Coop Danmark A/S

Coop forventer at sende rekordmange børn i skolekøkkenerne til efteråret

Del
Danmarks største skolekøkkenprojekt - GoCook Smagekassen, har netop åbnet for tilmeldinger. Coop forventer, at rekordmange skoler - og dermed mere end 160.000 elever - vil deltage i år. Forklaringen skal bl.a. findes i et presset madkundskabsfag og stigende fødevarepriser.

Danmarks største skolekøkkenprojekt, GoCook, har eksisteret i 16 år. Igennem de snart to årtier har landets madkundskabslærere hvert efterår kunnet hente gratis råvarer og få reklamefrit undervisningsmateriale i deres lokale Coop-butik. Det har mange benyttet sig af gennem årerne, og Coop estimerer, at næsten 1 mio. børn og unge har været igennem undervisningsforløbene, siden GoCook startede i 2006.

Behovet for støtte til madkundskabsundervisningen er desværre ikke blevet mindre med årene, forklarer projektchef på GoCook, Bente Svane Nielsen:

- Madkundskab er et presset fag, og mange skoler har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Det betyder, at mange lærere i folkeskolen er nødt til at undervise i fagets teori uden adgang til råvarer. Men du kan ikke lære at lave mad og håndtere råvarer, hvis du ikke får dem i hænderne, smager på dem og eksperimenterer med dem. Det svarer til at skulle lære at svømme på land, siger Bente Svane Nielsen.

På den baggrund og med de stigende fødevarepriser forventer Coop, at ekstra mange madkundskabslærere vil tilmelde deres skoler til årets GoCook Smagekasse. Lærerne skal nemlig betale for undervisningsmaterialer ud af deres råvarebudget. Med GoCook Smagekassen giver Coop skolerne både gratis råvarer og undervisningsmaterialer. Og så er årets tema meget aktuelt, hvor danske rodfrugter, klimaet og madspild kommer under kærlig behandling.

- Børn skal lærer at lave mad fra bunden og kende råvarerne, hvis de skal lære at spise sundt og klimarigtigt. Det kan være svært for eksempel at reducere sit madspild derhjemme, hvis man ikke er i stand til at bruge rester eller overskydende råvarer i køleskabet, siger Bente Svane Nielsen.

Fotos til brug ved omtale kan hentes her

Fakta om GoCook

  • Danmarks største skolekøkkenprojekt med ca. 150.000 deltagende børn hvert år.
  • Smagekassen er gratis og afhentes af de tilmeldte lærere i den lokale Coop-butik (SuperBrugsen, Dagli’Brugsen eller Kvickly) sammen med reklamefrit undervisningsmateriale. Eleverne bruger også hjemmesiden gocook.dk og GoCook-app’en i undervisningen - og derhjemme. De har tilsammen mere end 400.000 brugere årligt.
  • GoCook har eksisteret siden 2006.
  • Se mere på https://skolekontakten.dk/

Det siger madkundskabslærerne om GoCook

919 lærere, der deltog i GoCook Smagekassen i efteråret 2021, har efterfølgende evalueret oplevelsen:

  • 88% er enige eller meget enige i, at undervisningsmaterialet giver eleverne flere køkkenfaglige kompetencer.
  • 82% er enige eller meget enige i, at undervisningsmaterialet giver børnene større glæde ved at lave mad.
  • 91% er enige eller meget enige i, at eleverne får større lyst til at prøve nye retter, råvarer og ingredienser af.
  • 99% var i 2021 tilfredse (25%) eller meget tilfredse (74%) med GoCook Smagekassen.

403 elever, der deltog i GoCook Smagekassen 2021, har også evalueret oplevelsen. Her svarer én ud af tre, at de har fortsat med de grønne retter derhjemme.

Vedhæftede kort viser, hvor mange af alle elever fra 4. til 8. klasse i landets kommuner, der deltog i GoCook Smagekassen i 2021. Jo mørkere området er, jo større andel elever deltog.

Kontakter

Bente Svane Nielsen, Projektchef på GoCook, 3091 9274

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Flere penge tilbage til medlemmerne: Coop investerer millioner i medlemsbonus på frisk frugt og grønt6.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Coops 2 millioner medlemmer får, fra den 27. januar 2026, en af de hidtil største forhøjelser af deres bonus, når Coop udbetaler 5 % medlemsbonus, hver gang der købes frisk frugt og grønt i Coops kæder: SuperBrugsen, Kvickly, 365discount og Brugsen. Samtidig kommer Coop med en opfordring: Politikerne bør tage næste skridt og sænke momsen på frugt & grønt. Siden 2022, og i takt med den stigende inflation, har Coop været en aktiv stemme i debatten om at skære momsen på frugt og grønt. Med den nye bonusforhøjelse tager Coop nu selv et skridt for at gøre valget af frisk frugt og grønt mere attraktivt. ”Når vi spørger danskerne, er der ingen tvivl om, at momsen på frugt og grønt er den afgift, de helst vil have sænket. Og det er også noget, flere og flere partier på Christiansborg taler om. Derfor er jeg stolt af, at Coop nu sætter handling bag ordene og går foran med en markant medlemsbonus på frisk frugt og grønt,” siger Pernille Skipper, formand for foreningen Coop amba. I 2022, 2024 og

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye