Udvalgsformand: Lokal biograf i Frederiksværk er vigtig for kulturen

Forpagteren af biografen Kosmorama i Frederiksværk har meddelt Halsnæs Kommune, at han ønsker at opsige forpagtningsaftalen. Biografens opsigelsesperiode udløber 1. december 2022, men forpagter ønsker at stoppe driften allerede i begyndelsen af juli.
Den afbrudte forpagtningsaftale betyder, at det om kort tid kan være slut med biograffilm i Frederiksværk. Udsigten til en slukket filmprojektor ærgrer Helle Lunderød, formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune.
“Vi har i mange år haft et godt samarbejde med Emil Nørholm, som har forpagtet biografen, og det vil jeg gerne sige tak for. Kosmorama har altid lagt en aktiv indsats, når der skulle laves kulturpolitik og tænkes nyt. Men vi havde nok forestillet os, at der ville blive vist film i Kosmorama, indtil vi var tættere på opsigelsesdagen,” siger Helle Lunderød.
Udvalgsformanden understreger, at en lokal biograf i Frederiksværk er en vigtig del af det samlede kulturbillede. Derfor håber hun også, at der kan findes løsninger for en fremtidig biografdrift i byen.
”For mig og mange andre er det jo vores biograf, som vi er kommet i som børn, unge og voksne, så jeg kan slet ikke forestille mig, at der ikke skal være biograf i Frederiksværk. Fra kommunens side går vi straks i gang med at se på, hvilke muligheder der er både på den korte og lange bane. På kort sigt handler det om at finde ud af, om nogen vil overtage driften nu og her – måske med frivillige kræfter. Og så ønsker vi hurtigst muligt at sætte forpagtningen i udbud igen, så der også kan findes en god, permanent løsning. Jeg håber meget, at Kosmorama får en ny forpagter, der vil overtage driften af dette fantastiske sted,” siger Helle Lunderød.
Halsnæs Kommune ejer bygningen i Nørregade, hvor Kosmorama holder til. Halsnæs Kommune vil nu gennemgå forpagtningsaftalen og dernæst sende driften af biografen i fornyet udbud.
Kontakter
Helle Lunderød
Formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Demokrati
Mail: helu@halsnaes.dk
Billeder

Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum