Antallet af taxier mere end fordobles under Folkemøde
Folkemødet på Bornholm er i 2022 tilbage i fuld form, og det bringer efterspørgslen på taxier i vejret. I lighed med tidligere år hjælper taxier overfra til, og indgår i Dantaxi Bornholms vognpark i de fire dage Folkemødet løber af stablen. I år består forstærkningen af hele 18 vogne, og dermed kommer det samlede antal af taxier op på 33 hos Dantaxi Bornholm.
De 18 vogne består af ni almindelige taxier, tre store vogne og seks el-taxier. Antallet af el-taxier er tilpasset den nuværende ladeinfrastruktur på øen, forklarer kommerciel direktør hos Dantaxi, Vibeke Wolfsberg:
Vi har i år valgt at indsætte seks el-taxier, da vi vurderer, at det er et realistisk antal i forhold til det antal af offentlige ladestandere, der pt. er tilgængelige på Bornholm. Vi noterer os, at der er planlagt etablering af flere ladestandere på øen over de næste år. En udvikling vi finder særdeles positiv og helt i tråd med Dantaxi's målsætning om at udfase dieseltaxien indenfor en kortere årrække.
Daglig leder af Dantaxi Bornholm, Benny Jensen, tilføjer, at selv om antallet af taxier på Bornholm nu er det største i Folkemødets historie, kan der stadig opstå flaskehalsproblemer i bestemte tidsrum:
Vores erfaring fra alle tidligere år viser, at der kan opstå ventetid ved flyankomst og ved færge- ankomst og afgang. Jeg håber, at vores kunder har forståelse for, at det kan betyde ventetid, når mange skal bruge en taxi på samme tid.
Dantaxi Bornholm er eneste taxiselskab, der dækker hele øen. Til hverdag råder selskabet over 15 vogne.
Kontakter
Presseafdeling kan kontaktes direkte på
Tlf:+45 28 40 51 48presse@dantaxi.dkRasmus KrochinKommunikationschef
Tlf:+45 28 40 51 48rs@moovegroup.comBilleder
Information om Dantaxi 4x48 A/S
Følg pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dantaxi 4x48 A/S
Nem guide til bestilling af taxa på årets Folkemøde12.6.2024 14:28:51 CEST | Aktuelt
Det er nemmere at praje en taxa på årets Folkemøde på Bornholm, end det har været tidligere. Bornholms eneste taxaselskab, Dantaxi, der normalt har 13 vogne på øen, har sendt 29 ekstra taxaer afsted fra Sjælland for at assistere øens faste stab af taxaer. Forstærkningen bringer antallet af taxaer op på det højeste niveau i Folkemødets historie.
Taxier som aldrig før strømmer til Folkemødet11.6.2024 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Tallet er ikke endeligt opgjort, men antallet af taxier til årets Folkemøde på Bornholm kan blive så højt som 60, og det er en ny rekord. Set i forhold til de 13 taxier, der betjener øen til dagligt, er der tale om mere end en fire-dobling. De mange ekstra taxier er et resultat af en liberal taxilovgivning, vurderer Danmarks største taxiselskab, Dantaxi.
Esbjerg i front med elektriske taxier15.5.2024 07:19:22 CEST | Pressemeddelelse
Det er to år siden, at taxiselskabet Dantaxi kom til Esbjerg, og siden lanceringen har de lokale vognmænd fra selskabet haft fuld fart på – ikke mindst med at sætte strøm til taxa’erne. Udviklingen er gået så stærkt, at der nu bare er en enkelt af de gammeldags almindelige dieseltaxaer tilbage blandt selskabets vogne i byen. Den resterende del består af cirka 50% elbiler suppleret med et antal plug-in hybrider og to store vogne.
Partytaxaer er populære i Region Hovedstaden: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi steget med 20%. Hovedparten af selskabets partytaxaer kører i Københavnsområdet, og selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer.
Populære partytaxaer: Kunder vil have fest på taxaturen22.3.2024 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Til kørsel i nattelivet vælger flere og flere en såkaldt partytaxa, der er en taxa med partylys, musikanlæg samt mulighed for at nyde medbragte drikkevarer. Alene i årets første tre måneder er antallet af partytaxaer i Dantaxi, der er Danmarks største taxaselskab, steget med 20%. Selskabets kommercielle direktør forventer 100 partytaxaer klar til festivalsæsonen. Årsagerne til populariteten er flere, lyder det fra selskabet; men at gøre transporten til en del af festoplevelsen kombineret med nem adgang til bestilling nævnes som to vigtige faktorer
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum