Ambitiøs klimaplan viser vejen mod CO2-neutralitet i 2030

Med en ny klimaplan sætter Esbjerg Kommune fokus på, hvordan Esbjerg på sigt kan blive en CO2-neutral kommune. Målet er at blive CO2-neutral allerede i 2030. Det vurderes dog allerede nu, at det ambitiøse mål ikke fuldt ud kan nås med de planlagte handlinger, men de udgør vigtige skridt på vejen dertil.
Særligt inden for landbrugssektoren, energiforsyningen og transportområdet er der brug for at sætte ind, hvis kommunen skal reducere CO2 mest muligt. De tre områder står tilsammen for 98 procent af CO2-udledning i Esbjerg Kommune. Men også et bæredygtigt forbrug er på fremtidens klimadagsorden.
- Europæiske regeringsledere skrev i Esbjerg i maj under på en erklæring om at ville udbygge den grønne energi på havet og dermed bane vejen for et klimaneutralt Europa. At have lagt navn til Esbjerg-erklæringen, det forpligter. I Esbjerg Kommune skal vi selvfølgelig også selv gå forrest i klimakampen, og det gør vi nu med den ambitiøse klimaplan, som vi i byrådet netop har vedtaget. Jeg ser frem til i partnerskab med brancheforeninger, virksomheder og lokalsamfund at føre planen ud i livet, siger borgmester i Esbjerg Kommune, Jesper Frost Rasmussen.
Klimapartnerskaber
Klima skal indgå som en naturlig del af alle kommunens beslutninger, og alle kommunens borgere, virksomheder, landbrug, lokalsamfund, boligforeninger og uddannelsesinstitutionerne skal inddrages og vide, at de kan gøre en forskel for klimaet.
Kommunen har bl.a. indgået et strategisk partnerskab med Esbjerg Havn og DIN Forsyning om fremtidens fjernvarme. Her skal Danmarks største havvandsvarmepumpe være en vigtig del af fremtidens fjernvarmeløsning.
Også en række virksomheder, bl.a. Semco Maritime, Nordea og Jutlandia, og lokalsamfundet Hunderup-Sejstrup har allerede meldt sig på banen til et klimapartnerskab, der kan nedbringe CO2-udledningen og bidrage til den grønne omstilling.
Kommunen som grøn rollemodel
Klimaplanen handler ikke kun om, hvad borgere og virksomheder kan gøre for at udlede mindre CO2. Planen forholder sig også til Esbjerg Kommune som virksomhed.
Esbjerg Kommune har allerede skiftet de dieseldrevne bybusser ud med el-busser, og alle renovationsbiler kører på biogas. Derudover vil kommunen også have lokal-, regional- og skolebusser, entreprenørbiler, kommunale personbiler og anden kommunal transport over på et klimavenligt drivmiddel, f.eks. el eller biogas, ligesom der skal flere solceller på de kommunale tage.
Klimaet forventes at blive mere ekstremt. Det kan allerede opleves i form af blandt andet hyppigere oversvømmelser. Derfor arbejder Esbjerg Kommune sideløbende med at tilpasse sig klimaet i kommuneplanen, klima- og risikostyringsplanen og beredskabsplanerne.
- Klimadagsordenen kan blive en gevinst for hele vores kommune. Selvom det på kort sigt måske kan synes besværligt med alle de nye klimakrav, så er det i virkeligheden en meget positiv udfordring. Hele tænkningen om den grønne omstilling er ikke, at vi skal lukke ned, men at vi skal se det som en driver for vækst. Ved at være innovative og tilpasse os en grøn omstilling kan vi både gavne erhvervslivet og tiltrække flere borgere, som lægger vægt på at bo i en klimabevidst, grøn kommune, siger formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune, Jørgen Ahlquist.
Kontakter
Jesper Frost Rasmussen, borgmester i Esbjerg Kommune, tlf. 27 24 18 00
Jørgen Ahlquist, formand for Klima & Miljøudvalget i Esbjerg Kommune,
tlf. 27 24 52 82
Billeder

Vedhæftede filer
Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Musik, magi og sommerstemning: Sommerliv 2025 er klar20.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Byparken i Esbjerg bliver igen centrum for stemningsfulde sommeraftener med musik og hygge. Men Sommerliv 2025 rækker langt ud over parkens grønne plæne. Programmet bugner af gratis oplevelser som musik, cirkus og trylleri rundt i kommunens sommerland.
Invitation til pressen: Bliv akkrediteret til Esbjerg Festuge19.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du fotograf eller journalist, så er du meget velkommen til at komme og dække Esbjerg Festuge. Du kan akkreditere dig til de forskellige koncerter via hjemmesiden.
Sådan påvirker Royal Run trafikken for Ribes borgere19.5.2025 08:22:25 CEST | Pressemeddelelse
2. pinsedag samler Royal Run tusindvis af mennesker i Ribe, og for at sikre en tryg og god oplevelse for alle bliver midtbyen midlertidigt spærret for trafik. Esbjerg Kommune håber på forståelse fra byens borgere, der har mulighed for at parkere deres biler på reserverede p-pladser.
Naturen kalder i Marbæk: Hele familien er velkommen til en dag i det fri16.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oplev natur, kultur og fællesskab, når Marbæk og Myrthuegård lægger grund Nationalpark-/Marbækdagen, som inviterer til en hyggelig og lærerig dag for små og store under åben himmel.
Skolegade får sommerløft: Mere liv, tryghed og plads til ophold14.5.2025 09:50:22 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune tester nye initiativer i Skolegade hen over sommeren. Byrumsforsøget skal gøre det mere trygt og indbydende at færdes i Skolegade, og det sker i tæt samspil med gadens erhvervsdrivende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum