GF. Han har en tung forsikringsbaggrund via sine mange år i Tryg og den forbrugerejede tankegang, som han har lært at kende i Aros, hvor han har været med til at opbygge forretningen. Derudover har Martin den helt rigtige personlighed, og jeg er sikker på, at han også som menneske vil passe rigtig godt ind i GF’s kultur, fortsætter Mark Palmberg.
Martin Høj starter i GF den 8. august, og han glæder sig allerede nu til at blive en del af topledelsen i et landsdækkende selskab, der bygger på et lokalt forankret medlemsdemokrati over hele Danmark.
- Jeg kan godt lide, at der er en større mening, og at det ikke kun handler om at tjene mange penge – og hvor det solidariske princip virkelig kommer til sin ret. Det er netop ånden i et medlemsejet selskab som GF, og det glæder jeg mig meget til at blive en del af, siger han og fortsætter:
- GF er en virksomhed, der matcher de værdier, jeg står inde for, og samtidig har selskabet en størrelse, der gør, at GF kan være med til at sætte en dagsorden i markedet. Så jeg føler, at GF er det rigtige valg for mig.
En stærk kombination
Sammen med Mark Palmberg har bestyrelsesformand Torben B. Pedersen stået i spidsen for arbejdet med at vælge den kommende kommercielle direktør. Bestyrelsesformanden har store forventninger til den nye direktion:
- Hvor Mark har det overordnede ansvar som administrerende direktør, får Martin ansvaret for hele det kommercielle område. Her er jeg overbevist om, at Martins erfaring på erhvervs-og partnerområdet vil komme GF og medlemmerne til gode, siger Torben B. Pedersen og slutter:
- Med Mark og Martin får vi en direktion med en stærk kombination af forsikringsfaglighed, kommerciel tæft og eksekveringskraft, som jeg forventer vil tjene medlemmerne og vores lokale kluborganisationen rigtig godt.
Privat er Martin Høj bosat i Aarhus med sin kone Christina, der også arbejder i forsikringsbranchen, nemlig som kunderådgiver i Tryg Industri. Sammen har de sønnerne Jacob på 19 og Frederik på 20.
Fritiden går med hans store passion for veteranmotorcykler, og så elsker han at lave mad: Martin har blandt andet indrettet et kontor med service fra gulv til loft, så han kan bespise en mindre landsby.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus DamkjærKommunikationskonsulentGF Forsikring
Tlf:+45 26 79 96 73presse@gfforsikring.dkgfforsikring.dk/presseBilleder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
Ny undersøgelse: Danske virksomheder er bekymrede for nye cybertrusler1.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bekymringen for cyberangreb vokser blandt danske virksomheder, og særligt udviklingen inden for AI skaber uro. Det viser en ny undersøgelse fra GF Forsikring, som samtidig peger på, at virksomhederne har stort fokus på at kunne komme hurtigt tilbage i drift, hvis de bliver ramt.
Et vejrskifte kan komme pludseligt: Tusindvis af bilister får ikke skiftet dæk29.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny lov og højere bøder har fået flere til at huske det vigtige skift fra sommer- til vinterdæk, men tusindvis hænger stadig i bremsen. Får man ikke skiftet, er det farligt for trafiksikkerheden, lyder det fra GF Forsikring.
LB Forsikring og GF Forsikring køber sig ind i IT-selskabet Gensam15.9.2026 10:24:49 CEST | Pressemeddelelse
Det danske forsikringsmarked får nu et styrket medlemsejet alternativ på IT-området. Landets to største medlemsejede forsikringsselskaber, LB Forsikring og GF Forsikring, køber sig ind i Gensam, der hidtil har haft Himmerland Forsikring som eneejer. Formålet er at etablere en fælles IT-platform til gavn for i alt godt en million medlemmer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
