NSM ønskede mere end blot et produkt

NSM A/S i Kolding skiftede i 2020 det daværende kølesmøremiddel ud med et nyt og valgte dermed også ny leverandør. Energiselskabet OK leverer det nye kølesmøremiddel, der kommer fra tyske Rhenus Lub, som OK er forhandler af i Danmark. Dog var det ikke kun kvaliteten på kølesmøremidlet, NSM A/S valgte ny leverandør ud fra. Det var en kombination af produkternes egenskaber, samt den rådgivning og service, OK tilbyder.
”Vi var egentlig ikke utilfredse med vores tidligere leverandør, men vi havde et ønske om en leverandør, som ud over at levere mærkningsfrie kølesmøremidler, også kunne levere service og sparring omkring produkterne. Ud over at sælge produktet, sørger OK også for, at det fungerer så optimalt på maskinerne som muligt,” siger Lars Navne, Team Manager hos NSM.
Øget fokus har givet besparelser
NSM er underleverandør til fødevare- og medicinalindustrien og laver blandt andet emner, der indgår i prøveudstyr til mejerier og bryggerier samt renseenheder til medicinalvirksomheder.
NSM har med det nye kølesmøremiddel samt større fokus oplevet besparelser på produktet.
”Det er svært at sige præcis hvor meget, da produktionen har ændret sig i løbet af den tid, OK har leveret, men vi har helt sikkert haft et lavere forbrug på de maskiner, som kører,” siger Steen Brandborg Christensen, som også er Team Manager hos NSM.
Den rette rådgivning er nødvendig af flere årsager.
”Vi har eksempelvis nogle maskiner af ældre dato, hvor vi har brug for hjælp til at finde ud af, hvilket produkt der skal på,” siger Steen Brandborg Christensen.
Forståelse og respekt er vigtig
”Der er en forståelse og respekt for hinandens problemstillinger og en vilje til at løse de udfordringer, der opstår, når man har med kølesmøremidler at gøre. Vi kendte OK fra en tidligere arbejdsplads og ville gerne have det partnerskab, som opstår, når man opbygger en stærk relation gennem flere års dedikeret arbejde,” siger Lars Navne.
”Teori og praksis spiller ikke altid sammen i forhold til bearbejdning af emner og brug af kølesmøremidler. Derfor er det ekstra vigtigt med en leverandør, der jævnligt kigger forbi og tjekker op på blandingsforhold, laver analyse osv. Samtidig får medarbejderne, der arbejder ved maskinerne, gode råd omkring kølesmøremidlet, og det har også værdi,” supplerer Steen Brandborg Christensen.
Fakta om NSM
- Leverandør af udstyr til fødevare- og medicinalbranchen
- Specialiseret i spåntagende bearbejdning og svejsning af superalloy materialer såsom syrefast stål, hastelloy og super duplex
- Kvalitet og levering på absolut højeste niveau
- Sparringspartner i procesudvikling og designfasen med nogle af branchens mest krævende
- Mere end 40 års erfaring i branchen med en moderne maskinpark.
Kontakter
Anne DyrholmKommunikationskonsulent
ady@ok.dkBilleder







Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 670 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
- Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Ny ladestation til tung transport i Sdr. Borup – og flere er på vej30.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
OK er godt i gang med at skabe et landsdækkende ladenetværk til den tunge transport, og nu åbner endnu en ladestation. Med den nye lademulighed i Sdr. Borup bliver det nemmere for vognmænd at lade op på farten og tage del i omstillingen
Ny OK-ladepark på vej i Haverslev – tæt ved motorvejen28.4.2025 09:50:52 CEST | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK bygger en ny ladepark i nærheden af afkørsel 33 ved E45-motorvejen i Haverslev. Målet er at give elbilister nem og hurtig adgang til opladning på farten
OK og Coop når ambitiøst mål: Ladestandere ved 500 butikker14.4.2025 09:05:17 CEST | Pressemeddelelse
Landets elbilister kan nu oplade bilen ved mere end 500 Coop-butikker og brugsforeninger. Dermed er et af OK’s mange ambitiøse mål på ladeområdet nået, lyder det fra energiselskabet
Spar penge på elregningen: Sådan udnytter du sommertarifferne25.3.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste netselskaber skifter den 1. april fra vinter- til sommerpriser. Det betyder, at mange elkunder fra næste tirsdag i gennemsnit kommer til at betale cirka 50 procent mindre i tariffer, end de har gjort i løbet vinteren
Ny lynladepark, dobbelt vaskehal og støvsugercenter på vej i Vejle Syd21.3.2025 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK har påbegyndt byggeriet af flere faciliteter til bilister ved motorvejsafkørslen til Vejle Syd på E45 i sydgående retning
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum