Pride: Nørrebro Bryghus og AIDS-Fondet lancerer ny øl

Peace, Love & Plads til alle
Sommeren er her! Nu kan vi endelig mødes ude i solen, på barerne, i lyset og i mørket. Vi er klar til en dryppende hed Summer of Love, hvor der er Peace, Love og Plads til Alle.
AIDS-Fondet og Nørrebro Bryghus lancerer op til årets Pride i august øllen All Inclusive, der skal starte samtalen om, hvordan vi gør plads til alle uafhængig af hudfarve, kropsmål, alder, seksualitet, kønsidentitet - og hiv-status. Overskuddet går til AIDS-Fondets arbejde.
“Målet er, at vi tænker over, hvem vi vælger til og fra – og hvorfor? Kan vi udfordre os selv og kigge en ekstra gang, inden vi “swiper væk” eller kigger den anden vej? Vælger vi nogle fra af de helt forkerte grunde? Det vil vi gerne have flere til at tænke over.”, siger Lars Christian Østergreen, direktør i AIDS-Fondet.
Med All inclusive starter vi samtalen om at vise respekt og give andre en fair chance.
”Jeg er stolt over at være en del af et bryggeri, som tør tage stilling til samfundsmæssige udfordringer og som tager aktivt del i den offentlige samtale om inklusion og diversitet ”, udtaler adm. direktør Martin Thomsen.
Samtalestarter - også på etiketten
Inklusion, diversitet, normer og sprogbrug er vigtige samtaleemner frem mod en hverdag, hvor der er plads til alle.
Etiketten er derfor også tegnet af Sebastian Soelberg – og der er gjort mange overvejelser for at være all inclusive, også i designet.
”I en tid hvor køns- og identitetsdebatten raser omkring Priden, ville jeg gerne lave en tegning, der favnede hele miljøet – både os kedelige og de mere farverige – en tegning man kan gå på opdagelse i og finde sig selv i - uanset ståsted”, udtaler Sebastian Soelberg, der har designet dåseøllen i samarbejde med Nørrebro Bryghus og AIDS-Fondet.
Med All Inclusive siger vi JA til nye oplevelser og JA til en verden af muligheder, farver og diversitet.
Vær det gode eksempel. Det er knæhøj karse, good vibes only og garanteret den bedste vej til en ægte Summer of Love. Skål!
Årets All Inclusive dåseøl vil blive solgt hos Nørrebro Bryghus og i Nørrebro Bryghus´ webshop, i udvalgte detailbutikker og på barer rundt om i København/Danmark fra mandag den 20. juni.
Produktinfo: Gylden pilsner, frugtig og fuld af sommer, 5,2 % alkohol.
Kontakter
Yderligere information om samarbejdet
Andy GrysbækPresseansvarlig
Tlf:88 33 56 27andy@aidsfondet.dkMartin ThomsenNørrebro Bryghus
Tlf:60 77 90 10martin@noerrebrobryghus.dkBilleder
Information om AIDS-Fondet
Hvem er Nørrebro Bryghus
Siden de slog dørene op tilbage i 2003, har ølbryggerne fra Nørrebro været en af pionererne på den spirende danske øl-scene, der har været under en rivende udvikling igennem de seneste par årtier.
Igennem de knap 20 år er der løbet mere end 250 forskellige øl igennem hanerne hos det ikoniske Københavner bryghus, der den dag i dag stadig er en vigtig del af den danske mikrobryg verden.
Nørrebro Bryghus er et 100% økologisk mikrobryggeri, der indenfor den seneste årrække har sat ekstra fart på bæredygtigheden, både hvad angår den grønne omstilling, socialt ansvar og lokalt engagement.
Nørrebro Bryghus består af en restaurant og bar i hjertet af Nørrebro, men du finder også de økologiske øl i supermarkeder over hele landet samt hos mange barer og restauranter primært beliggende i Storkøbenhavn.
Hvem er AIDS-Fondet
AIDS-Fondet er den eneste organisation i Danmark, som arbejder dedikeret med forebyggelse, test, rådgivning og informationskampagner i forhold til hiv og aids. Vi arbejder også på at nedbryde fordomme om hiv. Checkpoint er AIDS-Fondets rådgivnings- og testcenter, og er et tilbud til alle LGBT+ personer og unge mellem 15 og 29 år. Udover test for hiv tilbyder vi gratis test for klamydia, syfilis og gonorré. Vi har ligeledes en-til-en rådgivning i vores kontorer i Aarhus, København og Odense.
I dag ved vi, hvordan hiv skal forebygges, og langt de fleste i risikogrupperne passer faktisk rigtig godt på. Alligevel er der hver uge to personer i Danmark, som får konstateret hiv.
Hiv-behandlingen i dag er effektiv: Den gør, at man ikke bliver syg og dør. Alligevel er der en stor gruppe mennesker med hiv, som ikke har det godt. Medicinen sikrer, at mennesker med hiv ikke kan smitte, og at de kan leve lige så længe som alle andre – men fordomme og uvidenhed lever desværre videre, og ødelægger den mentale trivsel for en stor gruppe af disse mennesker.
Vi har derfor stor fokus på informationskampagner vedr. antistigma og inkluderende adfærd i arbejdslivet, skolen og fritiden.
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Trump er i gang med at ødelægge årtiers fremskridt i kampen mod hiv og aids30.1.2025 14:49:38 CET | Pressemeddelelse
På trods af nye meldinger fra USA’s regering er den globale hiv-indsats stadig på standby, og årtiers fremskridt i kampen mod hiv og aids er stadig i fare.
Susse Wold bliver hædret ved Danish Rainbow Awards14.10.2024 13:10:38 CEST | Pressemeddelelse
Danish Rainbow Awards giver skuespiller Susse Wold en ekstraordinær anerkendelse for hendes enestående engagement i aids-sagen og de mange år som præsident for AIDS-Fondet.
Checkpoint har åbnet ny klinik i Gentofte2.9.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AIDS-Fondet har i samarbejde med Gentofte Kommune åbnet en Checkpoint-klinik i Gentofte, hvor unge og LGBT+ personer nemt og gratis kan få test og rådgivning om sexsygdomme.
Frederiksberg: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv5.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
AIDS-Fondets præsident, Susse Wold, og Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt, åbner onsdag udstillingen Positive Portrætter på Frederiksberg Rådhus. De 12 store malerier i udstillingen skal være med til at gøre op med de fordomme, der stadig er omkring hiv.
Herning: Kunstudstilling skal nedbryde fordomme om hiv6.6.2024 16:01:26 CEST | Pressemeddelelse
AIDS-Fondet og Kulturfest Herning præsenterer udstillingen Positive Portrætter, som er 12 store malerier af mennesker, der lever med hiv. Udstillingen skal vise os et nyt billede af livet med sygdommen, og den kan opleves i Bredgade 30 i Herning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum