Cykelfællesskab får sjællændere ud på landevejen

DGI Midt- og Vestsjælland har, med støtte fra Region Sjælland og seks sjællandske kommuner, henover foråret udbudt en række træningsforløb i cykelklubber henvendt til cykelentusiaster, der ønsker at komme ud på landevejene, men som måske har manglet det sidste rygstød til at komme godt i gang.
Formålet med træningsturene har været at hjælpe deltagerne ind i cykelfællesskaber gennem de lokale sjællandske cykelklubber, der har stået for afholdelsen af træningsforløbene.
- Vi ved, at fælles oplevelser og sammenhold kan være en kæmpe motivationsfaktor til at få folk til at dyrke idræt. Derfor vil vi meget gerne have flere folk til at cykle i cykelklubber og opleve det fællesskab, det giver at cykle sammen, siger Bruno L. Hansen, formand i DGI Midt- og Vestsjælland.
Tour de Storebælt som gulerod
Cirka 80 motionister har deltaget i træningsforløbene, som har fundet sted i Roskilde, Lejre, Holbæk, Odsherred, Kalundborg og Slagelse Kommune. Tour de France-feltet kører gennem selvsamme kommuner, når 2. etape af verdens største cykelløb finder sted 2. juli – med start i Roskilde og mål i Nyborg.
På træningsforløbene har deltagerne fået mulighed for at starte træningen op i fællesskab med andre i cykelklubberne under kyndig vejledning af lokale trænere, mekanikere og vejkaptajner. Når træningsforløbet slutter efter fire fælles træninger, er det forhåbningen, at deltagerne fortsætter træningen sammen med andre.
Region Sjælland har været med til at støtte tilblivelsen af træningsturene og ifølge regionsrådsformand Heino Knudsen er det godt, når regionens borgere er aktive.
- I Region Sjælland er vi ikke bange for at sigte højt, når det kommer til at skabe attraktive rammer for idræt, bevægelse og sundhed. Samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan en kæmpe begivenhed som Tour de France kan bruges som løftestang til at få flere til at cykle og blive en del af et socialt fællesskab, der samtidig har en positiv effekt på sundheden. Det er vi som region stolte over at støtte og være en del af, udtaler regionsrådsformand Heino Knudsen.
Træningsforløbene er blevet til i samarbejde med DGI Midt- og Vestsjælland, Region Sjælland og de 6 sjællandske værtskommuner for Tour de France på Sjælland: Holbæk, Roskilde, Lejre, Odsherred, Kalundborg og Slagelse.
Som en del af initiativet har det også været muligt for de nye motionister at tilkøbe et startnummer til Tour de Storebælt - motionscykelløbet, hvor hele eller dele af ruten var identisk med 2. etape af Tour de France på Sjælland. Det løb af stablen 11. juni.
Kontakter
Formand i DGI Midt- og Vestsjælland, Bruno L. Hansen, tlf. 23 45 14 44
Regionsrådsformand i Region Sjælland, Heino Knudsen, tlf. 51 14 54 96
Billeder

Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
Region Sjælland vil halvere CO₂-udledning inden 2035: Ny strategi sætter retning for et grønt sundhedsvæsen6.5.2025 17:45:56 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop vedtaget den nye, ambitiøse klimastrategi, Grøn Fremtid 2035, som sætter retning for den grønne omstilling i Region Sjælland. Målet er klart: CO₂-udledningen skal halveres inden 2035. Vejen derhen går via 2-årige klimahandleplaner, lokale grønne aftaler på tværs af regionens enheder og en ny klimastyringsmodel, der sikrer løbende opfølgning og effektmåling.
Ny forsøgsordning med Flextur Rabat giver billigere flexture6.5.2025 10:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Op til 60 % rabat for fleksible rejsende. Region Sjælland afprøver i samarbejde med Guldborgsund og Lolland Kommune samt Movia nyt flexturkoncept, der skal give op til 60 % rabat for fleksible rejsende.
Ny direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland15.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Konstitueret direktør Karina Jensen fortsætter i stillingen som direktør for Præhospitalt Center i Region Sjælland.
Læge har ulovligt slået op i flere tusinde borgeres oplysninger9.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde borgere har desværre været ofre for en læge, som på ulovlig vis har kigget i deres personoplysninger via den elektroniske patientjournal. Lægen er blevet politianmeldt og udelukket fra ansættelse i både Region Hovedstaden og Region Sjælland, indtil en grundig undersøgelse af sagen er afsluttet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum