Klausuleret til fredag d. 3. juni kl. 10: Camilla Wang er ny forkvinde for Danske Professionshøjskoler

Til daglig er Camilla Wang rektor på Professionshøjskolen Absalon, der tilbyder uddannelser i Region Sjælland. De sidste fire år har hun siddet som næstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium, men sætter sig altså nu i spidsen for arbejdet med at udvikle professions- og erhvervsrettede uddannelser til hele Danmark En opgave, som Camilla Wang ser frem til:
- Vi ser ind i en årrække, hvor manglen på uddannet arbejdskraft bare vil vokse, og her har vi et kæmpe ansvar for hele tiden at udvikle vores uddannelser, og have et skarpt øje for, om de er relevante for både borgere og virksomheder. Det vil kræve masser af dialog og samarbejde. Og vi vil også blive testet på vores mod og vilje til at nytænke måden, vi uddanner på, siger Camilla Wang.
Også på velfærdsområdet venter der udfordringer for landets professionshøjskoler, mener Camilla Wang. Her skal professionshøjskolerne sammen med politikerne på Christiansborg, i regionerne og landets kommuner arbejde sammen om at få vendt de senere års dalende interesse for at søge ind på vigtige uddannelser til fx pædagog, lærer og sygeplejerske. Allerede nu mangler landets daginstitutioner, botilbud, folkeskoler og hospitaler dygtige og uddannede medarbejdere.
- Det er en kæmpe udfordring, vi skal have løst. Men jeg tror på, at vores uddannelser har et langt større potentiale blandt de unge. Jeg oplever, at mange unge rigtig gerne vil uddanne sig i fag, hvor de både skal tilegne sig et stærkt teoretisk fundament, og samtidig formå at træde i karakter som menneske og bruge deres viden til faktisk at gøre en forskel for andre, siger Camilla Wang.
Kæmper for mere ambitiøse uddannelser
Forude venter også arbejdet med at sætte en ny og mere ambitiøs pædagoguddannelse på dagsordenen. Samt at føre den nye læreruddannelse ud i livet, som et flertal af Folketingets partier sidste år afsatte 125 mio. kr. til årligt. Her var Camilla Wang, sammen med en dedikeret arbejdsgruppe fra professionshøjskolerne, en af hovedarkitekterne bag et samlet forslag til en ny læreruddannelse i et tæt samarbejde Danmarks Lærerforening, KL, Lærerstuderendes Landskreds og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Målet med en bedre pædagog- og læreruddannelse er, med Camilla Wangs egne ord, at uddanne dygtige professionelle, som er klar til at tage ansvar for danske børn, unges og udsattes trivsel og læring.
Camilla Wang har et langt CV med poster i den danske uddannelsesverden. Udover jobbet som rektor på Professionshøjskolen Absalon har hun været dekan på Københavns Professionshøjskole og områdechef på EVA.
Camilla Wang tiltræder formandsposten i Danske Professionshøjskoler med virkning fra den 3. juni 2022. Formandsposten varetages i to år med mulighed for forlængelse.
Camilla Wang er 53 år og oprindeligt uddannet cand. Mag i dansk og psykologi fra Københavns Universitet.
Nøgleord
Kontakter
Ole LarsenKommunikationschef
Tlf:91 54 16 68oll@dkprof.dkBilleder
Information om Danske Professionshøjskoler
Vester Voldgade 107
1552 København V
+45 92 92 35 75https://xn--danskeprofessionshjskoler-xtc.dk/
Danske Professionshøjskoler er interesseorganisation for de seks danske professionshøjskoler og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Følg pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Professionshøjskoler
Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs reformaftale sikrer mere attraktive professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser med bedre praktik, mere virkelighedsnær undervisning og flere videreuddannelses- og karriereveje for de studerende26.3.2025 13:07:28 CET | Pressemeddelelse
Med den politiske aftale ’Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark’ investerer regeringen og aftalepartierne knap 2 mia. kr. i mere undervisning, vejledning, feedback og bedre praktikforløb på vigtige uddannelser som sygeplejerske-, socialrådgiver- og pædagoguddannelsen. Samtidig får studerende helt nye muligheder for at videreuddanne sig i løbet af arbejdslivet – eller at skifte spor til andre fagområder. Initiativerne i aftalen vil styrke de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser og har et stort potentiale til at gøre dem mere attraktive, lyder det fra Danske Professionshøjskoler, der ser aftalen som et vigtigt vendepunkt.
Kvote 2: Status quo i søgningen mod de velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser – men en kommende reform kan være med til at vende udviklingen15.3.2025 14:52:40 CET | Pressemeddelelse
Dagens søgetal for kvote 2 viser, at søgningen mod de vigtige velfærdsrettede professionsbacheloruddannelser til pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske og lærer samlet er status quo ift. sidste år, men over en 10-årig periode er søgningen til uddannelserne faldet med 46 pct. Danske Professionshøjskoler er imidlertid forhåbningsfulde omkring, at en kommende reform af de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser vil gøre uddannelserne mere attraktive – og dermed bidrage til at vende den negative udvikling i ansøgningstallene på sigt.
Danske Professionshøjskoler: Ambitiøs epx-aftale kan få flere unge til at vælge uddannelser som socialrådgiver, sygeplejerske og bygningskonstruktør19.2.2025 08:53:50 CET | Pressemeddelelse
Den nye epx-aftale varsler et forandret ungdomsuddannelseslandskab med både en ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse og nytænkning af stx og hhx. Aftalen kan blive en vigtig brik i at få flere unge til at vælge de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser til, lyder det fra Danske Professionshøjskoler.
Danske Professionshøjskoler: Regeringens reformudspil leverer på opgaven med at skabe gode og attraktive professionsuddannelser8.10.2024 10:27:45 CEST | Pressemeddelelse
Med både et uddannelseskvalitetsløft og nye muligheder for, at fx pædagog-, lærer- og socialrådgiveruddannede kan videreuddanne sig gennem hele arbejdslivet, har regeringen lagt ud med et højt ambitionsniveau i nyt reformudspil. Reformudspillet flugter de forslag, Danske Professionshøjskoler selv har peget på som nødvendige for at nå det mål, vi som samfund har om flere og dygtigere pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere mv.
Besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget stemmer dårligt overens med ønsket om, at bøger skal fylde mere i folkeskolen2.9.2024 11:47:54 CEST | Pressemeddelelse
Finansminister Nicolaj Wammen lægger med regeringens finanslovsudspil for næste år op til besparelser på Center for Undervisningsmidlers budget med en nedskæring på årligt 37,2 millioner kr. Besparelsen vil få betydning for Center for Undervisningsmidlers arbejde med bl.a. at sikre, at de bøger, der købes ind til skolen, kommer ud at leve i undervisningslokalerne – at de bliver brugt i motiverende undervisningsforløb. Netop det ønske – at bøger skal fylde mere i elevernes skoledage – har regeringen nævnt ifm. Kvalitetsprogrammet for Folkeskolen, hvor der blev afsat et stort beløb til indkøb af bøger. ”Det virker paradoksalt, at regeringen nedskærer Center for Undervisningsmidlers budget årligt med 37,2 millioner kr., når den samtidig har en ambition om at få mere skøn- og faglitteratur ud på skolernes bogreoler. Det er jo netop gennem Center for Undervisningsmidler, vi sikrer, at de nye bøger ikke kommer til at samle støv på hylderne, men bliver brugt i elevernes undervisning”, siger C
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum