Kom og lav vild mad på Skenkelsø Mølle
Hvordan bliver korn egentlig til mel? Og hvordan kan man bruge naturens egne vilde smage og farver i madlavningen?
Det kan nysgerrige børn og deres forældre få svar på og selv prøve kræfter med i skolernes sommerferie. Sammen med Naturpark Mølleåen inviterer Egedal Kultur og Fritid til mad over bål, sankning og gammeldags madlavningsdyder på Skenkelsø Mølle.
Først skal de vilde urter og planter samles på en tur rundt i området omkring møllen.
”Jeg glæder mig til at få børnene med ud på en tur, hvor vi skal se, hvad naturen har at byde på. Samtidig skal de lære lidt om de forskellige planter og hvordan man kan bruge naturen og sanke på en fornuftig måde, så det skal nok blive både lærerigt og sjovt,” siger Mette Blæsbjerg, der er naturvejleder i Egedal Kommune.
Tilbage ved møllen skal sankegevinsterne tilberedes og smages. Blandt andet kan urterne give smag til smør, som børnene selv skal fremstille. De frivillige på Skenkelsø Mølle står nemlig klar til en lektion i at kærne smør og male mel som i gamle dage. Den gamle vindmølle er fuldt funktionsdygtig, og børnene kan prøve at male mel, som de kan bruge til at bage brød over bål.
Vild mad på møllen bliver afholdt torsdag den 30. juni kl. 11.14 og igen onsdag den 6. juli kl. 11-14. Det er for børn i alderen 6-11 år, og det er gratis at deltage. Billetter skal dog bookes på forhånd.
Book billet til torsdag den 30. juni her
Book billet til onsdag den 6. juli her
Arkæolog for en dag
Den 28. juni er der mulighed for, at hele familien kan være arkæolog for en dag. Efter en introduktion, skal metaldetektorerne luftes i området omkring Skenkelsø Mølle, hvor arrangementet foregår. Hele familien lærer, hvordan man bruger den til at finde fortidsspor under jorden. Man kan også møde en flinthugger, der fremstiller flintredskaber som i oldtiden. Og så kan man prøve at samle en krukke fra udgravningen og at slå mønt, som man gjorde det i vikingetiden.
Arkæolog for en dag afholdes tirsdag den 28. juni kl. 13-16 på Skenkelsø Mølle. Der er desværre udsolgt, men ønsker man at komme på venteliste, kan man skrive sig op via linket her.
I arkæologens værksted
I Ganløse skal fortiden graves frem. Den 5. august gentager museumsorganisationen ROMU sammen med Egedal Arkiver og Museum sidste års succes med at tilbyde Arkæologisk værksted for børn fra 5 til 12 år.
”Man kan forsøge sig med graveske i vores udgravningskasser, eller man kan gå tur i området med en metaldetektor og se, om der dukker noget op. Det, vi finder, skal vi så prøve at bestemme: Hvad kan det være, hvilket materiale er det og hvad har det været brugt til,” fortæller
Louise Dahl Christensen, museumsinspektør på ROMU med ansvar for undervisning og læring.
Indendørs kan man prøve at samle en bunke skår til en hel krukke, man kan lave en Thorshammer, og man kan fremstille lerkugler, som kan samles i perlekæder.
Arkæologisk værksted er for børn i alderen 5-12 år. Det afholdes den 5. august kl. 10-14 på Ganløse Lokalarkiv. Arrangementet er desværre udsolgt, men man kan skrive sig på venteliste via linket her.
Hele programmet til Feriesjov i Egedal kan man se på Egedal Kommunes hjemmeside.
Kontakter
EGEDAL KOMMUNE
Mette Blæsbjerg, naturvejleder Egedal kommune
mette.blaesbjerg@egekom.dk
Rolf Kjær-Hansen, Egedal Arkiver og Museum
Rolf.Kjaer-Hansen@egekom.dk, mobil 22 71 47 77
Museumsorganisationen ROMU:
Louise Dahl ChristensenMuseumsinspektør, Undervisning og læringROMU
Tlf:46 31 65 11louised@romu.dkBilleder
Information om ROMU
ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.
ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
Lützhøfts Købmandsgaard indtager Historiske Dage med smagsprøver og høflig betjening24.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Roskildes gamle købmandsgård bygger videre på succesen og rykker for en weekend ind på festivalen Historiske Dage i København, hvor et nyt publikum kan opleve butikkens autentiske ånd den 29. og 30. marts.
Arkæologiske forundersøgelser ved nyt Vikingeskibsmuseum går i gang17.3.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Arkæologer fra ROMU begynder i dag forundersøgelser af det område, hvor Vikingeskibsmuseets nye udstillingsbygning skal opføres. Vikingeskibe, stenalderfund, havneanlæg og affald fra vikingetidens beboere i havneområdetkan være blandt mulige fund.
Rockmuseum opfylder kvindes sidste opsigtsvækkende ønske6.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
For nylig modtog Danmarks Rockmuseum, RAGNAROCK en privat donation fra en afdød kvinde, som fik museets inspektør til at tabe kæben. Til april kan museets gæster forhåbentlig få samme oplevelse, når udstillingen ‘Birthe & Beatles’ giver et direkte indblik i en almindelig dansk piges ualmindelige oplevelser med verdens største gruppe, The Beatles.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum