ROMUROMU

Kom til magisk Kildemarked på Tadre Mølle

Del
Du finder ikke et skønnere sted at fejre den danske sommer, end på Tadre Mølles årlige Kildemarked. Søndag d. 26. juni inviterer ROMU i samarbejde med Tadre Mølles Venner til en herlig markedsdag med underholdning og en lang række boder med salg af alskens lækre varer. Kom og hør vinden suse, møllen bruse og mærk den herlige sommerstemning i den naturskønne Elverdamsdal
Kildemarkedet er altid et tilløbsstykke. Foto: ROMU.
Kildemarkedet er altid et tilløbsstykke. Foto: ROMU.

Ved Tadre Mølle danner både de sammenløbende åer, skoven, engene og den gamle vandmølle de perfekte rammer om midsommerens mest magiske marked. I middelalderens Danmark troede man på, at man kunne blive helbredt for sygdomme og frelst fra alverdens ulykker ved at drikke af vandet fra såkaldt hellige kilder, der var specielt livgivende omkring Sankt Hans.

Gøgl og spas

Kildemarkedet blev et tilløbsstykke, der gav anledning til handel og sjov, gøgl og spas.

På møllegården har ROMU, i samarbejde med Tadre Mølles Venner, siden 2001 genoplivet den gamle tradition med at kalde til kildemarked. Det har udviklet sig til en kærkommen årlig begivenhed for hele familien, hvor håndværkere, gøglere og kræmmere mødes for at handle og vise frem, mens folk strømmer til for at opleve både stemning og købe originale, håndlavede varer.

Café Maries Minde holder åbent med salg af kaffe, kage og andet godt.

Tid, pris og sted


26. juni, kl. 10-16
Alm. entré. Voksne: 35 kr. Børn og unge under 18 år: Gratis
Tadre Mølle, Tadre Møllevej 23, Hvalsø.

Kontakter

Billeder

Kildemarkedet er altid et tilløbsstykke. Foto: ROMU.
Kildemarkedet er altid et tilløbsstykke. Foto: ROMU.
Download
Den gamle vandmølle. Foto: ROMU.
Den gamle vandmølle. Foto: ROMU.
Download

Links

Information om ROMU

ROMU
ROMU
Sankt Ols Stræde 3
4000 Roskilde

+45 46 31 65 00https://romu.dk/

ROMU har som statsanerkendt museum det kulturhistoriske ansvar for Roskilde, Frederikssund, Lejre og Egedal kommuner. ROMU har til opgave at indsamle, registrere, bevare, forske i og formidle kulturarven og gøre den vedkommende for borgere og samfund. ROMU udspringer af Roskilde Museum, der blev etableret i 1929. I dag driver museumsorganisationen 10 museer og besøgssteder.

ROMU har ansvaret for daglig ledelse og drift af Fondsorganisationen bag kulturarven ved Roskilde Domkirke og står overordnet for realiseringen af Verdensarvscentret.

Følg pressemeddelelser fra ROMU

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ROMU

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye