Indstil kandidater til årets integrationspris
29.7.2022 07:00:00 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse

Furesø Integrationspris uddeles for at anerkende en ekstraordinær og værdifuld indsats for integrationen i Furesø. Integrationsprisen uddeles til enten frivillige, foreninger, virksomheder eller offentlige arbejdspladser.
Du kan indstille kandidater til Furesø Integrationspris 2022 til og med den 24. august 2022. Prisen overrækkes lørdag den 3. september ved festivalen Farverige Furesø i Farum Kulturhus.
”Det er vigtigt at hylde dem, der understøtter de stærke fællesskaber i Furesø. Vi vil gerne synliggøre og fejre det store arbejde og engagement, som mange af vores borgere, virksomheder og foreninger lægger i at sikre en god integration af borgerne i Furesø. De gode lokale erfaringer med integration skal anerkendes, så de kan inspirere endnu flere borgere til at være en del af fællesskabet. For eksempel har Furesø-borgerne ved deres modtagelse af ukrainske flygtninge vist, hvor stor velvillighed, der er lokalt til at hjælpe, og hvor stor betydning, det har for en vellykket modtagelse af nye borgere”, siger Yuying Chen (C), der er formand for Integrationsrådet.
Læs mere om integrationsprisen og kriterierne på Furesø Kommunes hjemmeside og indstil kandidater på furesoe.dk/integrationspris.
Vinderen fra 2021
I 2021 gik integrationsprisen til Anny Kjeldsen og Anne Birgitte Hovmand. De har igennem de seneste mange år via Røde Kors fungeret som aktivitetsledere for henholdsvis ”Cykeltræning for voksne” for indvandrere og flygtningekvinder og ”Kvindecafeen” for samme målgruppe.
Farverige Furesø
Integrationsprisen uddeles ved festivalen Farverige Furesø. Festivalen er en tilbagevendende fest, som Integrationsrådet arrangerer, der fejrer kommunens mangfoldighed. Her mødes borgere på tværs af kulturer og oplever skikke og gastronomiske udfoldelser fra flere forskellige verdensdele. Formålet med arrangementet er at skabe synlighed og kendskab til mangfoldigheden i kommunen. Det er gratis at deltage. Programmet indeholder blandt andet Farverige Streetfood – gratis smagsprøver af mad og drikke fra nærmest alle verdenshjørner, musikalske indslag og underholdning.
Fakta
- Indstil kandidater til Furesø Integrationspris frem til den 24. august 2022.
- Integrationsprisen overrækkes den 3. september under Farverige Furesø i Farum Kulturhus.
- Integrationsprisen er en kunstgenstand, der er valgt af Integrationsrådet.
Kontakter
Yuying Chen (C)
Medlem af Beskæftigelse og Erhverv
Medlem af Handicap, Social og Psykiatri
Flemming SommerCenterchefFuresø Kommune, Jobcenter Furesø
Tlf:72164738flso@furesoe.dkKommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
I Furesø er borgerne klar til at invitere flere ind i fællesskaberne1.7.2026 08:18:34 CEST | Pressemeddelelse
Godt humør og gode samtaler fyldte Caféscenen i Galaksen, da Fællesskabsby Furesø inviterede til en snak om fællesskaber, og hvordan borgere kan hjælpe hinanden ind i sociale netværk.
Ny lokalplan åbner for modernisering af Jonstrupvang29.6.2026 13:58:16 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Byråd vedtog den 24. juni 2026 en ny lokalplan, der skaber mulighed for en omfattende modernisering af døgninstitutionen Jonstrupvang i Jonstrup.
Furesø-borgerne sorterer mere og mere affald til genanvendelse, men øger samtidig affaldsmængden26.6.2026 10:48:51 CEST | Pressemeddelelse
Furesøs borgere bliver bedre og bedre til at sortere affald. Nye tal viser, at 57,5 pct. af alt husholdningsaffald blev genanvendt i 2025. Det er mere end i både 2023 og 2024. Dermed er Furesø tæt på affaldsmålet for 2030. Men affaldsmængderne stiger.
Furesø Kulturskole satser på litteratur i nyt fritidstilbud19.6.2026 09:18:42 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kulturskole har siden 2024 været samlingspunkt for fritidstilbud indenfor musik, billedkunst og drama. Nu udvider kulturskolen med forfatterskole og litteraturværksted.
Udsatte børn i foreningslivet - Kan vi ikke gøre det bedre?9.6.2026 11:49:08 CEST | Pressemeddelelse
Vi skal blive bedre til at invitere børn og unge i mistrivsel ind i foreningslivets fællesskaber. Det budskab ligger bag arrangement for foreningslivet mandag 15. juni med oplæg af DGI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

