Kø-kaos i Tyskland: 1000 strækninger med vejarbejde venter feriebilisterne

Der er en god og en dårlig nyhed til de danske feriebilister denne sommer.
Den gode nyhed er, at coronarestriktionerne er på det laveste niveau siden 2020. Den dårlige nyhed er, at rejselysten er på det højeste nogensinde, og at det er bilen, der bliver det foretrukne transportmiddel i Europa i år. Sammen med et rekordhøjt antal vejarbejder på det tyske motorvejsnet har det én forventelig konsekvens: kø.
”Det er muligt at rejse igen, og det udnytter mange mennesker til igen at tage på kør-selv-ferie. Det er især den vestlige del af motorvejsnettet, der er belastet af vejarbejder. Og når der er mange biler på vejene, så opstår flaskehalsene i trafikken, og derfor vil vi se mange kødannelser i år,” siger Melanie Mikulla, talsperson for den tyske bilistorganisation ADAC.
ADAC udsender hvert år i juni måned en analyse af den aktuelle sommertrafik og opdeler trafikbelastningen i tre kategorier for de tyske motorveje. Strækninger med normal og høj trafiktæthed samt strækninger med særlig risiko for kødannelser. Der er udsigt til høj trafiktæthed på 70 procent af de tyske motorveje ifølge ADAC’s analyse, og især for Autobahn A1 i den vestlige del blinker advarselslamperne for kødannelse. Det gælder også danskernes foretrukne transitstrækning, Autobahn A7, der løber fra grænseovergangen ved Flensborg og forbi Ulm sydvest for München. Mens det er A1 i vest, der er mest belastet, så er det A9 i den østlige del, der er mindst belastet.
”Skal man holde ferie i Østrig og den nordøstlige del af Italien, herunder ved Gardasøen, så kan man overveje at benytte Autobahn A9 i stedet for A7, især hvis ferien finder sted i midten af juli og frem. Der er ganske enkelt mindre risiko for kødannelser på A9, og selv om turen bliver lidt længere, så kan rejsetiden samlet blive kortere, fordi der vil være færre kødannelser,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef hos OK.
Mindre flaskehals i Hamborg
I de senere år har en udvidelse og omstrukturering af motorvejsnettet lige nord for Hamborg medført massive kødannelser på helt op til seks timer. I år er vejarbejdet i den nordlige del af Hamborg tæt på at være færdiggjort, og derfor er flaskehalsen her formindsket. Desværre vil et brobyggeri syd for Elben-tunnelen medføre øget risiko for kødannelser her til sommer, men ADAC forventer ikke en situation som i de foregående år nord for Elbentunnelen.
”Det er en god idé at undgå tidspunkterne, hvor vi ved, at kombinationen af myldretidstrafik, sommerferiekørsel og vejarbejde giver høj risiko for kødannelse. Det vil sige, at man kan køre tidligt om morgenen og sent om aftenen. Men det kræver, at man er veludhvilet og klar til køreturen,” lyder rådet fra Melanie Mikulla.
Ifølge ADAC er der især udsigt til kø på fredage og lørdage fra starten af juni og frem til midten af august, hvor den tyske sommerferiesæson slutter. Det gælder særligt ved trafikknudepunkterne omkring Bremen, Dortmund og Køln i vest, Hamborg, Hannover, Frankfurt og Karlsruhe i midten, Berlin og Nürnberg i øst samt München i syd. ADAC påpeger desuden, at Kassel-bakkerne på Autobahn på A7 også vil være præget af køkørsel i år på grund vejarbejder i forbindelse med en række udvidelser af vejene fra to til tre spor i begge retninger.
Den vigtigste regel ved køkørsel
Melanie Mikulla fra ADAC opfordrer til at planlægge ekstra god tid til turen gennem Tyskland denne sommer. De danske feriebilister skal forvente kødannelser og forlænget rejsetid især i dagtimerne og på de store udrejsedage. Forbered jer på køkørsel, lyder rådet.
”Den vigtigste regel er, hvordan man danner et nødspor. Det skal dannes, så snart trafikken begynder at aftage. For at gøre dette skal venstre vognbane flytte til venstre, de andre vognbaner til højre. På den måde kan beredskabet og politiet i tilfælde af en ulykke komme hurtigt forbi. Gør bilisten ikke dette, lyder bøden på 200 Euro, og den skal afregnes straks,” siger Melanie Mikulla.
Hold dig løbende orienteret
Generelt forventer ADAC, at der også vil være kødannelser ved grænseovergangene ud og ind ad Tyskland. Det gælder også ved indrejse til Danmark, fordi der er særlig grænsekontrol i øjeblikket, og samlet er trafiksituationen udfordret til sommer i Tyskland.
”Der er gode muligheder for at holde sig orienteret om den aktuelle trafiksituation. Google Maps bruger data fra mobiltelefonerne ude på vejene til at rådgive bilisterne om eventuelle ændringer af ruterne. Og stort set alle større, tyske radiokanaler har trafikale opdateringer flere gange i timen, og derfra får man hurtigt et godt overblik,” siger Rasmus Boserup.
Gode råd til årets bilferie
- Rejs så vidt muligt uden for tidspunkterne med tæt trafik, især i weekenderne
- Trafikken i Tyskland forventes tættest i uge 29 til 33, hvor samtlige tyske delstater har ferie
- Vær forberedt på lange køer ind i Danmark ved grænseovergangene – især mellem kl. 10-18
- Tjek Vejdirektoratets og Storebælts hjemmesider og lyt til de regionale trafikmeldinger på P4, hvis du skal på bilferie i Danmark
- Kører du i Tyskland, så tjek bilistorganisationen ADAC’s hjemmeside ADAC.de for trafikmeldinger – der er ligeledes trafikmeldinger hvert kvarter i dagstid på de større regionale radiokanaler
- Medbring mundbind og overhold generelt anbefalingerne til hygiejne i de enkelte lande
Nøgleord
Kontakter
Rasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dkKristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder

Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Der er 85 procent flere el-lastbiler på vejene end sidste år – men det er alt for få3.9.2025 08:30:33 CEST | Pressemeddelelse
Væksten tager fart, men kun en lille andel af den danske lastbilflåde kører på el. El-lastbilerne er stadig få, fordi totaløkonomien har svært ved at matche brændstof. Der er behov for øget politisk fokus for at sætte strøm til elektrificeringen af den tunge transport.
OK's nye ladepark står klar til brug i Haverslev29.8.2025 16:35:40 CEST | Pressemeddelelse
Nu er det blevet nemmere at få strøm på bilen i Haverslev tæt på E45-motorvejens afkørsel 33.
OK på vej med ny ladepark i Ringe25.8.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Inden længe bliver det nemmere at få strøm på bilen i Ringe. Energiselskabet OK udvider sine faciliteter på Lombjergvej 2A med spritnye lynladere.
De meget lave elpriser fortsætter lidt endnu19.8.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det solrige vejr holder elpriserne nede på et minimum de kommende dage. I dag, tirsdag, falder prisen til omkring 10 øre pr. kWh i dagtimerne, og onsdag ser ud til at byde på samme lave niveau.
Elbil som bil nummer to – sådan vælger du rigtigt14.8.2025 10:47:49 CEST | Pressemeddelelse
Elbilen kan være både billig, praktisk og nem i hverdagen som bil nummer to – men det er vigtigt at vælge ud fra dit faktiske og fremtidige behov fremfor det, du ofte hører, er det vigtigste.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum