Norlys får grønt lys til køb af 26.000 Verdo-fibernetkunder

I efteråret 2021 indgik energikoncernen Verdo og energi- og telekoncernen Norlys en aftale om, at Norlys skulle overtage Verdos fibernet. Den aftale er nu blevet godkendt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, og dermed overgår 26.000 fiberadresser i Randers og Hobro til Norlys, når handlen forventes gennemført den 31. maj 2022.
Godkendelsen betyder, at Norlys nu kan tilføje endnu et fibernet til porteføljen som Danmarks største fibernetejer, mens Verdo kan fokusere på at bidrage til den grønne omstilling inden for selskabets kerneforretningsområder, som er forsyning, udvikling af energianlæg, handel med brændsler, ladestandere og teknisk infrastruktur.
- Historisk har Verdo og Norlys haft et meget tæt samarbejde, da Norlys allerede inden handlen ejede 25 procent af Verdos fibernet, som vi drev i fællesskab. Derfor var det også nærliggende for os at overtage det fulde ejerskab af nettet, som ligger i naturlig forlængelse af det fibernet, vi allerede ejer i området, siger Torben Poulsen, der er direktør for Norlys’ fibernetforretning.
Større valgfrihed til kunderne
Ejerskiftet af fiberinfrastrukturen har ingen konsekvenser for kunderne, da Norlys’ selskab Stofa allerede i dag har dialogen med kunderne på fibernettet i området. Kunderne skal altså ikke foretage sig noget, og deres internet- og tv-forbindelser forsætter som hidtil.
Norlys-ejerskabet betyder, at fibernettet hen over sommeren åbnes for nye serviceudbydere på lige fod med resten af Norlys’ fibernet, så kunderne i Randers og Hobro får adgang til de 12 udbydere af internet, tv og streaming, som Norlys har aftaler med.
Tretten medarbejdere flytter til Norlys
Handlen betyder, at fibernettet går fra at være et mindre forretningsområde i Verdo til at supplere et allerede væsentligt område hos Norlys.
- Aftalen med Norlys var oplagt, fordi vi i mange år har haft et tæt samarbejde om driften af vores fibernet. Derfor er vi heller ikke i tvivl om, at såvel nettet som kunderne er i trygge hænder i fremtiden, og at kunderne vil få den optimale service hos Norlys. Samtidig kan vi i endnu højere grad fokusere på at videreudvikle vores kerneforretningsområder inden for grøn energi, siger Jakob Flyvbjerg Christensen, som er CEO hos Verdo.
Ejerskiftet betyder også, 13 medarbejdere flytter arbejdsplads fra Verdo i Randers til Norlys’ hovedsæde i Silkeborg.
- Vi glæder os til at byde de nye medarbejdere velkommen. Jeg er sikker på, at det årelange, gode samarbejde mellem Verdo og Norlys er med til at give tryghed for medarbejderne, da de allerede i dag løser opgaverne i fællesskab med deres nye Norlys-kollegaer, siger Torben Poulsen.
Kontakter
Linn Friberg Frederiksen, Kommunikationspartner i Norlys Tele:
infre@norlys.dk / 2094 1543
Tine Martlev Pallesen, Kommunikations- og marketingchef i Verdo:
tipa@verdo.com / 4174 8917
Billeder
Information om Norlys
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med ca. 750.000 andelshavere, 1,7 millioner kunderelationer, 2.800 medarbejdere og over 100 år på bagen.
Som andelsejet selskab ligger det dybt i vores DNA at tage ansvar for mere end os selv. Derfor leverer vi ikke bare fremtidssikrede løsninger til danske hjem og virksomheder. Vi arbejder målrettet for grøn og digital omstilling af hele vores samfund. Og brænder for at skabe fremskridt for både mennesker, lokalmiljø og klima.
Om Verdo
Verdo er en energikoncern, der er et grønt skridt foran. Kerneforretningen er at drive og udvikle bæredygtig, kritisk infrastruktur til lokalsamfund.
Verdo udvikler og etablerer grønne energianlæg til industri og forsyning i ind- og udland, er blandt Europas førende leverandører af bæredygtig, certificeret biomasse til industri og fjernvarmeværker, og blandt Danmarks største inden for drift og vedligehold af gadebelysning og signalanlæg.
Verdo forsyner sine forbrugskunder med el, vand, varme og lys døgnet rundt, året rundt.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
2024 var et rekordstort investeringsår i Norlys25.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys gennemførte rekordstore investeringer i 2024. Først og fremmest i kritisk infrastruktur som elnet, fibernet og offentlige ladestandere, men også i en nødvendig omstilling og fremtidssikring af koncernens kundeforretning. Før integrationsomkostninger, øvrige engangsposter og skat lander resultatet for 2024 på 439 millioner kroner.
Nu rammer Folketingets ekstraregning Norlys’ tv-kunder22.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys’ tv-kunder skal fra 1. juli betale mere for deres tv-pakker. Årsagen er en ændring i momsloven, så rettighedsbetalinger ikke længere er momsfritaget. Det kan i sidste ende ramme dansk tv-produktion, mener Norlys.
Nu er Norlys i mobildisplayet hos knap hver sjette dansker10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra begyndelsen af april og frem vil nuværende Telia Danmark-kunder opleve, at det er Norlys, der pryder toppen af deres mobildisplay. Logoskiftet i mobiltelefonerne er et af de store skridt mod en fuld integration af Telia Danmark ind i Norlys.
VIKINGBUS kører årligt omkring 60 millioner kilometer: Nu skal Norlys hjælpe selskabet med dets omstilling til elbusser4.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
VIKINGBUS har valgt Norlys som opladningspartner, der fremover skal udvikle, etablere og drive busselskabets samlede ladeinfrastruktur og understøtte rejse mod en fossilfri busflåde.
Norlys Vækstpulje støtter rekordmange projekter i årets første uddelingsrunde med i alt 21,5 mio. kroner2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje støtter i årets første uddelingsrunde hele 369 projekter med i alt 21,5 mio. kroner. Det er det højeste antal projekter, som vækstpuljen har støttet nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum