Snart er Svanemærket en valgmulighed ved kassen i webbutikken
2.6.2022 07:00:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

Det skal fremover være muligt at certificere et helt nyt serviceområde med Svanemærket: E-handelstransport. Nordisk Miljømærkning har netop sendt forslag til de nye krav i høring i hele Norden. Svanemærket bliver den første tredjepartscertificering i verden for nethandelstransport – et område, som er forbundet med høj risiko for greenwashing.
Med Svanemærkets forslag til krav til e-handelstransport kan transport- og logistikvirksomheder ansøge om at få certificeret deres service. Dermed får de et redskab til at begrænse belastningen af miljø og klima i den daglige drift – og kan samtidig tilbyde webbutikker et svanemærket fragtalternativ på det nordiske marked. I sidste ende får forbrugerne dermed et troværdigt pejlemærke til at vælge fragt ved kassen i webbutikken – et miljømærke, som 9 ud af 10 nordiske forbrugere kender, og som en uvildig tredjepart står bag.
- Svanemærket ser på hele livscyklus. I denne sammenhæng betyder det transporteffektivitet, en høj andel af elektriske køretøjer og brug af fornybare brændsler – og ikke bare krav om fossilfri levering. Der vil også være krav om, at man skal rapportere sin klimaindsats og dokumentere forbedringer over tid.Alt sammen tiltag, der skal være med til at skabe grundlag for øget miljømæssig bæredygtighed i transportnetværket, siger Thomas Christensen, nordisk produktansvarlig i Nordisk Miljømærkning.
Svanemærkets arbejde med krav til e-handelstransport er foregået i samarbejde med forskellige aktører i branchen. Projektet er en del af “A Sustainable Living” – et initiativ, der er finansieret af Nordisk Ministerråd, og som skal gøre det lettere for nordiske forbrugere at træffe mere bæredygtige valg i hverdagen.
Se hele høringsudkastet til Svanemærkets nye krav til e-handelstransport og deltag i høringen her.
Høringsfristen er den 31. august.
KORT OM FORSLAGET TIL SVANEMÆRKET E-HANDELSTRANSPORT
- Reduceret klima- og miljøpåvirkning: Gradvis strengere krav om fornybare brændsler (palmeolie og PFAD er ikke tilladt). Rapportering af klimaindsats og forbedringer over tid. Køretøjer skal leve op til en række minimumskrav til EURO-norm. Ved nyindkøb skal lette køretøjer køre på enten el, biogas eller hydrogen – tilsvarende skal en vis andel af de tunge køretøjer.
- Effektiv og koordineret transport: Krav til energieffektivitet. Leveringen kan tage lidt længere tid for at sikre koordination og ruteoptimering af transporten – og dermed undgå halvtomme køretøjer og unødig belastning af klima og miljø. Løbende samarbejde med webbutikken om at reducere mængden af emballage og/eller undgå transport af luft.
- Social ansvarlighed: Krav til ordentlige ansættelses- og arbejdsforhold samt forebyggende arbejde i forhold til trafiksikkerhed.
SVANEMÆRKET
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke og blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Svanemærket evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af produktets eller servicens livscyklus fra råvarer til produktion, brug, bortskaffelse og recirkulering, og har særligt fokus på ansvarligt ressourceforbrug, påvirkning af klima, brug af skadelige kemikalier og bevarelse af biodiversitet.
Svanemærket er med til at fremme cirkulær økonomi, reducere klimabelastningen og er et stærkt redskab til at realisere FN’s 12. verdensmål om at sikre ansvarligt forbrug og produktion. 95 % af danskerne kender Svanemærket, og 67 % af danskerne ser efter Svanemærket, når de vælger varer.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt, Lisa Olufson Klæsøe, tlf. 39 96 61 06
Billeder
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Gravid eller nybagt forælder? Sådan skruer du ned for uønsket kemi17.8.2026 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Sensommeren er højsæson for fødsler – og med ankomst af en lille ny er det en god idé at være ekstra opmærksom på de produkter, man bruger til sig selv og sin nyfødte.
Ny undersøgelse: Grønne valg går let tabt i supermarkedet1.7.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Størstedelen af danskerne er klar til at lægge mere miljøvenlige varer i indkøbskurven. Men i supermarkedet spænder manglende synlighed og sortiment ofte ben for de gode intentioner. Det viser en ny undersøgelse.
Vær kritisk, få styr på mærkerne og træf oplyste valg – nyt undervisningsmateriale skal gøre fremtidens forbrugere mere miljøbevidste18.6.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt, gratis undervisningsmateriale i natur/teknologi til 4.-6. klasse skal ruste elever til at forholde sig kritisk til de mange grønne mærker og budskaber, de kan støde på, når de handler.
Ny EU-kurs for kemi kan gøre det sværere for forbrugerne8.6.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
2 ud af 3 danske forbrugere er optaget af at undgå stoffer, der er skadelige for miljø og sundhed, når de vælger plejeprodukter – men EU trækker lige nu i den modsatte retning, så det fremover kan blive sværere at beskytte sig selv og sine børn.
Danskerne stoler stadig ikke på virksomheders grønne markedsføring25.5.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilliden til virksomheders miljøkommunikation er fortsat alarmerende lav, viser ny undersøgelse. Ord som ”naturlig”, ”grøn” og ”bæredygtig” gør det ikke lettere at træffe grønnere valg – tværtimod oplever mange forbrugere påstandene som vildledende og overdrevne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


