Korridor uden om København H skal skabe kortere rejsetid med tog
30.5.2022 08:00:00 CEST | Sund & Bælt | Pressemeddelelse

Sund & Bælt har underskrevet en aftale med NIRAS om rådgivning på en indledende undersøgelse af to anlægsprojekter, som giver plads til flere tog på jernbanen uden om København H. Det vil forbedre kapaciteten på skinnerne på tværs af Danmark fremover og bidrage til den grønne omstilling af transportområdet.
De to projekter er en del af regeringens Infrastrukturplan 2035 fra sommeren 2021 og indgår som delprojekter i en sydlig jernbanekorridor, som blandt andet skal løse et stigende kapacitetsproblem på Københavns Hovedbanegård ved at lede dele af togtrafikken uden om stationen.
- Vi er meget glade for, at vi nu er på plads med rådgivning på de to vigtige jernbaneprojekter, som sammen med vores øvrige aktiviteter med udvidelsen af Ny Kastrup Station på Amager vil være et løft af den kollektive transport, siger Anlægsdirektør i Sund & Bælt, Lars Fuhr Pedersen.
Korridoren skal ifølge regeringens infrastrukturplan skabe mulighed for flere direkte togafgange og kortere rejsetid mellem Jylland/Fyn, Vestsjælland, Roskilde, Københavns Vestegn og Amager. Det kræver bl.a. en udvidelse af Københavns Lufthavns Station - en opgave, som Sund & Bælt allerede er i gang med - og også et nyt overhalingsspor til godstog ved Kalvebod.
Herudover skal et nyt vendespor etableres ved Københavns Lufthavn Station. Det vil gøre det muligt at vende forsinkede tog fra Sverige umiddelbart efter perron, så forsinkelser ikke breder sig til andre tog ved Københavns Hovedbanegård. Ligeledes vil vendesporet gøre det muligt at køre flere Øresundstog mellem Malmö og Københavns Lufthavn Station.
Den øgede kapacitet på strækningen er samtidig nødvendig, da der forventes mere togtrafik, når den faste forbindelse over Femern Bælt åbner.
- Jernbanen er helt central for den fremtidige gods- og persontransport imellem Skandinavien og det øvrige Europa, hvor særligt en øget mulighed for at transportere gods med tog er et vigtig bidrag til mere bæredygtige transportsystemer. Og så reducerer vi samtidig flaskehalsen på en vigtig transportkorridor, slutter Lars Fuhr Pedersen.
Hos NIRAS er der også stor tilfredshed med, at kontrakten nu er underskrevet, og undersøgelsen kan gå i gang.
- Vi ser frem til at komme i gang med projekterne. Vi har et godt udgangspunkt, dels fra projekteringen af Øresund Landanlæg år tilbage, som NIRAS bidrog til, og dels fra mange nyere baneanlægsprojekter, herunder opgraderingen af jernbanen på Lolland og Falster, siger Jan Kragerup, projektdirektør i NIRAS.
De to projekters indledende undersøgelse indeholder bl.a. afklaring af VVM-pligt, udarbejdelse af projektforslag og visualisering heraf samt en række analyser, herunder en anlægsøkonomisk og en samfundsøkonomisk beregning. Arbejderne løber frem til forår 2023, hvorefter projekterne afrapporteres til Transportministeriet.
Fakta om overhalingsspor ved Kalvebod
- Nyt overhalingsspor på i alt ca. 1.100 m. Omfatter desuden udvidelse af en vejbro og etablering af to nye stibroer
- Overhalingssporet gør det muligt, at godstog kan overhales af passagertog, og at godstog kan indpasses i den øvrige toggang
- Vil forbedre togbetjening uden at belaste København H
- Gør det muligt at opnå rejsetidsbesparelser mod Amager og Københavns Lufthavn Station
- Vil aflaste København H og udnytte, at den nye bane frigiver kapacitet mellem København og Roskilde.
Fakta om vendespor ved Ny Kastrup Station
- Nyt vendespor på ca. 250 m
- Skal frigive kapacitet på Øresundsbanen til fordel for tog, der trafikalt udgår fra Københavns Lufthavn Station.
- Vil være reducere risiko for forsinkelser ved forsinkede tog fra Sverige
- Kan styrke Øresundstrafikken med flere tog til og fra Sverige
Fakta om Ring Syd
- Forbindelsen gør det muligt at køre direkte tog fra Roskilde over Ny Ellebjerg til Københavns Lufthavn Kastrup uden at togene skal forbi København H
- Ud over overhalingssporet ved Kalvebod og vendesporet ved Kastrup station omfatter Ring Syd ligeledes:
- Etablering af to nye perroner på Københavns Lufthavn Station (udføres af Sund & Bælt)
- Etablering af to nye perroner på Ny Ellebjerg Station (udføres af Metroselskabet)
- Etablering af nye fjerntogsperroner på Glostrup Station (udføres af Banedanmark)
Kontakter
Lene Gebauer ThomsenChef for Koncernkommunikation
Tlf:+45 21 70 44 50lgt@sbf.dkBilleder
Information om Sund & Bælt
Sund & Bælt er en teknologidrevet infrastrukturvirksomhed, som ejer og driver forbindelserne over Storebælt og Øresund og om nogle år også forbindelsen over Femern Bælt til Tyskland. Vi bidrager dagligt til at øge mobiliteten for de mere end 250.000 kunder, som benytter vores infrastruktur. Sund & Bælts datterselskab Brobizz A/S driver herudover automatiske betalingsløsninger, som tilbyder elektronisk afregning på veje, broer, færger og parkeringsanlæg i Skandinavien og Europa. Sund & Bælt har sat en ambition om, at vi skal være bedst til at anlægge, drive og finansiere brugerbetalt infrastruktur, der styrker mobiliteten i Danmark og Europa.
Følg pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sund & Bælt
Invitation til pressen: Sund & Bælt indvier udvidelsen af Københavns Lufthavns Station mandag den 27. april22.4.2026 09:10:25 CEST | Pressemeddelelse
Sund & Bælt har fornøjelsen af at invitere pressen til indvielse af udvidelsen af Københavns Lufthavns Station med deltagelse af regionsrådsformændene fra Region Skåne, Region Hovedstaden og Region Sjælland.
2025 var et travlt år for Sund & Bælt med nye opgaver og store udfordringer14.4.2026 13:44:13 CEST | Pressemeddelelse
For Sund & Bælt var 2025 præget af stærk fremgang for trafikken på både Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen men også af betydelige forsinkelser i Femern Bælt-projektet. Vejafgiftsprogrammet blev lanceret som planlagt, og de første skridt til stormflodssikring af København blev taget.
Vedligehold på Storebæltsbroen skaber trafikændringer i næste uge10.4.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag den 13. til fredag den 17. april bliver der udført vedligeholdelsesarbejde på Storebæltsbroen i aften- og nattetimerne. I denne periode vil der være dobbeltrettet trafik. Broen lukkes kortvarigt ad flere omgange for at omlægge trafikken.
Specialfartøj til Femern Bælt-tunnelen består sidste eksamen2.4.2026 08:58:13 CEST | Pressemeddelelse
Specialfartøjet, der skal nedsænke de store elementer til Femern Bælt-tunnelen, har bestået de sidste afgørende prøver og er nu godkendt af søfartsmyndighederne.
Påskeferien skaber øget trafik over Storebælt26.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skærtorsdag den 2. april og påskedag søndag den 5. april bliver de travleste rejsedage over Storebæltsbroen i Påsken. For at markere helligdagene bliver broen lyst op i gult.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


