Videokonsultationer får flere mænd til psykolog

Mænds psykiske problemer er underopdagede og underbehandlede, og det giver sig udslag i en overrepræsentation af mænd inden for selvmord, ludomani, hjemløshed og alkoholmisbrug. Derfor er mænds mentale sundhed fokus for den 20. udgave af Mændenes Sundhedsuge, der afvikles med start den 10. juni.
Men hos Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, har man fundet en ny vej til at hjælpe mænd med at få taget hånd om de psykiske problemer.
Siden efteråret har de 425.000 medlemmer af PensionDanmarks sundhedsordning, hvoraf tre fjerdedele er mænd, haft mulighed for videokonsultationer hos psykologer fra sundhedsvirksomheden Aleris.
Det har tredoblet antallet af psykologbehandlinger fra 1.414 i første kvartal 2021 til 4.154 i de første tre måneder af 2022. 60 procent af de behandlede er mænd.
Den udvikling vækker opsigt hos formanden i Forum for Mænds Sundhed.
”Vi ved, at tre gange flere kvinder end mænd bliver henvist til psykolog via deres praktiserende læge. Mange mænd har svært ved erkende, at de har behov for hjælp, og selv når de har erkendt behovet, så er det svært for dem at møde op personligt hos en psykolog. Derfor er det fantastisk, hvis PensionDanmarks initiativ kan være med til at fjerne den barriere,” siger Svend Aage Madsen, som til daglig er chefpsykolog og forskningsleder på Rigshospitalet.
Pensionsselskabet tager hånd om medlemmerne
Tilbuddet om psykologhjælp over video er en naturlig konsekvens af, at mange af PensionDanmarks medlemmer, som blandt andet omfatter håndværkere, gartnere og chauffører, har en hverdag, hvor det kan være svært at passe et fysisk besøg ind hos en psykolog.
”Hvis man kører turistbus eller arbejder rundt omkring på skiftende byggepladser, kan det være svært at passe et psykologforløb ind i hverdagen. Så risikerer man at skubbe problemerne til side, især hvis der samtidig er lang ventetid. Med videokonsultationerne når vi en ny gruppe af medlemmer, der er i en svær situation, og hvor professionel hjælp kan gøre en afgørende forskel,” siger direktør for kunder og kundeservice i PensionDanmark, Flemming Tovdal Schmidt.
Flere mænd søger psykologhjælp for første gang
Hos Aleris, der udfører psykologsamtalerne for PensionDanmark, har man også bemærket, at det nye tiltag gør en forskel for mange mænd.
”Vi får henvendelser fra mænd, der søger psykologhjælp for første gang, og som har nogle problemer, der rækker langt tilbage, og som burde være behandlet tidligere. Der er ingen tvivl om, at det betyder meget, at de ikke behøver at møde fysisk op, men stadig kan få øjenkontakt med psykologen gennem skærmen, når det passer ind i hverdagen,” siger chefpsykolog Annette Gaard fra Aleris Psykologhus.
Nøgleord
Kontakter
Ulrikke EkelundKommunikations- og pressechef
Tlf:+ 45 2019 9238uek@pension.dkBilleder

Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 836.000 medlemmer beskæftiget i over 22.700 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,8 mia. kr. i 2023. Balancen er 358 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
PensionDanmark hjælper markant flere mænd med psykologbehandling10.6.2025 08:54:16 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at næsten en fjerdedel af unge mænd sjældent eller aldrig har nogen at tale fortroligt med. Ender det i psykiske problemer, så kan videokonsultationer med en psykolog gøre en forskel, viser erfaringerne fra PensionDanmarks sundhedsordning.
PensionDanmark og CIP vil bygge grønne mikronet og øge elektrificeringen30.5.2025 06:51:34 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Plexar Energy skal udvikle mikronet, der kan anvendes til elektrificering af blandt andet vej- og skibstransport.
Nu kommer de første 230 boliger til Kildedal By14.5.2025 09:18:56 CEST | Pressemeddelelse
PensionDanmark bliver den første investor til at bygge boliger i Kildedal By. Sideløbende står Ballerup Kommune klar med planerne for et nyt børnehus til den nye by.
Pionerprojekt viser vejen: Hellebæk Klædefabrik opnår DGNB Platin2.5.2025 10:52:32 CEST | Pressemeddelelse
Hellebæk Klædefabrik har nu som det første renoveringsprojekt i Danmark opnået DGNB Platin. Projektet forener historiske rammer med lav klimabelastning, socialt fokus og høj kvalitet.
PensionDanmark laver ventureinvestering i danske kvantechips10.4.2025 11:21:25 CEST | Pressemeddelelse
Med et indskud på 75 mio. kr. er PensionDanmark største investor i en fundingrunde i det danske selskab Sparrow Quantum, som er verdensførende inden for fotoniske kvantechips.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum