Børn og unge tager på sommerlejr

En uge på sommerlejr er en oplevelse, man husker tilbage på og kan leve højt på længe.
Det oplever børn og unge fra hele landet, når de sammen med frivillige lederteams tager på sommerlejr med Blå Kors i uge 26-28. Her venter der dem nogle dage med gode oplevelser og fællesskab.
"Vi glæder os sammen med vores fantastiske lejrteams at byde dem velkommen til nogle dage fyldt med gode oplevelser og et stærkt fællesskab", siger Sandra Trampedach Junget, som er projektleder for Blå Kors Danmarks ferielejre.
Deltagerne kommer med vidt forskellige baggrunde. Nogle børn og unge er for eksempel vokset op i en familie, som er udfordret af økonomi, sygdom, sociale udfordringer eller alkohol- og stofmisbrug.
Sommerlejre er et højdepunkt
Blå Kors afholder i år 10 sommerlejre i Jylland, på Fyn og Sjælland for børn og unge i alderen 7-20 år. For dem er sommerlejrene et tiltrængt pusterum, som mange ser frem til.
"Flere børn fortæller, at de glæder sig til lejrene, som var det juleaften. Det er et af årets højdepunkter, hvor de kan slappe af og være dem selv. Mange får nye venner og bliver tanket op med selvtillid til at komme tilbage til hverdagen", siger Sandra Trampedach Junget.
Lejrene drives alle af frivillige voksne, som har forberedt et program med spændende aktiviteter.
Blå Kors Danmarks ferielejre er støttet af en række fonde, legater og virksomheder som blandt andet Ole Kirk's Fond, Augustinus Fonden, Jascha Fonden, Hempel Fonden, Vissing Fonden og dagligvarekæden Lidl, der støtter med mad til lejrene og indsamling af midler via donation af muleposer, som sælges i Blå Kors' genbrugsbutikker.
Fakta om sommerlejre
Blå Kors afholder i år 10 sommerlejre for børn og unge i uge 26, 27 og 28:
- Fire lejre for børn (7-12 år) på Finderup Efterskole i Vestjylland, Onsild Efterskole ved Hobro i Nordjylland, Rågelund Efterskole på Fyn og Skovbo Efterskole i Ringsted på Sjælland
- En betweenlejr (10-14 år) på Baaring Efterskole ved Asperup.
- To ungdomslejre (hhv. 14-20 år og 13-18 år) på Hestlund Efterskole ved Bording i Midtjylland og Karise Efterskole på Sjælland.
- Tre lejre til søs ombord på træskibet Agape med forventet udsejling fra Aalborg.
Læs mere om de enkelte lejre på lejre.blaakors.dk
Kontakter
Sandra Trampedach JungetProjektleder for Blå Kors Ferielejre
Tlf:61 24 14 60stj@blaakors.dkAnette HelligsøKommunikationsmedarbejder i Blå Kors Danmark
Tlf:31 37 38 16ahe@blaakors.dkBilleder
Information om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ny leder af Den Blå Mølle i Kibæk: Det er lidt et drømmejob5.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 1. juni tiltræder Ellen Birgitte Baun Jensen som ny leder af Blå Kors’ værested Den Blå Mølle i Kibæk.
Stort flytteudsalg i Blå Kors Genbrug ’Nyt igen’ i Slagelse2.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den lokale genbrugsbutik flytter til større lokaler for at få mere plads og udvide sortimentet. En af de store nyheder bliver en efterspurgt herretøjsafdeling.
Fællesskab og overraskelser: Påsken markeres på værested i Skive15.4.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
For værestedet Den Blå Viol i Skive er det vigtigt at markere højtiderne sammen med stedets brugere. Derfor er der arrangeret påskehygge onsdag og uddeling af overskudsmad torsdag.
Behandlingscenter tilbyder nu udekørende alkoholbehandling: "Når borgerne ikke kan komme til os, kommer vi til dem"15.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Behandlingscenter Taastrup udvider nu sit behandlingstilbud med udekørende alkoholbehandling. Et tilbud målrettet borgere, der på grund af fysiske eller psykiske udfordringer har svært ved at møde op til ordinær behandling.
Blå Lørdag: Gør et godt køb og gør en forskel14.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når du handler genbrug, giver du nyt liv til gamle ting og samtidig en håndsrækning til mennesker, der har brug for det. Det er budskabet, når Blå Kors' genbrugsbutikker den 26. april inviterer til en festlig dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum