Risikerer læger at overse blodpropper i hjertet? Det skal ny forskning kortlægge

Har du nogensinde været indlagt på et hospital med brystsmerter? Så er du med al sandsynlighed blevet undersøgt for en mulig blodprop i dit hjerte.

Godt 1300 danskere dør hvert år af en blodprop i hjertet.

Som det ser ud i dag, har hjertelæger landet over dog ét stort problem, når de foretager undersøgelsen:

Det kan være sværere at opdage blodpropper i hjertet hos kvinder end hos mænd.

Det vil professor og hjerteforsker Kasper Iversen fra Herlev Hospital gøre noget ved.

Og derfor modtager han nu kr. 3.283.000 fra Hjerteforeningen til et landsdækkende studie, der skal gøre livet lidt nemmere for hjertelæger landet over og potentielt redde mange liv.

50.000 danskere screenes for blodprop i hjertet hvert år

Svære brystsmerter er ofte en markør på, at noget er alvorligt galt. I værste fald er brystsmerter en indikation på en blodprop i hjertet.

Det er en livstruende tilstand, der skal be- eller afkræftes omgående, inden man kan vurdere den videre behandling.

Hvert år bliver ca. 50.000 danskere indlagt på hospitaler landet over med brystsmerter og mistanke om blodprop i hjertet.

Når det sker, bliver der akut foretaget en såkaldt troponin-test. Testen skal vurdere, om man er i risiko for at have en blodprop i hjertet. Det kan man finde ud af ved at måle niveauet af proteinet troponin i blodet.

Alle mennesker har et naturligt niveau af troponin i blodet, men det stiger, hvis der er sket skade på hjertemuskulaturen, og hvis det er over en vis grænseværdi, har man muligvis en blodprop i hjertet.

Der er dog to problemer i dag:

• Mænds naturlige troponin-niveau er højere end kvinders
• Den forskning, der har fastlagt grænseværdien på et forhøjet troponin-niveau, er foretaget på mænd

Det betyder med andre ord, at en kvinde kan have forhøjet troponin-niveau, men at det ikke nødvendigvis overstiger den farlige grænseværdi, fordi hendes troponin-"udgangspunkt" er lavere end hos en mand.

Og derfor kan hjertelægen potentielt overse en blodprop i hjertet og kvinden miste livet – selv om man måske kunne have forhindret det.

Kvinder kan blive underbehandlet

- Det er et meget interessant projekt, som vi er spændte på at se resultaterne af, siger Gunnar Gislason, forskningschef i Hjerteforeningen.

- Ikke bare fordi det potentielt kan redde mange liv, men også fordi det taler ind i en større problemstilling: Nemlig at mænd er overrepræsenterede i hjerteforskningen.

- Netop kønsforskelle er et prioriteret område, når vi uddeler forskningsstøtte i Hjerteforeningen.

- Faktisk kræver vi, at alle forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen specifikt adresserer forskelle mellem mænd og kvinder, når man afrapporterer forskningsresultater.

- Mest hjerteforskning er baseret på mænd. Kvinder udgør kun omkring 20-30 procent af det samlede deltagerantal i hjerteforskning på verdensplan.

- Og når konklusioner i hjerteforskningen primært bliver draget ud fra mænds fysiologi, tager man ikke højde for de naturlige forskelle mellem kønnene.

- Der er nogle grundlæggende forskelle mellem mænd og kvinder, som vi har brug for at forstå bedre for at kunne give den bedste behandling.  

- Det er et stort problem, for derved kan kvinder risikere at blive underdiagnosticeret og på den måde blive underbehandlet i sundhedsvæsenet, forklarer han.

Fem øvrige projekter modtager også støtte

Ud over Kasper Iversens projekt uddeler Hjerteforeningen støtte til fem andre projekter.

Projekterne bliver gennemført på universiteter og hospitaler over hele landet og omhandler så forskellige emner som:

• Bedste behandling af hjertestop uden for hospital
• Telerehabilitering af patienter med atrieflimren
• Forebyggelse af depression hos patienter med atrieflimren
• Fremme af fysisk aktivitet blandt unge
• Screening og behandling af uopdaget hjertesygdom hos personer med type 2-diabetes

Fælles for alle projekter er, at de omhandler emner, som fagfolk og Hjerteforeningens egne medlemmer har prioriteret som nogle af de absolut vigtigste områder, hvor hjerteforskere og hjertepatienter i Danmark mangler viden og støtte.

Danskerne støtter hinanden

- Vi er rigtig glade for, at Hjerteforeningen igen på denne måde kan bidrage til at skabe ny, potentielt livreddende viden om hjerte-kar-sygdomme i Danmark, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.

- Det er også vigtigt at understrege, at det jo faktisk er danskerne selv, der støtter og hjælper hinanden i det her tilfælde.

- Hver en krone af vores støttemidler har vi modtaget fra gavmilde danskere, der gennem medlemskaber, donationer og arv bidrager til, at vi i Hjerteforeningen kan gå ud og støtte den store pulje af hjerteforskere i verdensklasse, som vi har herhjemme.

- Det er vi meget ydmyge og taknemmelige over kan lade sig gøre hvert år, siger hun.

FAKTA OM PROJEKTERNE

Hjerteforeningen uddeler i år 21,5 mio. kroner i støtte til dansk hjerteforskning. Herunder finder du mere uddybende information om de enkelte projekter, der støttes i år.

Underdiagnosticeres kvinder for blodprop i hjertet?
Projektet kort: Et landsdækkende randomiseret studie af populations- og kønsspecifikke grænseværdier for troponin til udelukkelse af blodprop i hjertet. Projektet undersøger, om kvinder underdiagnosticeres for blodprop i hjertet.

Kasper Iversen, professor, Herlev Hospital, modtager kr. 3.283.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2025.

 

Venekateter eller knogleskrue til patienter med hjertestop uden for hospital - et klinisk forsøg

Projektet kort: Patienter med hjertestop uden for hospital bliver medicinsk behandlet via et kateter i blodåren eller skrue i knoglemarven, da det kan være svært at få adgang til blodbanen. Det er uvist, hvilken metode der giver de bedste resultater. Projektet vil undersøge, hvilken metode der sikrer den højeste overlevelsesrate.   

Lars Wiuff Andersen, lektor, MD. Ph.D., Prehospital Emergency Medical Services, Region Midtjylland, modtager kr. 1.465.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2025.

 

Fremtidens Patient - telerehabilitering af patienter med atrieflimren (FP-AF)

Projektet kort: I projektet vil patienter med atrieflimren gennemgå et online samt et fysisk uddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet vil bl.a. bestå af et monitoreringsmodul ved brug af teknologier til måling af fx blodtryk, hjerterytme og søvn samt et rehabiliteringsmodul. Formålet med projektet er at øge patienternes livskvalitet og give dem viden og redskaber til at håndtere livet med atrieflimren.

Birthe Dinesen, professor, Aalborg Universitet, modtager kr. 4.308.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2025.

 

Screening og behandling af uerkendt hjertesygdom hos personer med type 2-diabetes: STENO INTEN-CT

Projektet kort: Forskerne vil hjerte-CT-scanne personer med type 2-diabetes med henblik på at opdage, om de har begyndende uopdaget åreforkalkning, der er en stærk markør for patientens risiko for at få hjertesygdom. Ud fra scanningsresultatet kan forskerne optimere patienternes medicinske behandling for at mindske risikoen for hjerte-kar-sygdom og -død hos højrisikopatienterne.

Axel Cosmus Pyndt Diederichsen, professor, Odense Universitetshospital, modtager kr. 5.000.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2028.

 

Forebyggelse af depression hos patienter med atrieflimren – et skræddersyet tilbud

Projektet kort: Projektets formål er at udvikle et psykologisk, terapeut-understøttet online forebyggelsestilbud til patienter med atrieflimren med henblik på at forebygge depression. Tilbuddet skal udvikles i samspil med patienterne med det formål at opnå højere tilfredshed og gennemførbarhed af tilbuddet. 

Susanne Schmidt Pedersen, professor, Syddansk Universitet, modtager kr. 3.021.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2025.

 

Fremme af fysisk aktivitet blandt unge på Forberedende GrundUddannelse

Projektet kort: Projektet skal kortlægge FGU-elevers fysiske aktivitetsvaner og trivsel samt udvikle og teste en intervention, som skal øge deres fysiske aktivitetsniveau og dermed mindske risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdom. FGU-elever er ofte en social og socioøkonomisk sårbar gruppe, og projektet har dermed også fokus på social ulighed.   

Charlotte Demant Klinker, seniorforsker, Steno Diabetes Center Copenhagen, modtager kr. 4.500.000 fra Hjerteforeningen til projektet, der forventes færdigt i 2025.