Flere frivillige får støtte til at fjerne plastik på danske strande
Sommeren er over os, og med solskinsvejr og ferie følger flere ture til stranden. Det er ikke altid en ren fornøjelse. For langs de danske kyster kan man finde plastik og andet affald side om side med vandlopper, tang og sandorme.
Heldigvis gør mange borgere en stor indsats for at fjerne affaldet. Nu får syv projekter fra hele landet økonomisk støtte fra Miljøministeriets Strandoprydningspulje. Det er der brug for, fortæller miljøminister Lea Wermelin:
- Havet er kilde til liv. For os mennesker, for dyr og for planter. Desværre står vi over for massive udfordringer med plastikforurening globalt. For plastik kan opholde sig i havmiljøet i mange 100 år. Det er en trussel mod dyreliv i vandet, og på de strande, hvor det skyller op. Og det ødelægger naturoplevelsen, når børnene får flasker og poser på krogen i stedet for krabber. Så de syv projekter, vi nu giver en økonomisk håndsrækning, gør et vigtigt stykke arbejde, siger miljøministeren.
Strandoprydningspuljen er en del af den nationale plastikhandlingsplan og har uddelt midler to gange årligt siden 2019.
Fortsat stor interesse fra mange forskellige ansøgere
Både private foreninger, organisationer og borgere har ansøgt om midler fra Strandoprydningspuljen. Alle projekter og ansøgninger, der levede op til formål og krav, har fået tilskud.
De frivillige, borgerdrevne projekter er et vigtigt redskab i kampen mod plastikforurening, mener Lea Wermelin:
- Regeringen arbejder målrettet på at bekæmpe plastikforurening ved at reducere unødvendigt plastikforbrug og sikre, at mere af vores affald bliver genbrugt og genanvendt. Hvis vi skal i mål, har vi brug for, at alle tager ansvar. Derfor er jeg meget glad for, at vi kan give støtte til de mange danskere, der bruger deres fritid på at beskytte vores natur.
Følgende syv projekter har fået støtte i denne ansøgningsrunde:
- DGI, We Walk, 490.000 kr
- OM-HU.dk Aps, Elsk din vinterstrand, 500.000 kr
- Race for Oceans, Race for Oceans rundt i Nordjylland, 500.000 kr
- Fonden Miljøpunkt Amager, Sammen om skraldet på Amager 2.0, 68.263 kr
- ELSK Aps, Elsk Beach Clean, 58.500 kr
- Foreningen M/V River Thames, Project Plastic Cleanup Horsens Fjord Vorsø 2022, 12.650 kr
- Natur og Kultur i Ho, Strandrensning på Skallingen, 20.000 kr
Læs mere om Strandoprydningspuljen her.
Kontakter
Anne Fønss BachKommunikationsrådgiver
Tlf:21 27 97 37anfba@mim.dkInformation om Miljø- og Ligestillingsministeriet

Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
+45 38 14 21 42https://mim.dk/
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Nordic Waste-sagen: Advokatundersøgelse af Randers Kommune er nu afsluttet1.5.2025 21:16:34 CEST | Pressemeddelelse
Den uvildige advokatundersøgelse viser, at der er sket fejl og forsømmelser i kommunens sagsbehandling, men advokatfirmaet finder ikke grundlag for at kritisere kommunens handlinger i forhold til at imødegå risikoen for jordskredet.
Nu bliver PFAS i brandskum forbudt i hele EU30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Al brandslukningsskum med PFAS bliver forbudt i hele EU. Det står klart, efter medlemslandene i EU med dansk opbakning har vedtaget et forslag om at forbyde al anvendelse af PFAS-holdigt brandslukningsskum.
Nye regler skal reducere mikroplastforurening24.4.2025 09:37:23 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år bliver der alene i EU-landene tabt mellem 52.000 og 184.000 tons plastgranulat i miljøet. Det udgør 7 procent af den samlede mikroplastforurening og sker fx ved, at det bliver tabt under transport. Det udgør en risiko for hav, natur og mennesker, og derfor skal nye EU-regler mindske tab og forurening af plastgranulat gennem strammere regler for transport, opbevaring og oprydning.
Politisk flertal forstærker den målrettede kontrol af sprøjtemidler11.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Aftalepartierne bag sprøjtemiddelstrategien har besluttet at forstærke den målrettede kontrollen ud fra landmændenes sprøjtejournalindberetninger, så 120 virksomheder udtages til fysisk kontrol på baggrund af indberetningerne. Samtidig nedsætter aftalepartierne en taskforce, der skal komme med konkrete forslag til, hvordan reglerne på sprøjtemiddelområdet kan styrkes yderligere og kontrolleres bedre.
Villakvarterer trues af oversvømmelser: Staten og Aarhus Kommune går sammen om klimatilpasning10.4.2025 12:13:29 CEST | Pressemeddelelse
Miljøminister Magnus Heunicke underskriver i dag en forståelsesaftale med Aarhus Kommune for at bidrage med viden og vejledning i kommunens arbejde med at undersøge muligheder for klimatilpasning af et lavtliggende beboelsesområde i Vejlby Risskov. Her er villakvarterer truet af oversvømmelser, der kan medføre store samfundsøkonomiske tab, omkostninger for boligejere og samtidig gå ud over den rekreative benyttelse af naturen i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum