Når Danmark trækkes gennem Finanskriser, kartoffelkure, restriktioner i udlånspolitikken og meget andet, er det ofte de unge, der taber. Samtidig har høje huslejer gjort, at unge har haft svært ved at spare op til udbetaling i ejerboliger, der giver dem en sikker opsparing.

Det viser en ny undersøgelse fra Realmæglerne, som er dykket ned i tallene fra Danmarks Statistik og her set nærmere på udviklingen i gennemsnitsalderen for førstegangskøbere.

Ifølge data fra Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen vokset fra 32,62 år til 37,32 år siden 1987. Det dokumenterer sort på hvidt, at det er sværere end nogensinde før for unge mennesker at komme ind på boligmarkedet, stifte familie og begynde en opsparing i ejerbolig.

– Det er det store generationssvigt, vi er i gang med. De unge får sværere og sværere ved at købe ejerbolig, fordi de sidder med dyre huslejer, og fordi det svært for dem at låne til boligdrømmen. Hvis vi skal hjælpe den unge generation i gang, så de ikke stilles dårligere økonomisk end deres forældre og bedsteforældre, skal der handling til nu, mener Preben Merrild Angelo, adm. direktør hos RealMæglerne med mere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark.

Ifølge ham findes der to løsninger på problematikken.

– Vi skal give de unge en mulighed for realkreditlån med en længere ydelse, så de ikke presses for hårdt fra begyndelsen. Det er dyrest at være børnefamilie, skal vi huske. Vi har allerede set eksempler på afdragsordninger på 33 og 34 år. Derudover får de unge lige nu skudt i skoene, at der optages for mange af de afdragsfrie realkreditlån, men det skyldes jo, at de i stedet vælger at afdrage på de dyre banklån. Det er almindelig sund fornuft at afbetale de dyre lån først, forklarer Preben Merrild Angelo, der også peger på, at det måske er på tide at kigge på den såkaldte ”stresstest”, der gælder vækstområder, og hvor den gamle regel fra 2015 stadig er i brug.

Derudover påpeger han, at det er en forsvindende lille del, der ikke kan afdrage, når løbetiden på 10 år udløber. Derfor er det ikke et argument for, at unge ikke må låne til boligkøb.

En anden mulighed er at hjælpe de unge i gang er med midlertidige støtteordninger som ‘Baukindergeld’ og ‘Eigenheimzulage’, der i en årrække har hjulpet børnefamilier og førstegangskøbere med at komme ind på boligmarkedet i lande som Tyskland. For unge med fast arbejde vil det være et boost, der sætter dem i gang og potentielt kan vende økonomien i Danmark, fordi de hurtigere kan begynde at spare op.

Eksempler på, at antallet af førstegangskøbere stiger og falder i forhold til udsving i det finansielle marked, er i perioden før og efter kartoffelkuren og perioden før og efter Finanskrisen.

OBS: En førstegangskøber defineres som en person, der har købt en ejerbolig i løbet af tællingsåret, og som ikke i de 3 forudgående år har ejet en ejendom. Dette betyder, at personer, der eksempelvis har solgt en ejerbolig, efterfølgende har boet til leje i 4 år og derefter købt en ny ejerbolig, vil blive talt som førstegangskøbere i opgørelsen. Kilde: Danmarks Statistik