PRESSEINVITATION: AKTIVITETS- OG UDSTILLINGSDAG PÅ FRIHEDEN – DET KOMMENDE BYRUM FOR FÆLLESSKABER PÅ ØSTERBRO I NYKØBING F.

Etableringen af byrummet FRIHEDEN på det grønne område ved siden af Østerbroskolen på Østerbro i Nykøbing F., venter lige om hjørnet. Derfor inviterer Guldborgsund Kommune til en fælles aktivitets- og informationsdag på FRIHEDEN onsdag den 15. juni kl. 13-16. Her kan alle interesserede høre om planerne for det fælles byrum og opleve en række udstillinger og workshops, der præsenterer nogle af de muligheder, som kunstnere, kulturaktører og lokalområdets børn og unge ser i det kommende byrum.
Udstillinger og workshops med inspiration fra FRIHEDEN:
I maj og juni har kulturaktører og kunstnere samarbejdet med børn og unge fra Østerbroskolen og Børnehuset Østerbro. Formålet med projekterne har været at inspirere til mulige aktiviteter og fællesskaber i det kommende fælles byrum ud fra lokale børn og unges perspektiv. På dagen kan man møde Kulturfabrikken, Museum Lolland-Falster, Fuglsang Kunstmuseum samt kunstnerne Marika Seidler, Hartmut Stockter, Janne Malmros, Susanne Schmidt, Søren Lose og Thomas Seest, der sammen med lokalområdets børn og unge har arbejdet med udvalgte steder på FRIHEDEN. Fx har Kunstnerne Søren Lose og Thomas Seest sammen med valgfaget Håndværk og Design slået et slag for biodiversiteten og bygget flet- og kvashegn af bl.a. pil og poppel. Hegnet er placeret på stedet for FRIHEDENS kommende Stævningslund, hvor man fremover vil kunne bruge grene fra hurtigt voksende træer til et hegn, der kan fungere som naturligt skjul og læ for både dyr og mennesker. Med udgangspunkt i sankningsmetoder og FRIHEDENS Sankelund har Fuglsang Kunstmuseum, kunstner Janne Malmros og elever fra valgfaget i billedkunst arbejdet med planter fra området. De har blandt andet skabt flag, plakater og fliser samt en gul blæk lavet af rose, smørblomst og hyldeblomst som symbol på frihedens/FRIHEDENS farve.
På dagen kan man deltage i workshops for alle aldre, gå på opdagelse i den fælles udstilling – og blive inspireret til, hvad man kan foretage sig på fremtidens FRIHEDEN.
Projekterne er støttet ag Guldborgsund Kommune samt Slots- og Kulturstyrelsen.
Mød arbejdsgruppen bag FRIHEDEN
På dagen kan man få en snak med arbejdsgruppen, der sammen med arkitekterne fra Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue står for færdigudviklingen af FRIHEDEN. Her kan man høre om de (næsten) færdige planer. Interesserede kan også høre om mulighederne for at bruge fx grejbanken og andre faciliteter i det kommende byrum.
Om FRIHEDEN
FRIHEDEN er støttet af Guldborgsund Kommune, Realdania samt Lokale- og Anlægsfonden. FRIHEDEN er udviklet gennem en længere inddragelsesproces, og ved at anlægge et både naturpræget og socialt udendørs samlingsområde ønsker Guldborgsund Kommune at skabe et rum, der kan anvendes af både lokalområdets beboere, institutioner, foreninger mv.
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Patrick Sloth Rasmussen, mail: psr@guldborgsund.dk, mobil: 25180771.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune vinder KL's Forebyggelsespris 20259.5.2025 09:22:44 CEST | Pressemeddelelse
Fredag formiddag blev Guldborgsund Kommune udpeget som vinder af KL’s forebyggelsespris på KL's Social- og Sundhedspolitiske Forum 2025. Projektet ”Åbne mødesteder” blev belønnet for at skabe rum for borgerne i samarbejde mellem borgerne og kommunen.
Puljemidler til dramaskole og litteraturfestival8.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fokus-puljen bevilliger mere end 100.000 kroner til to projekter, der begge har til formål at få børn og unge engageret i kulturen.
Midlertidig lukning af Svømmecenter Falster7.5.2025 10:06:30 CEST | Pressemeddelelse
Svømmecenter Falster skal have nyt ventilationsanlæg og er derfor nødt til at holdet lukket hen over sommeren.
Hvordan skal fremtidens plejeboliger se ud? Nu inddrages organisationer, borgere og medarbejdere6.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I løbet af maj og juni skal en lang række organisationer, frivillige, borgere og medarbejdere sammen lave et oplæg til, hvordan arkitektur, natur og indretning kan skabe de bedste rammer for det gode hverdagsliv på Guldborgsund Kommunes plejecentre.
Styrker indsatsen - forebyggende indsats får millioner5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere besøg hos både gravide og familier med mindre børn. Det er resultatet af en ny aftale, der skal sikre en bedre understøttende og forebyggende indsats for kommunens børn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum