Danmarks Idrætsforbund

Presseinvitation: Alt det, du skal vide om DM-ugen

Del
Den 23.-26. juni 2022 afholder DIF, for første gang nogensinde, DM-ugen! Hop med på et uformelt online pressemøde den 2. juni og hør mere om DM-ugen og de mange mesterskaber.

DM-ugen kan bedst sammenlignes med et slags mini-OL på dansk grund. Det bliver fire dage med fuld knald på og med rig mulighed for at opleve mangfoldigheden i dansk eliteidræt, når flere end 180 danmarksmestre skal kåres.

DM-ugen er et udstillingsvindue for 52 sportsgrene, og her kommer OL-atleter til at kæmpe side om side med håbefulde talenter. Undervejs skal Danmarks hurtigste kvinde og mand på 100 meter-distancen findes i atletik. Danmarksmestrene i tennis skal kåres. Vores ypperste breakdanser skal hyldes, og landets hurtigste cykelstjerner indtager landevejene. Udover de klassiske resultat- og mesterskabshistorier bliver der ved DM-ugen rig mulighed for mange forskellige typer af historier og reportager.

Sport i byens rum
Aalborg er værtsby for DM-ugen, og med 20 venues fordelt i hele byen er der rig mulighed for at ’shoppe’ rundt mellem de mange konkurrencer. Ikke alle afvikles i traditionelle rammer. Fx bliver der længdespring på havnefronten, styrkeløft på kajen, roning på Limfjorden og udspring fra Limfjordsbroen. Der bliver dans og dart i Nordkraft, og målstregen i cykelløbet bliver midt i Aalborg centrum, når det skal afgøres, hvem der skal køre i Dannebrogstrikoten under Tour de France.

Online pressemøde
Interessen og nysgerrigheden for DIF’s nye flagskib er stor. Men hvad skal man forvente af et event, der aldrig har været afholdt før i Danmark? Det vil vi forsøge at give svar på til et uformelt pressemøde.

Klik her for at deltage i mødet torsdag den 2. juni fra kl. 14-15.00!

Virker linket ikke så indsæt dette i din browser: https://teams.microsoft.com/l/meetup-join/19%3ameeting_MTkxNmI0ZTAtZjllNy00NzA5LWJkODktNTIwNjJiNWY1Zjg5%40thread.v2/0?context=%7b%22Tid%22%3a%22416df09e-4e1c-451a-865f-c78816c83ced%22%2c%22Oid%22%3a%2208ebd33c-e9ba-47fb-81f4-16829264a824%22%7d

Akkreditering
Fristen for akkreditering er overskredet, men hvis du vil med til DM-ugen, så skynd dig at sende en mail til presseansvarlig Louise Dyring Mbae: ldm@dif.dk

I mailen bedes du oplyse:
- Navn, email og telefon
- Medie
- Funktion (skrivende, still, tv/video-fotograf, SoMe)

Fakta om DM-ugen:
+180 danmarksmestre
+100 discipliner
52 sportsgrene
+28 forbund
+20 venues

Download DM-ugens app i din app store og se mere på: www.dif.dk/dm-ugen

Nøgleord

Kontakter

Information om Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Idrætsforbund
Danmarks Idrætsforbund
Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20
2605 Brøndby

63 20 61 00https://www.dif.dk

DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

 Footer

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye