Checkpoint har åbnet ny klinik i Gentofte
AIDS-Fondet har i samarbejde med Gentofte Kommune åbnet en Checkpoint-klinik i Gentofte, hvor unge og LGBT+ personer nemt og gratis kan få test og rådgivning om sexsygdomme.

Gentofte Kommune og AIDS-Fondet er gået sammen om at styrke den seksuelle sundhed i Kommunen. Det betyder, at Gentofte nu har fået en Checkpoint-klinik for unge og LGBT+ personer.
Checkpoint Gentofte er et specialiseret rådgivnings- og testtilbud, der fokuserer på seksualitet og seksuel sundhed, og den er et supplement til kommunens øvrige tilbud.
Hos Checkpoint kan man blive testet hiv, gonorre, syfilis – og ikke mindst klamydia, der er den mest udbredte sexsygdom.
Det gælder også blandt unge i Gentofte, som har den næsthøjeste forekomst af klamydia i Region Hovedstaden, og 80 procent af klamydiatilfældene i Gentofte er blandt kommunens unge.
Checkpoint i Gentofte har åbent hver mandag, og udover testtilbuddet i klinikken kommer Checkpoint også ud og tilbyder test til arrangementer og fester på byens ungdomsuddannelser.
- I Checkpoint vil der være særlig vægt på den opsøgende indsats – altså at møde unge Gentofte-borgere der, hvor de er, siger Ditte Holst, som er klinikansvarlig for Checkpoint i Region Hovedstaden.
Det er hendes erfaring, at unge kvinder generelt er gode til at lade sig teste, mens det kniber noget for unge mænd.
- Dem når vi til gengæld, når vi tager ud og tilbyder test i forbindelse med fester og arrangementer, for unge mænd vil gerne testes, når vi kommer til dem. Det kan være fordi de ikke tænker over det i dagligdagen, eller fordi de ikke tror, det er nødvendigt, så kommer vi til dem, siger Ditte Holst.
Fakta:
Checkpoint Gentofte har lokaler i Byens Hus på Hellerupvej 24, og der er åbent hver mandag fra kl. 16 til kl. 18.
Unge og LGBT+ personer kan booke tid til test og rådgivning på www.checkpoint.dk eller komme forbi i åbningstiden.
Det er nemt og gratis at blive testet for sexsygdomme i Checkpoint, og man får svar indenfor et par dage.
Når man kommer i Checkpoint, møder man engagerede rådgivere, som gerne vil give en god oplevelse, og som ikke er bange for at tale om sex og seksualitet.
Kontakter
Stine BangKommunikationschef
Tlf:88335680stine@aidsfondet.dkAIDS Fondet
AIDS-Fondet er en humanitær organisation, som arbejder for en verden, hvor ingen smittes med hiv, og hvor man kan have et godt liv, hvis man lever med hiv.
Organisationen blev stiftet i 1985, hvor der var behov for en privat organisation, der kunne rejse penge til forskning, information og patientstøtte.
Gennem årene er flere indsatser kommet til, og AIDS-Fondet er i dag den danske organisation, der arbejder dedikeret med bekæmpelse af hiv/aids – både nationalt og internationalt.
AIDS-Fondets formål er at:
- forebygge hiv/aids
- styrke forskningen i sygdommen
- arbejde for bedre vilkår for mennesker, der lever med hiv
- informere og rådgive befolkningen om hiv/aids til befolkningen
- arbejde for sundheden blandt fondets målgrupper
Følg pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AIDS-Fondet
AIDS-Fondet: Alt for mange står alene efter seksuelle overgreb13.11.2025 12:46:32 CET | Pressemeddelelse
En ny opgørelse viser, at hver tredje LGBT+ person i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker har været udsat for et eller flere seksuelle overgreb. LGBT+ personer er i langt større risiko for overgreb, men de opsøger ikke hjælp i det offentlige. Derfor efterlyser AIDS-Fondet nu en styrket indsats.
Unge kysser med dem de vil – uanset køn11.8.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Unge har en mere flydende tilgang til køn og seksualitet end de ældre generationer, viser foreløbige tal fra ny undersøgelse blandt brugere i AIDS-Fondets Checkpoint-klinikker.
Copenhagen Pride: AIDS-Fondets jubilæum markeres på Rådhuspladsen8.8.2025 09:34:37 CEST | Pressemeddelelse
Susse Wold og Sanne Salomonsen er blandt gæsterne på scenen på Rådhuspladsen, når AIDS-Fondets 40-års jubilæum bliver markeret i forbindelse med Copenhagen Pride.
AIDS-Fondet 40 år: Priser for tre ekstraordinære indsatser29.4.2025 09:56:07 CEST | Pressemeddelelse
I år har AIDS-Fondet 40-års jubilæum. Markeringen af jubilæumsåret blev skudt i gang ved en reception, hvor der blev uddelt priser for tre indsatser, som har haft særlig betydning for mennesker med hiv og kampen mod hiv.
Trump er i gang med at ødelægge årtiers fremskridt i kampen mod hiv og aids30.1.2025 14:49:38 CET | Pressemeddelelse
På trods af nye meldinger fra USA’s regering er den globale hiv-indsats stadig på standby, og årtiers fremskridt i kampen mod hiv og aids er stadig i fare.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum