Gavmilde festivalgæster donerede flittigt til kampen mod ensomhed
Efter to års coronapause var det et publikum med stor appetit på festivallivet, som indtog Jelling Musikfestival 2022.
Der blev drukket tusindvis af fadøl, drinks og sodavand på pladsen i Jelling, og det kunne mærkes på festivalens omsætning, som har været rekordhøj i år.
Det betød imidlertid ikke, at festivalpladsen flød over med plastikkrus. Snarere tvært imod. For gæsterne var ikke blot tørstige, de var også gavmilde og flittige til at donere tusindvis af kroner til et velgørende formål ved at aflevere plastikkrus og -kander i særlige pant-containere på festivalpladsen.
Samarbejde med Middelfart Sparekasse
Initiativet til pantindsamlingen er opstået i samarbejdet mellem Jelling Musikfestival og Middelfart Sparekasse og havde til formål gennem pant at samle penge ind til en anden af sparekassens samarbejdspartnere, nemlig initiativet March mod Ensomhed, som har til formål at sætte nationalt fokus på ensomhed som sundheds- og samfundsproblem.
Det betyder, at festivalen i samarbejde med Middelfart Sparekasse nu kan sende 39.960 kroner til March mod Ensomhed.
Vandrer 2.000 kilometer
Siden 2017 har 31- årige Patrick Cakirli brugt sine somre på at vandre rundt i Danmark for at sætte fokus på ensomhed. Hans koncept er ganske simpelt. Han vandrer ad en fastlagt rute, men må kun gå, hvis han har følgeskab. Er han alene, skal han stå stille. På den måde bliver vandringen symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed i kampen mod ensomhed.
Ud over vandreturen samler Patrick Cakirli i år også penge ind til organisationen Recovery Bulls. Og taknemmeligheden over pant-pengene er stor.
- Det betyder enormt meget for mig og endnu mere i kampen mod ensomhed. Sidste år startede jeg Danmarks første landsindsamling til fordel for mennesker, som kæmper med ensomhedsfølelsen, og jeg havde ærligt talt ikke forventet, at vi allerede ville opleve så stor opbakning. Det rører mig meget, siger Patrick Cakirli.
Hvor han i 2021 samlede ind til organisationen Ventilen Danmark, er det i år Recovery Bulls, som kan se frem til en økonomisk håndsrækning fra March mod Ensomhed.
- Valget faldt på dem, fordi vi gerne vil favne alle aldersgrupper. Ventilen arbejder med at forebygge ensomhed blandt unge, hvor Recovery Bulls har fokus på midaldrende. Deres direktør, Even Ramsland, gik med på March mod Ensomhed sidste år, og fortalte om deres arbejde. Det gjorde et stor indtryk på mig, forklarer Patrick Cakirli, som sætter stor pris at kunne sende penge videre til organisationer, som forsøger at gøre en forskel.
- Jeg har haft en hård og turbulent opvækst på skiftende opholdssteder og i plejefamilie, og ensomhed er en følelse, som har fulgt mig gennem det meste af mit liv. Så det betyder enormt meget for mig, når jeg i dag kan hjælpe organisationer, som forebygger og afhjælper ensomhed, siger han.
Billeder
Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse bliver hovedsponsor i Fredericia HK30.4.2024 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende fem år er Middelfart Sparekasse hovedsponsor i den fremadstormende håndboldklub.
Middelfart Sparekasse havde medvind på alle fronter i 20237.3.2024 19:21:57 CET | Pressemeddelelse
Højere indtægter, små tab, positive kursreguleringer samt succesfulde integrationer af to mindre sparekasser medvirker til et resultat før skat på 439,4 mio. kr.
Skal du have fingrene i en kvart million kroner?4.3.2024 09:51:16 CET | Pressemeddelelse
Siden 2020 har Middelfart Sparekasse kåret Årets Klimaiværksætter, og nu skal vi til det igen. Er du, eller kender du en, innovativ iværksætter, der har grøn omstilling som ledestjerne i det daglige arbejde, så er det nu muligt at sende en ansøgning til Årets Klimaiværksætter 2024, som vi i samarbejde med Folkesparekassens Fond og Danske Iværksættere kårer den 27. august.
Erfaren midtjyde bliver erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse4.1.2024 09:29:01 CET | Pressemeddelelse
Efter 36 år i den midtjyske finanssektor er 54-årige Henrik Kristiansen rykket til Middelfart, hvor han har fået job som erhvervsrådgiver i Middelfart Sparekasse.
Sparekasse får ny afdelingsdirektør med dybe rødder i Kolding25.12.2023 13:30:00 CET | Pressemeddelelse
37-årige Christian Michelsen har overtaget ansvaret som afdelingsdirektør i Middelfart Sparekasse i Kolding efter Jette Thoft Rosenberg, og han ser frem til at bygge videre på et stærkt fundament.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum