DGI Landsstævne skudt i gang med et brag af en åbning
Landsstævnet er både traditioner og nye tendenser. Det viste åbningen af DGI Landsstævne i Svendborg torsdag, der blev sat i gang med taler, faner og et forrygende show.
For efter et års udskydelse på grund af corona-pandemien kunne DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen byde 20.743 deltagere velkommen til DGI Landsstævne.
”Med Landsstævnet markerer vi fællesskaberne og styrken i at mødes på tværs af alder og geografi. Og på tværs af 30 idrætter og i mere end 400 aktiviteter. Vi har plads til alle,” sagde Charlotte Bach Thomassen.
Hun pegede på, at alt for mange mennesker er uden for fællesskabet, føler sig pressede eller alene.
”Lad os møde den udfordring med noget af det fineste, vi har i Danmark. Fællesskaberne i en forening.”
Også kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen holdt tale for de mange landsstævnedeltagere og publikummer. Og hun hyldede de frivillige, som der i øvrigt er 4.500 af til Landsstævnet.
”Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke enhver af jer frivillige og deltagere, der når I tager herfra igen er frivillige, og som bruger noget af jeres fritid for at være noget for andre. Det er jeres engagement og vilje til at lægge en ekstra indsats, der fylder vores hverdag med begejstring og skaber fællesskaber for os alle,” sagde ministeren.
Kulturministeren med i paraden
Inden åbningsshowet gik kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen – sammen med sin mormor Anna på 87 - med i en del af paraden fra Svendborg midtby til Landsstævnestadion.
16.318 Landsstævnedeltagere gik paraderuten på 2,7 km, og sammenlagt var menneskeslangen 3,9 km lang. Turen blev krydret med over 30 happenings undervejs, som lokale aktører stod for.
Et overflødighedshorn af bevægelse
Åbningen var et overflødighedshorn af bevægelse med over 300 medvirkende, både DGI Verdensholdet, fodboldspillere fra Danish Football Freestyle, kampsportsudøvere fra Svendborg Karateskole og mange, mange flere.
De 15 faner fra DGI’s landsdelsforeninger og DGI’s landsorganisation kom ind på Landsstævnestadion, der var fællessang og landsstævnesangen ’Mildere end før’ blev sunget. Åbningsshowet bestod desuden af en række spektakulære koreografier, forskellige idrætsindslag og DGI Verdensholdet.
Og Landsstævneflaget gik til tops i aftensolen.
30 idrætter og 400 aktiviteter
Frem til søndag kan Landsstævnedeltagerne prøve kræfter med et væld af idrætter. Og Landsstævnet giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med de nyeste idrætstrends – fra combat archery over roundnet til SUP yoga.
Desuden opfører de 5.700 deltagende efterskoleelever showet Klodeværk tre gange, og søndag rundes DGI Landsstævne af med et gigantisk afslutningsshow med over 8.000 deltagere.
Fakta om DGI Landsstævne
- Finder sted fra torsdag den 30. juni til søndag den 3. juli 2022 i Svendborg. Det er Danmarks største idrætsfestival med over 20.743 deltagere, over 30 idrætter, flere end 400 aktiviteter og 40 koncerter.
- Deltagerne kommer fra hele Danmark. Halvdelen er 23 år eller yngre.
- Landsstævnet giver deltagerne mulighed for at prøve kræfter med de nyeste idrætstrends – fra combat archery over roundnet til SUP yoga.
- 5.700 efterskoleelever fra 60 efterskoler er med til DGI Landsstævne og opfører showet Klodeværk tre gange.
- Omkring 4.500 frivillige – primært fra Fyn - gør deres til, at landsstævnet bliver en oplevelse for livet både for deltagerne og for fynboerne.
- DGI og Svendborg Kommune står bag DGI Landsstævne 2022. Der er fokus på bæredygtighed, bl.a. er målet at 60 % af al indsamlet affald genbruges eller genanvendes.
- Svendborgs mangfoldige kulturliv og maritime stemning danner en festlig ramme om landsstævnet blandt andet med totalteater-forestillingen ’Fjeren og Rosen’, der kun opføres under landsstævnet.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Bach ThomassenFormand
Tlf:30283295charlotte.bach.thomassen@dgi.dkMajbritt AndersenPressechef
Tlf:21294115majbritt.andersen@dgi.dkBilleder
Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6600 foreninger har over 1,6 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
Markant flere kommuner lever op til Trivselskommissionens anbefalinger om fritidspas10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
84 kommuner har nu ordninger med fritidspas, som gør det muligt for flere børn at gå til en fritidsaktivitet. Det viser en ny undersøgelse, som taler lige ind i Trivselskommissionens anbefalinger. Hjælp til at finde vej til en forening er afgørende, siger DGI’s formand.
Flere foreninger udsat for telefonsvindel – DGI og Politiet advarer alle foreninger7.4.2025 15:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Telefonsvindlere har fået en række foreninger til at overføre store beløb. DGI og Politiet kommer nu med fælles opfordringer til foreningerne for at undgå svindel.
Flere frivillige seniorer giver flere gode leveår21.3.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne lever længere og udfordringerne står i kø på velfærdsområdet. Flere frivillige seniorer er en del af løsningen, mener DGI, som nu laver en særlig indsats for senior-frivillige.
DGI: Trivsel er en holdsport25.2.2025 10:00:13 CET | Pressemeddelelse
Vi har brug for en samfundskontrakt, hvor alle børn og unge er med i en frivillig forening. DGI’s formand bakker op om Trivselskommissionens stærke fokus på fællesskaber, men anbefalinger gør det gør det ikke alene – der skal handles
Tradition og talent: Over 120.000 gymnaster på gulvet til DGI’s forårsopvisninger17.2.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Foråret er på vej og det betyder højsæson for de traditionsrige forårsopvisninger i gymnastik. DGI Nordsjælland byder i år på tre store opvisningsdage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum