Komponisten Martin Stauning fylder 40 år den 24. juni

Martin Staunings værker har altid en umiddelbar og sanselig kvalitet, der viser hans karakteristiske, lyriske udtryk. Hans musik er blevet kaldt både ”krystallinsk jordstrygende”, og ”ulmende til ondskaben flød mørkt ned ad væggene.” Allerede inden han debuterede som komponist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2016 markerede han sig som en komponist, der for alvor mestrer orkestrets klang og besidder en enestående instrumentforståelse, som også gør sig gældende i de mindre besætninger.
Martin Stauning komponerer overdådige lydlandskaber og små dirrende detaljer så intenst, at tid og sted ophører med at eksistere. ”Han har ambitionen og ideerne til at skabe poetisk musik, der berører lytteren på nye, anderledes måder,” lød det blandt andet fra en kritiker i forbindelse med uropførelsen af Staunings orkesterværk Liminality i 2018.
Blandt hans bemærkelsesværdige værker i de seneste år kan nævnes hans Koncert for Harpe og Orkester, som blev bestilt af DR Symfoniorkestret og skrevet til orkestrets soloharpenist Zachary Hatcher. Værket demonstrerer tydeligt Martin Staunings talent for at udforske et enormt intenst udtryk, der straks engagerer og udfordrer lytteren. ”Der er en fantastisk kraft og samtidig en meget klar intention, i alt hvad han skriver. Det er som om, hans musik formår at udtrykke hver følelse eller stemning utrolig præcist,” udtalte Hatcher om værket, der blev uropført i maj 2021. Senere i år bliver en indspilning af værket udgivet som digitalt album på Dacapo.
Udover kammer- og orkesterværker står Martin Stauning også bag performanceværker – både værker skrevet til andre, og værker hvor komponisten selv går på scenen. Et eksempel på det sidste er værket Kiebelmacher’s Quarters, som blev uropført på SPOR festival 2021. Som den eneste performer på scenen er Martin Stauning kablet op fra top til tå med kontaktmikrofoner, og musikken opstår ud af hans bevægelser som ekstremt forstærkede gengivelser af selv de mest trivielle handlinger.
Martin Staunings værker er blevet opført af orkestre og ensembler som DR Symfoniorkestret, Ensemble Modern, Athelas Sinfonietta, SCENATET, Nordic String Quartet, Mivos Quartet, Ensemble Storstrøm, Cikada String Quartet, Neo Quartet m. fl.
Martin Stauning var indtil 2006 danser ved Den Kongelige Ballet. Han er uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium ved Hans Abrahamsen, Bent Sørensen og Niels Rosing-Schow. Martin Stauning har været formand for UNM Danmark, den danske afdeling af den fællesnordiske årlige festival for unge lydkunstnere, Ung Nordisk Musik. Han har blandt andet modtaget Carl Prisen i 2017 og 2020, H.C. Lumbye/Agerby Legat 2018, Léonie Sonnings Talentpris 2016 og Axel Borup-Jørgensen Komponistpris 2015.
Kontakter
Solveig LindeskovPR og markedsføringEdition·S
Tlf:30224004solveig@edition-s.dkEva OhrtHead DeputyEdition·S
Tlf:2061 5072eva@edition-s.dkBilleder

Links
Information om Edition-S
Edition·S udgiver musik til den klassiske og eksperimenterende musikscene. Vi repræsenterer vores komponister gennem udgivelsen af partiturer og stemmer, elektroniske medier og grafiske formater samt håndtering af rettigheder og promotion. Musikken som udgives af Edition·S bliver opført over hele verden.
Følg pressemeddelelser fra Edition-S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Edition-S
Bára Gísladóttir og Kirstine Lindemann modtager hæderspris1.4.2025 10:58:09 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 31. marts offentliggjorde Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen Legatet navnene på de seks musikere og komponister, som i 2025 modtager Danmarks største hæderspris på 1.000.000,- kr. Blandt modtagerne er Bára Gísladóttir samt Kirstine Lindemann – ny komponist i kataloget hos Edition·S.
Ejnar Kanding – en pioner i lydens grænseland - fylder 60 den 29. marts21.3.2025 13:43:24 CET | Pressemeddelelse
Med en musikalsk palet, der forener kompleksitet og sart enkelhed, har komponisten Ejnar Kanding skabt en unik stemme inden for samtidens kunstmusik, både nationalt og internationalt. Ejnar Kanding fylder 60 år den 29. marts og kan skue ud over et musikalsk landskab, hvor han har skubbet til grænserne mellem det akustiske og elektroniske, det strukturerede og spontane.
Edition·S udgiver værker af Sandra Boss1.11.2024 11:07:19 CET | Pressemeddelelse
Den danske komponist og lydkunstner Sandra Boss skaber værker, der udspringer fra installation og performance og spænder over en bred vifte af form- og mediemæssige udtryk. I den kommende weekend kan hendes musik opleves på Nordiske Musikdage i Glasgow, og det er med stor fornøjelse, at Edition·S nu kan offentliggøre et nyt samarbejde omkring udgivelsen af hendes værker.
Else Marie Pade 100 år25.10.2024 10:05:59 CEST | Pressemeddelelse
Den danske musikpioner ville være fyldt 100 år den 2. december 2024. Fødselsdagen markeres med en stor hyldestkoncert i DR Koncerthuset, en ny nodeudgivelse samt nye indspilninger af Pades musik.
Edition·S skriver 1800-tallets kvinder ind i musikhistorien10.10.2024 10:24:01 CEST | Pressemeddelelse
Med en stor bevilling fra Augustinus Fonden har musikforlaget Edition·S nu mulighed for at videreudvikle et ambitiøst og vigtigt udgivelsesprojekt, som skal sikre en række kvindelige komponister en plads i musikhistorien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum