Energistyrelsen fastsætter tidspunkt for udbud af Energiø Nordsø og fastholder samlet tidsplan

Danmark skal sikres den rigtige løsning for energiøen i Nordsøen. En løsning, der på bedst mulig vis kan høste Danmarks unikke havvindressourcer og danne forbillede for den grønne omstilling globalt. 

Vi skal klogt fra start
Energistyrelsen har lyttet til de gode og konstruktive input fra de private aktører, som har deltaget i de to markedsdialoger, der blev afholdt i 2021. På den baggrund er der behov for yderligere udbudsforberedende arbejde med henblik på at kunne høste Danmarks havvindressourcer på en hensigtsmæssig måde og derigennem fastholde rollen som grønt globalt foregangsland. Som en konsekvens heraf skubbes udbuddet af energiøen i Nordsøen til det tidlige efterår 2023.

”Vi er sikre på, at vi investerer klogt, når vi efter dialogen med markedet nu vælger at bruge op til 12 måneder ekstra på at skabe det solide fundament, der skal sikre, at energiøen i Nordsøen bliver det grønne flagskib, der kan tegne fremtidens udbygning med dansk havvind og bidrage til den grønne omstilling i Europa og globalt. Det tager tid at komme klogt fra start, men det lønner sig på sigt,” siger Mogens Hagelskær, vicedirektør med ansvar for energiøerne i Danmark.

Gode forslag til energiøkoncept

I markedsdialogerne har over 20 private aktører og konsortier budt ind med innovative løsninger til, hvordan man bedst udformer energiøen i Nordsøen samt hvilken forretningsmodel, der bedst ruster konceptet til fremtiden. Energistyrelsen og statens rådgivere har derfor vurderet, at der skal afsættes mere tid til at analysere markedets input yderligere og forberede udbuddet.

Det videre arbejde med øens forretningsmodel og tekniske koncept vil nu - på baggrund af faglige anbefalinger fra markedet og statens rådgivere og inden for rammerne af de politiske aftaler - fokusere på et fleksibelt ø-koncept, som giver mulighed for at kombinere en inddæmmet ø med el-transmission og energikonvertering på platforme ved øen, men dog uden at begrænse mulighederne for innovative aktiviteter (eksempelvis PtX) og manøvrerum på øen inden for de til enhver tid gældende regulatoriske og sikkerhedsmæssige rammer. 

”Med en fleksibel inddæmmet ø sikrer vi et teknisk ø-design, hvor placering af el-transmissionsudstyret ikke er forbundet med unødige risici. Energiøen vil blive bygget med både kendt teknologi, der gør, at den kan realiseres hurtigt, og innovative og fleksible løsninger, som kan vise vejen for resten af verden,” siger Mogens Hagelskær.

Energiøen vil blive udbudt som et såkaldt funktionsudbud, der bl.a. stiller krav til energiøens tekniske funktionalitet som transmissionsled, således øen opfylder formålet om at kunne facilitere anvendelse og transmission af i alt 10 GW havvind frem mod 2040 som sigtepunkt. 

Forretningsmodellen for det offentligt private samarbejde vil centrere sig om at udleje arealer til Energinets aktiviteter. Modellen sikrer en åben og fri konkurrence om senere havvind og relaterede innovationsmuligheder.

Optimerede tidsplaner

Udbuddet er et delelement i den samlede tidsplan.Gennem den tætte dialog med de private markedsaktører, statens rådgivere og Energinet, som bl.a. ejer og udvikler elnettet i Danmark, har Energistyrelsen bedt om og indhentet adskillige forslag til, hvordan man kan optimere de senere forløb, så den samlede plan kan fastholdes.

”Vi forventer, at den tid, vi bruger på at finde gode løsninger her i starten af projektet, muliggør smartere og hurtigere løsninger på den lange bane. Vi sigter fortsat efter, at energiøen leverer grøn energi i 2033, men det afhænger selvsagt af mange forhold – ikke mindst kontrakterne med de leverandører, der skal bygge øen,”siger Mogens Hagelskær.

Energistyrelsen afsøger dertil løbende muligheder for tidsoptimeringer af den samlede tidsplan i henhold til de politiske aftaler.

Øget konkurrence på pris og kvalitet

Energistyrelsen vil fortsat indgå i åbne dialoger med markedet parallelt med udbudsprocessen. Der er fx planlagt flere markedsdialoger med danske og internationale markedsaktører både i år og i 2023. Den fortsatte dialog med markedet skal desuden bidrage til at styrke konkurrencen om Energiø Nordsøen.

”Vi arbejder for andre folks penge. Og ikke mindst klimaet. Derfor skal vi sikre et stærkt byderfelt, der kan konkurrere, så vi får de bedste løsninger af den bedste kvalitet til den laveste pris,” slutter Mogens Hagelskær.

Fakta: 

• Energiøen i Nordsøen, inklusive elinfrastruktur og tilknyttede havvindparker, udgør til sammen det største infrastrukturprojekt i danmarkshistorien. Læs om projektet på Energistyrelsens hjemmeside.
• Energistyrelsen udbyder medejerskab og anlægsopgaven med at bygge Energiø Nordsøen i ét stort, samlet internationalt udbud. Den politiske beslutning er beskrevet i "Udbudsforberedende delaftale om langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen".
• Udbuddet forventes offentliggjort i september 2023. Forinden afholdes yderligere flere markedsdialoger, som bliver annonceret særskilt.
• Staten kommer til at eje 50,1 % og medejeren 49,9 % af energiøen. Dette er beskrevet i ”Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og konstruktion af energiøer mv.”
• Energinet skal bygge, udvikle og drive energiøens elinfrastruktur. Læs mere om Energinets arbejde med energiøen.