Røde Kors er klar til igen at følge ældre og sårbare til coronavaccination
22.6.2022 14:31:04 CEST | Røde Kors | Pressemeddelelse
Med udsigt til en ny bølge coronasmitte til efteråret vil særligt sårbare borgere allerede fra starten af næste uge blive tilbudt 4. stik mod smitte med COVID-19. Fra 15. september vil de ældste borgere blive tilbudt revaccination.
Men for nogle af de mest sårbare over for coronasmitten har det vist sig svært at komme afsted til vaccination, bl.a. pga. af smerter eller andre fysiske udfordringer.
Siden 14. december 2021 har vaccinationshjælpelinjen ‘Et Godt Stik' derfor været åben hos Røde Kors, hvor borgere, som har haft brug for hjælp til at bestille tid til eller bevæge sig hen til coronavaccination, har kunnet ringe og booke tid til vaccineledsagelse hos Røde Kors’ hjælpenetværk Parat.
- Vi oplevede i vinter, at der sad borgere derude, som havde stort set intet netværk til at hjælpe dem med at blive vaccineret. Den hjælp kunne de få, når de kontaktede Røde Kors Parat. Her fik vi især henvendelser fra ældre med smerter eller som følte sig utrygge, som havde brug for støtte, fortæller national chef i Røde Kors, Marie-Louise Gotholdt.
Også yngre borgere, herunder mennesker med angst eller PTSD, kontaktede hjælpelinjen for at få hjælp til vaccination.
Også hjælp til 1. stik
I foråret har Et Godt Stik-hjælpelinjen kørt på vågeblus, men allerede nu opskaleres beredskabet igen, og borgere, som får invitation til 4. stik, kan kontakte Røde Kors Parat både på telefon og via hjemmesiden. Også hjemmehjælpere og andre med kendskab til den enkelte borgers udfordringer opfordres til at tage kontakt til hjælpelinjen, hvis de oplever et behov for hjælp til en sårbar borger.
Det er regeringen, som med et flertal i Folketinget, har givet 4,5 millioner kroner til Røde Kors, som skal hjælpe sårbare ældre og udsatte grupper med at blive vaccineret. Det er Røde Kors’ netværk af frivillige, som står klar til at følge ældre og sårbare til de vigtige vaccinationer. Der er lige nu ca. 11.000 frivillige i Røde Kors’ Parat-hjælpenetværk.
- Der er mennesker, som ikke bliver vaccineret, hvis ikke de får hjælp til det, og vi har også hjulpet flere afsted til deres første stik. Jeg er rigtig glad for at se, at denne indsats virker og at vores fantastiske frivillige kan give netop den hjælp og tryghed, der er behov for, siger Marie-Louise Gotholdt fra Røde Kors.
Hjælpelinjen har åbent på hverdage kl. 10-15 på tlf. nr. 3529 9660. Læs mere på rodekors.dk/etgodtstik
Sådan hjælper Røde Kors:
- Vaccineledsagelse
- Hjælp til at finde vaccinationssted
- Hjælp til at bestille tid
Sådan foregår det:
- Tlf. nr. 3529 9660 eller rodekors.dk/etgodtstik
- Åbent på hverdage fra kl. 10-15
- Man kan booke hjælp til sig selv, sin nærmeste, sin nabo m.fl.
- Man kan booke hjælp til den borger, man er hos – fx som hjemmehjælper
- Det er frivillige hos Røde Kors, som ledsager borgere, der ønsker det, til vaccination
Kontakter
For henvendelser kontakt Røde Kors’ pressetelefon:
3529 9699
Røde Kors.dk/presse
Information om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
12-årige Hugo løb fra dør til dør for at redde sin far – nu er han finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hugo Hansen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, efter han reddede sin far fra hjertestop under en familieferie i Nordjylland. Hvert år uddeles prisen af Røde Kors som hylder de personer, der tør at træde til, og har ydet livreddende førstehjælp.
Dramatisk redning i Saltum: Patrick er finalist til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Patrick Lewisen er blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026 efter sidste år at have reddet Erik Lundgaard fra hjertestop midt i et vejkryds i Saltum. Prisen uddeles årligt af Røde Kors og hylder personer, der har ydet livreddende førstehjælp.
Efter dramatisk ulykke i Aabenraa - Jeanett og hendes sønner er finalister til Årets Førstehjælper 202620.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Da en rude sprang og skar pulsåren over på John under vinduesarbejde hos sin søster, reagerede Jeanett Søndergaard og hendes to sønner Bjarke og Thorbjørn øjeblikkeligt. Nu er de blandt de tre finalister til Årets Førstehjælper 2026, der uddeles af Røde Kors.
Stå sammen mod ensomhed: Røde Kors lancerer ny interaktiv kampagne med fokus på et stigende problem17.3.2026 05:25:00 CET | Pressemeddelelse
Med ny teknologi vil Røde Kors fortælle, at over en halv million danskere føler sig ensomme og at vi bør tale om det for at komme problemet til livs. I fire byer vil en interaktiv skærm de kommende uger gøre problemet nærværende
Røde Kors åbner kriselinje for danskere berørt af situationen i Mellemøsten6.3.2026 14:40:29 CET | Pressemeddelelse
Utrygge borgere kan få en samtale om deres bekymringer på telefonisk kriselinje
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
