Halsnæs Kommune

Stor interesse for at styrke børns idrætsliv

Del
Interessen for at give børn og unge bedre muligheder for at være en del af et aktivt foreningsliv var stor, da kommunen og DGI Nordsjælland forleden holdt kick off møde med foreningerne om den nyligt indgåede partnerskabsaftale.

I alt var 41 frivillige repræsentanter fra 20 forskellige foreninger i Halsnæs mødt op for at høre nærmere om partnerskabsaftalen og indgå i dialog om, hvordan børn og unge bedst sikres adgang til foreningslivet uanset sociale eller økonomiske barrierer.

På mødet blev der blandt andet talt om kommende foreningsaftaler, skoleforløb, og idrætscertificeringer af daginstitutioner og SFO’er. Og der var stor interesse blandt foreningerne for at være en del af de kommende indsatser i partnerskabsaftalen.

Udvalgsformand for Kultur, Idræt og Demokrati, Helle V. Lunderød glæder sig over foreningernes villighed og engagement:

”Med partnerskabsaftalen har vi en ambition om, at flere børn og unge skal dyrke idræt i Halsnæs. For det at være aktiv medvirker ikke bare til, at vores unge mennesker får et godt og sundt liv, det giver også gode oplevelser og styrker fællesskabet i vores lokalområder. Her spiller foreningerne netop en afgørende rolle for, at det kan lykkes. Derfor er det også glædeligt, at så mange foreninger ønsker at bakke op,” udtaler Helle V. Lunderød.

Flere initiativer på vej

Gennem partnerskabsaftalen bliver der løbende arbejdet på at søsætte en række konkrete indsatser, heriblandt skoleforløb på vand, hvor elever i regi af skolen bliver introduceret til bevægelse på vandet med både sejlads, kajak, SUP-boards og roning. Det første skoleforløb starter op primo juni, og flere andre skoleforløb er undervejs.

Der arbejdes desuden på at udvikle og understøtte den enkelte forening bedst muligt, ligesom der skal skabes aktiviteter tæt på de unge. Derudover skal personale i daginstitutioner og SFO’er igennem et træningsforløb, så de er bedre rustet til at styrke børnenes fysiske kompetencer.

Partnerskabsaftalen løber til 2024 og den fælles indsats har til formål, at flere børn i Halsnæs kommer med ombord i aktive fællesskaber, uanset eventuelle sociale eller økonomiske barrierer. Ligesom foreningslivet skal styrkes gennem et stigende antal børne- og ungemedlemmer.

Kontakter

Helle V. Lunderød
Udvalgsformand for Kultur, Idræt og Demokrati i Halsnæs Kommune
E-mail: helu@halsnaes.dk


Sune Impgaard Schou
Direktør i Halsnæs Kommune
E-mail: sunsc@halsnaes.dk
Telefon: 23 49 65 22

Billeder

Information om Halsnæs Kommune

Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk

+45 47 78 40 00https://halsnaes.dk/

Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!

Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye