To lokale virksomheder er frontfigurer i landsdækkende kampagne for det succesfulde SMV:Digital program

Flere virksomheder i Ringkøbing-Skjern har fået øjnene op for at få tilskud til digital omstilling i deres virksomhed gennem SMV:Digital. Erhvervshus Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd danner fælles front i at udbrede kendskabet til mulighederne i SMV:Digital, så endnu flere lokale virksomheder kan få økonomisk støtte til at opruste på digitaliseringen.
En af de lokale virksomheder, der har oprustet, er Brodersen. Smykkeforretning har for alvor sat turbo på sin digitale omstilling med hjælp fra SMV:Digital og er nu frontfigur i reklamefilm. Gennem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd blev Brodersen henvist til Erhvervshus Midtjylland, som har sparret med smykkeforretningen omkring selve ansøgningen – og nu ser virksomheden resultaterne af sine digitaliseringsprojekter:
”Der hvor vi regner med at kunne vækste er selvfølgelig på nettet, for der bliver hele Danmark i første omgang vores kunder. Gennem SMV:Digital har vi fået hjælp til at kunne hyre nogle specialister, der kunne hjælpe os med at gøre tingene i den rigtig rækkefølge. Helt konkret har vi fået hjælp til at automatisere vores e-mail flows og grundlæggende søgemaskine optimering. I processen har vi haft fokus på at bruge data, som hjælper os med at kunne lave mere opslag og gensalg og have mere fokus på den enkelte kunde”, siger Johnni Rindom, der er e-commerce manager hos Brodersen.
Den anden lokale virksomhed, der toner frem i reklamefilmen, er Fibo Intercon, som er en international industrivirksomhed, der fremstiller mobile betonblandere:
”Fibo Intercon er gået fra at være en traditionel smedjevirksomhed til en digital industrivirksomhed. Vi tog en strategisk beslutning om, at vi ville være firstmovere indenfor digitalisering omkring mobile betonblandere. Vi tog udgangspunkt i vores gode produkter og byggede stille og rolig digitalisering ovenpå. Seneste har vi udviklet Fibo Collect, som betyder at små byggevirksomheder og private kunder kan bestille beton på byggemarkedet, og det har gjort, at vi har fået et helt nyt kundesegment”, siger Henrik Jeppesen, direktør i Fibo Intercon.
Både Brodersen og Fibo Intercon fik mod på mere efter deres første digitaliseringsprojekt og det er de ikke alene om. SMV:Digitals nye rapport viser, at ét digitaliseringsprojekt fører til flere digitaliseringsprojekter. Hele 60 pct. af tilskudsmodtagerne i SMV:Digital har et år efter projektet blev afsluttet foretaget og implementeret investeringer i nye teknologier eller digitale løsninger udover deres SMV:Digital-projekt. For mange SMV’er fører et SMV:Digital-tilskud dermed til en digitaliseringsrejse.
Brodersen og Fibo Intercon er ikke de eneste lokale virksomheder, der opruster på den digitale front. I 2020 vandt Billig-arbejdstøj prisen for Årets Digital SMV:Omstilling for sit højautomatiserede robotlager, hvor 30 robotter drøner rundt og henter kasser med bukser, skjorter og sko. Automatiseringen har betydet, at Billig-Arbejdstøj.dk gør alvor af ambitionerne om at vokse ud i Europe og konkurrere med Amazon. Prisen uddeles hvert år af Erhvervsstyrelsen og fra 15. juni 2022 kan man igen indstille relevante virksomheder til prisen.
Hos Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd kan man to dage om ugen møde Preben Dahl Johansen, der er virksomhedskonsulent i Erhvervshus Midtjylland og som sparrer og med lokale virksomheder i alle brancher om deres udviklingsmuligheder – herunder også digitaliseringsprojekter. Preben kan desuden trække på ca. 40 konsulent kollegaer, hvis der er særlige udfordringer hos de lokale virksomheder.
Faktaboks
Erhvervshus Midtjylland yder specialiseret vejledning til iværksættere og virksomheder i hele region Midtjylland, hvert år hjælper Erhvervshuset mere end 6.000 virksomheder.
Vejledningen sætter fokus på de muligheder og udfordringer virksomheden har og de planer som virksomheden ønsker for fremtiden. Lige nu opleves der stor efterspørgsel efter Erhvervshusets hjælp inden for grøn omstilling og digitalisering.
Erhvervshuset er sat i verden og finansieret af de midtjyske kommuner. Derfor er Erhvervshusets vejledning gratis. Begrundelsen er den økonomiske og beskæftigelsesmæssige gevinst, der ligger i at understøtte små og mellemstore virksomheders muligheder for at tage rigtige valg baseret på uvildig vejledning.
Læs mere om mulighederne for gratis vejledning og sparring på www.erhvevshusmidtjylland.dk. Der er på siden direkte mulighed for at kigge i Erhvervshusets konsulenters kalendre og booke et møde
SMV:Digital programmet startede i 2018. Siden starten er der givet bevilling til 4.000 virksomheder - heraf knap 1.400 i Region Midtjylland. I efteråret 2022 forventes der bevilliget mere end 200 mio. via en række ansøgningsrunder. Læs mere om disse på www.smvdigital.dk
Se film med Fibo Intercon https://vimeo.com/696440544
Se film med Brodersen https://vimeo.com/697281166
Nøgleord
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder
Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores forretningsudviklere kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en forretningsudvikler her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum