Væksten i danskernes økologiske indkøb er sat på pause
Efter en markant stigning på 14 pct. i økologisalget i 2020 forblev salget af økologiske fødevarer i 2021 på uændret niveau. I 2021 blev der således solgt økologi for i alt 16,0 milliarder kr. i detailhandlen ifølge Danmarks Statistik. Dermed er økologisalget steget med over 7 mia. kr. fra 2016 til 2021. De seneste år med corona-nedlukninger og de medfølgende økonomiske udfordringer har således ikke afholdt forbrugerne fra at prioritere de økologiske varer på hylderne.
- Selv om salget af økologiske fødevarer er uændret i forhold til året før viser det, at mange forbrugere prioriterer økologi og bæredygtighed, og at de er villige til at betale en merpris for varer, hvor der er gjort noget ekstra. Økologisk produktion foregår uden brug af syntetiske sprøjtemidler og der er krav om at dyrene skal have adgang til udendørsarealer, siger Kirsten Lund Jensen, Økologichef i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:
- Det er samtidig et skulderklap til vores økologiske landmænd, som i dagligheden gør sig umage for at producere et varieret udbud af sunde økologiske fødevarer.
Den økologiske markedsandel i detailhandlen er opgjort til 13 pct. i 2021. Danmark havde i 2020 den højeste økologiske markedsandel i Verden foran Schweiz, og det ventes også at være tilfældet i 2021.
I lighed med tidligere år er det frugt & grønt samt mejerivarer, der trækker læsset i danskernes økologiforbrug. Salget af frugt & grønt er øget med omkring 150 mio. kr. til i alt 6,0 mia. kr., mens salget af mejerivarer er uændret omkring 3,1 mia. kr. Andre basisvarer som æg, mel og havregryn fylder ligeledes godt i de økologiske indkøbskurve.
Kødvarer fra gris og fjerkræ udgør stadig en lille andel, eftersom det økologiske kød står for under 5 pct. af det samlede kødforbrug i Danmark.
Økologiske luksusvarer som øl og vin vinder derudover også frem. I 2021 steg salget med 10 mio. kr. til i alt 605 mio. kr.
Forventninger om loyale øko-forbrugere i 2022
Fødevaremarkedet i 2022 har været stærkt påvirket af krigen mellem Ukraine og Rusland. Krigen har resulteret i store prisstigninger på både korn- og proteinvarer, men også gas og el – og dermed gjort det dyrere at producere fødevarer. Forventningen er dog ikke, at det økologiske forbrug mister pusten.
Forskning hos Aarhus Universitet viser, at når først forbrugere er begyndt at købe økologisk, skal der meget til, før man går tilbage til konventionelle fødevarer – også kaldet den økologiske trappe.
- Prisstigningerne på fødevarer i butikkerne kan helt sikkert også mærkes hos de økologiske forbrugere, men vi har en forventning om, at forbrugerne forbliver loyale overfor de økologiske fødevarer. For de økologiske basisvarer forventer vi status quo i salget i 2022, selvom der også er prisstigninger for basisvarerne. For varer i den dyre ende kan der på kort sigt blive købt lidt mindre og med mindre hyppighed, hvis forbrugerne bliver økonomisk pressede, siger Kirsten Lund Jensen.
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Sofari 2025: Sol, smil og økologiske grise19.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårssolen var fremme, da godt 9300 danskere tog på Sofari søndag den 18. maj.
Køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal vinder årets Cook Off 202515.5.2025 17:11:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2025 er vinderen af årets Cook Off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Christian Lundsgaard og team fra Normal, der løb med sejren på Madens Folkemøde i de prestigefyldte bocuse d’Or køkkener.
Oplev øko-grisene og bliv klogere på dyrevelfærd13.5.2025 12:36:04 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 18. maj kl. 10-14 inviterer økologiske griseproducenter fra hele landet danskerne med helt ud på marken. Her kan alle nysgerrige opleve glade grise under åben himmel og få gode samtaler om det økologiske landbrug.
L&F: Positivt med en ulvehandlingsplan – men vi er ikke i mål endnu28.4.2025 14:30:51 CEST | Pressemeddelelse
Jeppe Bruus har netop fremlagt en ulvehandlingsplan, der blandt andet ændrer definitionen af en problemulv, så det bliver nemmere at regulere ulven i efter angreb bag ulvesikrede hegn. Det er positivt, at der kommer politisk handling, men Landbrug & Fødevarer ønsker, at der sættes hårdere ind over for ulve, når det kommer til forebyggende regulering.
Kantineprisen 2025: De tre nominerede kantiner er nu fundet24.4.2025 12:28:31 CEST | Pressemeddelelse
De tre nominerede til Kantineprisen 2025 er Normal A/S, Hedensted, TitanHus, København N og Søstrene Grene Import A/S, Aarhus I løbet af foråret vil juryen besøge kantinerne for at opleve deres daglige praksis og vurdere, hvordan ambitioner omsættes til smagfulde måltider.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum