Københavnerne får tre nye badezoner i havnen denne sommer
14.6.2022 09:21:39 CEST | Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen | Pressemeddelelse

Godt nyt til svømmeglade københavnere. Siden sidste sommer har Københavns Kommune etableret tre nye badezoner i havnen, som nu står klar til badegæster hen over sommeren 2022.
Senest er badezonen Teglholm Brygge netop åbnet. I maj åbnede badezonen Vandtrappen ved Richards Boones Vej på vestsiden af Sluseholmen, og i december 2021 åbnede badezonen Havnegade.
De tre badezone er designet forskelligt og vil dække forskellige ønsker hos badegæsterne. Badezone Vandtrappen er 100 meter lang og derfor velegnet til dem der gerne vil svømme lange baner.
Ved Teglholmens Brygge er badezonen en ”to-i-en” badezone, der både har en almindelig dyb badezone og en lav dyppezone til børn. I den dybe del af badezonen stod nogle stolper, som ikke kunne fjernes. De er blevet til forskellige havnemøbler, bl.a. en bænk ud over vandet, en “gå planken ud” og tre bænke langs med træbryggen på sydsiden, hvor man kan nyde udsigten.
Badezonen Havnegade, som ligger nær Nyhavn og cykelbroen, er lukket ud mod havnen for at adskille de badende fra skibstrafikken. Den har fast bund, så den kan bruges til sikker vinterbadning.
Kultur- og Fritidsborgmester Mia Nyegaard glæder sig over, at københavnerne i alle aldre nu får flere forskellige muligheder for at svømme og bade, både sommer og vinter:
”Det glæder mig, at vi kan udvide med hele tre nye badesteder i havnen i den kommende sæson. De tre badezoner er meget forskellige, så vi både kan give noget til svømmerne og vinterbadere, dem der ønsker at svømme baner, og dem som gerne vil have en dukkert i sommervarmen. Det er vigtigt, at københavnerne får bedre muligheder for at bevæge sig, så vi vil fortsat se på hvor der kan etableres nye bade i haven.”
Tilføjelsen af de tre nye badezoner bringer det samlede antal badezone op på ti i alt. Dertil kommer der tre havnebade.
Fakta
- De tre badezoner er etableret af Kultur- og Fritidsforvaltningen i samarbejde med de lokale kajejere, samt By & Havn.
- Badezone Havnegade er 10 x 8 meter og med fast bund. Den ligger lige syd for Inderhavnsbroen.
- Badezone Vandtrappen er 100 x 15 meter og ligger på den vestlige side af Sluseholmen.
- Badezone Teglholm Brygge består både af en indre badezone i et bassin og en ydre badezone ud mod havnen. Den ligger i Teglværkshavnen ved det tidligere TDC.
- Bad kun i havnebade, badezoner og dyppezoner.
- Tjek badevandskvaliteten på skærmen ved badestedet eller på appen ”Badevand” eller hjemmesiden https://kbh.badevand.dk/.
Kontakter
For yderligere information:
Kontakt Kultur – og Fritidsforvaltningen via 2344 8363
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Overblik over kommunale øvelokaler og atelierer skal styrke udviklingen af Københavns udøvende kunstnere og det øvrige kulturliv17.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny kortlægning giver et samlet overblik over en række faciliteter i København, der understøtter det kunstneriske landskab inden for musik, visuel kunst og scenekunst.
Vil du hjælpe københavnerne trygt gennem valgdagen?10.3.2026 08:55:49 CET | Pressemeddelelse
Københavns Kommune søger valgtilforordnede og aftentællere, der skal sikre, at valghandlingen ved folketingsvalget sker både sikkert og smidigt. Tilmeldingen er nu åben.
Nu kan du brevstemme 13 steder i København3.3.2026 15:21:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er skudt i gang, og frem til den 20. marts 2026 kan du brevstemme. Københavns Kommune har åbnet et nyt brevstemmested, så man nu kan stemme 13 steder i byen.
Nyt bogsorteringsanlæg skal følge med københavnernes læselyst27.2.2026 12:20:03 CET | Pressemeddelelse
Københavnernes læselyst vokser, og det ses i det fortsat stigende bogudlån på bibliotekerne. For at kunne følge med behovet har Københavns Biblioteker nu udskiftet deres bogsorteringsanlæg, så københavnerne kan få deres bøger hurtigere.
Vanvittig videnskab indtager byens børnebiblioteker26.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Slanger, stjerneskud og seje videnskabshistorier rykker ind på Københavns 21 børnebiblioteker, når børnelitteraturfestivalen "Vi elsker bøger" inviterer børn og voksne med på opdagelsesrejse i faglitteraturens forunderlige verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



